job

Skiltetekniker

Som skiltetekniker designer og fremstiller du skilte og dekorationer, og sætter dem op på alt fra butiksfacader til biler og messestande.

Om jobbet

En varevogn mangler logo, en butiksfacade skal have sat et nyt skilt op, og en messestand skal pyntes med et banner. Som skiltetekniker laver du skilte og dekorationer i mange former og størrelser, fra første skitse til det færdige resultat sættes op.

Idé, farver og form

Arbejdet starter ofte ved computeren, hvor du laver en skitse og vælger farver og design efter kundens ønske. Når forslaget er klar, fremstiller du skiltet eller dekorationen. Det bruger du både dine hænder og digitale værktøjer til.

Du følger opgaven til dørs

Når skiltet eller dekorationen er klar, kører du ud og monterer det. Det kan være på en byggeplads, i en butik, i en sportshal eller et helt andet sted. Du møder mange kunder og er med til at sikre, at både samarbejdet og det færdige resultat lever op til forventningerne.

Jobbet kort fortalt

Dine opgaver afhænger af, hvor du arbejder, og hvad du laver. Typiske opgaver kan være, at du:

  • Udarbejder skitser og forslag til skilte og dekorationer
  • Taler med kunden om design og ønsker
  • Klargør filer og materialer til produktion
  • Bruger it-baseret teknologi og maskiner til fremstilling af skiltet
  • Monterer skilte og dekorationer hos kunden
  • Sætter skilte og dekorationer op på messer og udstillinger

Beskæftigelsesmuligheder

Her kan du se, om det aktuelt er let eller svært at finde et job inden for branchen. Det kan hjælpe dig med at vurdere, hvilke muligheder du har, når du er færdiguddannet.

Skiltemaler

Løn og mere uddannelse

Vil du vide, hvad jobbet kan give i løn, eller hvordan du kan bygge videre på dine erfaringer og kompetencer? Læs mere i artiklerne om uddannelserne, der kan føre til jobbet.

Værd at vide

Vejledning om uddannelse, job og karriere. Hele livet.

I tvivl, på opdagelse eller bare brug for en sparringspartner? Få hjælp af en professionel vejleder.

Tal med en vejleder

Senest opdateret 10. oktober 2025