Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
job
Maskinsnedker
En maskinsnedker arbejder med træ og bruger maskiner og robotter til at producere dele til møbler, døre, vinduer og andet træværk.
Om jobbet
Når der skal bygges køkkenskuffer eller skæres ryglæn til en stol, er det maskinsnedkeren, der programmerer maskinerne og sikrer, at de arbejder præcist. Du sørger for, at delene får de rigtige mål og passer sammen.
Fra tegning til produkt
Som maskinsnedker er du med til at planlægge og styre processerne i en opgave. Du arbejder efter tegninger, som du laver på computeren. Derefter indstiller du værkstedets maskiner og fordrer dem med træ, der skal skæres, fræses og slibes. Hele tiden kontrollerer du, at kvaliteten er i orden.
Kendskab til træ og andre materialer
Du arbejder med forskellige træsorter, men også med materialer som plast og finer. Du kender deres egenskaber og ved, hvordan de skal bearbejdes for at give det bedste resultat. Desuden bruger du din viden om maskiner og materialer, når du udvikler produkter sammen med andre, fx bygningssnedkere og tømrere.
Beskæftigelsesmuligheder
Her kan du se, om det aktuelt er let eller svært at finde et job inden for branchen. Det kan hjælpe dig med at vurdere, hvilke muligheder du har, når du er færdiguddannet.
Maskinsnedker
|
Bornholm |
Fyn |
|
Hovedstaden |
Nordjylland |
|
Sjælland |
Sydjylland |
|
Vestjylland |
Østjylland |
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Løn og mere uddannelse
Vil du vide, hvad jobbet kan give i løn, eller hvordan du kan bygge videre på dine erfaringer og kompetencer? Læs mere i artiklerne om uddannelserne, der kan føre til jobbet.
Værd at vide
Vejledning om uddannelse, job og karriere. Hele livet.
I tvivl, på opdagelse eller bare brug for en sparringspartner? Få hjælp af en professionel vejleder.
Tal med en vejleder
Senest opdateret 27. oktober 2025