job

Gulvlægger

Du hjælper kunder med at finde gulve, der passer til forskellige rum, lige fra badeværelser til kontorer. Du lægger gulve, der kan holde til daglig brug.

Om jobbet

Før dørene åbner til den nye vuggestue, skal gulvlæggeren i gang. Du lægger et stærkt gulv, man kan kravle, løbe og lege på uden at få splinter. Som gulvlægger kender du dine materialer og kan lægge gulve, der passer til hverdagen og holder i mange år.

Fra vinyl til varme trægulve

Når en kunde skal have nyt gulv, rådgiver du om, hvad der passer til rummet. Det kan være vinyl, der tåler vand i et badeværelse, eller trægulv, der giver varme i en stue. Du kan også foreslå farver og mønstre, der passer til rummets indretning, fx et lyst gulv, der får et køkken til at virke større.

Når gulvet bliver lagt på plads

Inden du lægger gulvet, sørger du for, at underlaget er jævnt og stabilt. Du måler rummet op, så du ved, hvor meget materiale der skal til. Derefter lægger du gulvet efter de metoder, der passer til opgaven, og afslutter med fodpaneler og lister.

Jobbet kort fortalt

Dine opgaver afhænger af, hvor du arbejder, og hvad du laver. Typiske opgaver kan være, at du:

  • Måler rummet op
  • Jævner underlaget
  • Lægger gulve i forskellige rum
  • Vælger materialer, der passer til opgaven
  • Rådgiver kunder om farver og mønstre
  • Sætter fodpaneler og lister op

Beskæftigelsesmuligheder

Her kan du se, om det aktuelt er let eller svært at finde et job inden for branchen. Det kan hjælpe dig med at vurdere, hvilke muligheder du har, når du er færdiguddannet.

Gulvlægger

Løn og mere uddannelse

Vil du vide, hvad jobbet kan give i løn, eller hvordan du kan bygge videre på dine erfaringer og kompetencer? Læs mere i artiklerne om uddannelserne, der kan føre til jobbet.

Værd at vide

Vejledning om uddannelse, job og karriere. Hele livet.

I tvivl, på opdagelse eller bare brug for en sparringspartner? Få hjælp af en professionel vejleder.

Tal med en vejleder

Senest opdateret 1. oktober 2025