job

Forsker

En forsker skaber ny viden ved at undersøge et problem eller et emne med videnskabelige metoder.

Om jobbet

En forsker undersøger kræftceller i et mikroskop. En anden interviewer unge om deres brug af sociale medier, mens en tredje måler mængden af mikroplast i havet. Uanset område handler forskning om at finde ny viden, der kan gavne andre og skabe forandring.

Fra spørgsmål til viden

Forskning starter med et spørgsmål, som vi mangler svar på: Hvorfor får flere allergi? Hvad gør skærmtid ved søvn? Hvordan påvirker fastfood kroppen? Som forsker arbejder du systematisk med at finde svar. Du planlægger undersøgelser og sammenligner data for at forstå, hvordan ting hænger sammen.

Forskere arbejder sammen

Ofte arbejder du sammen med andre forskere på tværs af lande og fag i store projekter. I deler data og gennemgår hinandens arbejde for at sikre, at resultaterne holder. Når arbejdet er færdigt, formidler du resultaterne i artikler, oplæg og undervisning, så andre kan bruge dem.

Mød en forsker

Mød Signe, der arbejder som forskningsmedarbejder.

Videoen er produceret i samarbejde mellem Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Jobbet kort fortalt

Dine opgaver afhænger af, hvor du arbejder, og hvad du laver. 

Typiske opgaver kan være, at du:

  • Indsamler og analyserer data
  • Formidler forskning til omverdenen
  • Samarbejder med andre forskere inden for dit eget felt eller andre fag
  • Giver feedback på andre forskeres arbejde
  • Holder dig opdateret på nye resultater
  • Underviser studerende
  • Søger midler til forskning

Beskæftigelsesmuligheder

Her kan du se, om det aktuelt er let eller svært at finde et job inden for branchen. Det kan hjælpe dig med at vurdere, hvilke muligheder du har, når du er færdiguddannet.

Forsker, kunstakademi

Forsker, humaniora

Forsker, naturvidenskab og teknik

Forsker, samfundsvidenskab

Forsker, sundhedsvidenskab

Forsker, teologi

Forsker, professionshøjskole

Forskningschef

Biomediciner

Løn og mere uddannelse

Vil du vide, hvad jobbet kan give i løn, eller hvordan du kan bygge videre på dine erfaringer og kompetencer? Læs mere i artiklerne om uddannelserne, der kan føre til jobbet.

Værd at vide

Vejledning om uddannelse, job og karriere. Hele livet.

I tvivl, på opdagelse eller bare brug for en sparringspartner? Få hjælp af en professionel vejleder.

Tal med en vejleder

Senest opdateret 22. oktober 2025