job og arbejdsmarkedet i Danmark

Akademisk arbejde og ledelse

Job for akademikere bliver der flere og flere af. Nogle af jobbene rummer administrative funktioner til fx produktion eller handel. Andre job handler om ledelse i alle typer af virksomheder, både private og offentlige.

Arbejdsfunktionerne kan ligge inden for områder som økonomi og revision, jura, arbejde med sprog, udvikling af nye forretningsområder, kommunikation eller markedsføring.

Jobbene findes i de fleste private virksomheder samt inden for offentlig administration i stat, regioner og kommuner. Især i private virksomheder bidrager akademikerne til virksomhedernes udvikling.