job

Komposit- og montageoperatør

Du laver store dele til fx vindmøller, biler og skibe. Du finder fejl i el og teknik og sørger for, at maskiner og anlæg virker, som de skal.

Om jobbet

Når en vindmølle skal bygges, former og støber du delene. Går et anlæg i stå, finder du fejlen og løser det. Som komposit- eller montageoperatør arbejder du med dele til fx vindmøller, fly og skibe og holder produktionen og den grønne energi i gang.

Fra støbeform til færdig del

Som kompositoperatør arbejder du med plast og glasfiber. Du laver forme og støber dele, som bruges i store tekniske anlæg og maskiner. Når formen er fjernet, sliber du overfladen, så den er klar til at blive sat sammen med resten af anlægget. Du følger arbejdstegninger og samarbejder med kolleger på værkstedet.

Når noget ikke virker

Som montageoperatør sørger du for, at de elektriske og mekaniske systemer fungerer. Du bruger din viden om elektriske kredsløb, robotteknik, pumper og hydraulik til at finde og rette fejl. Nogle gange arbejder du oppe i vindmøllens tårn eller inde i et teknikrum, hvor sikkerhed er vigtigt.

Jobbet kort fortalt

Dine opgaver afhænger af, hvor du arbejder, og hvad du laver. Typiske opgaver kan være, at du:

  • Laver og følger arbejdstegninger
  • Klargør og vedligeholder støbeforme
  • Støber og sliber dele i plast og glasfiber
  • Monterer dele i anlæg og maskiner
  • Fejlfinder på el, hydraulik og robotteknik
  • Vedligeholder udstyr og systemer
  • Reparerer slidte dele som fx møllevinger

Beskæftigelsesmuligheder

Her kan du se, om det aktuelt er let eller svært at finde et job inden for branchen. Det kan hjælpe dig med at vurdere, hvilke muligheder du har, når du er færdiguddannet.

Vindmølleoperatør

Løn og mere uddannelse

Vil du vide, hvad jobbet kan give i løn, eller hvordan du kan bygge videre på dine erfaringer og kompetencer? Læs mere i artiklerne om uddannelserne, der kan føre til jobbet.

Værd at vide

Vejledning om uddannelse, job og karriere. Hele livet.

I tvivl, på opdagelse eller bare brug for en sparringspartner? Få hjælp af en professionel vejleder.

Tal med en vejleder

Senest opdateret 15. oktober 2025