interview med studievejleder fra Studievalg
Artikel

Vejleder i Studievalg

Hvordan vælger man den rigtige uddannelse? 36-årige Susanne Rydahl-Torp arbejder som vejleder på Studievalg i København.

Hun kender uddannelsessystemet i alle detaljer og er selv cand.mag. i dansk og historie. Som vejleder råder hun kommende studerende til at tænke på både uddannelse og jobmarked.

Let at få fat på

Fem minutter fra Nørreport station ligger Studievalg København. Man går ind i en baggård og tager elevatoren op til 4. sal og træder ind i et lyst lokale, der summer af spørgsmål og vigtige beslutninger.

Vi nærmer os fristen for ansøgninger til kvote 2, og lokalet er fuld af vejledningssøgende: unge og ikke helt så unge, med og uden børn. Mange ansøgere i kvote 2 har været ude og prøve lidt af hvert, før de nu har besluttet sig for at søge ind på en uddannelse.

Susanne er vejleder, og da jeg møder hende, står hun inde på sit kontor og taler i telefon. Hun holder røret ned og spørger sin kollega hen over skrivebordet: "Hvordan er det nu med idræt? Skal man vælge et sidefag?"

Mange har ikke mulighed for selv at komme ind til personlig vejledning og vælger at ringe i stedet.

Og Susannes kontor ligner da heller ikke ret mange andre kontorer. Skrivebordet er lillebitte, computeren og en telefon fylder faktisk det hele. Som vejleder skal man være til at få fat på. Og man skal selv være god til at få fat på de informationer, de kommende studerende mangler.

Dobbelt blik på uddannelsesvalget

foto af vejledningssamtale
Mange vælger selv at komme ind på Studievalg

Uddannelsesvalget er en spændende beslutning, der rummer mange overvejelser. Og det er en god ide at snakke med venner, familie og professionelle vejledere undervejs i beslutningsprocessen. Alle kan bidrage med gode synspunkter og måder at tænke på.

"Jeg tror, det er meget vigtigt, at man har et dobbelt syn på uddannelsesvalget. På Studievalg vejleder vi både om uddannelse og erhverv, og prøver at lave et dobbelt billede af, hvad det egentlig er for noget."

"Vi siger som regel, at der ikke er nogen, der gennemfører en videregående uddannelse uden at have en grundlæggende interesse for faget."

"Omvendt er det en rigtig god ide, at man ud over det lystbetonede skeler til beskæftigelsesmulighederne. Hvilke job kan man få med den uddannelse, og passer det med, hvordan jeg ser mig selv senere i livet?"

"Man kan sige, at dem som har gode muligheder på arbejdsmarkedet, som regel er dygtige til noget. Og hvis man skal blive dygtig til noget, skal man også have en interesse for det."

"Det er vigtigt, at man ikke ser uddannelse alt for isoleret fra det jobliv, man senere får. Mange studerende vælger projekter i deres studie eller har studierelevante job, som peger hen mod en specialisering, de bruger i deres senere jobliv."

"Som kvote 2 ansøger skal man være særlig opmærksom på ikke at se den periode, man har været ude at arbejde alt for isoleret fra uddannelsesvalget. Man har måske gennem et job eller et højskoleophold fået nogle erfaringer, man kan bruge aktivt i valget."

Det skal ikke være et lotteri

Det kan selvfølgelig være svært at finde ud af, hvad man egentlig interesserer sig for, ligesom det kan være svært at forestille sig, hvilket job, man gerne vil sidde i om fem eller ti år. Susanne har to meget enkle råd til dem, der skal vælge uddannelse:

"Begynd med at afgrænse dine interesser og kig så de uddannelser, du har indkredset efter i sømmene. Du skal have en sikker forventning om, hvad du møder. Det skal ikke være et lotteri."

interview med vejleder fra Studievalg
Studievalg kan hjælpe med de mindste detaljer i valgprocessen.

"Man kan bruge de interesser, man har haft på sin adgangsgivende uddannelse som den første rettesnor og spørge: Hvad synes jeg er spændende, og hvad er jeg god til? Er det noget med sprog eller noget med naturvidenskab? Noget teknisk eller noget humanistisk - det vil sige noget med historie og kultur."

Men det er selvfølgelig også vigtigt at være ærlig over for sig selv omkring, hvad man egentlig er god til, og hvilken type uddannelse, der virker overkommelig.

"Man kan også spørge sig selv: Hvordan er jeg som person? Er jeg fx god til at læse teoretiske tekster, eller har jeg behov for, at den teori, jeg læser, kan bruges praktisk?

Kig både indad og udad

Når man så har brugt tid på at kigge indad og overveje, hvad man har lyst til, er det tid til at være opsøgende. Det er vigtigt at finde oplysninger på nettet eller komme ud på uddannelsesstederne, opsnuse stemningen, få talt med de studerende og få alt det at vide, som ikke står skrevet nogen steder.

"Der er flere muligheder for at besøge uddannelsesinstitutioner. Fx Åbent Hus, hvor uddannelsesstederne virkelig gør meget ud af at præsentere sig selv. Arrangementerne kan være meget forskellige. Nogle har prøveforelæsninger, andre afholder større eller mindre informationsmøder, hvor man kan stille spørgsmål".

"Man kan også komme ud og være studerende for en dag. Det kræver, at man laver en aftale med studiestedet. Det skal formidles gennem en vejleder, så man ikke dumper ned i en fuldstændig indforstået forelæsning og måske får et helt galt billede af studiet."

"Hvis man bor langt væk og ikke har mulighed for at besøge studiestedet, kan man også ringe og tale med en faglig vejleder. Faglige vejledere er som regel studerende, der vejleder ude på de enkelte institutioner".

"Endelig er det vigtigt at bruge internettet. Der står faktisk utrolig mange ting både på UddannelsesGuiden og på uddannelsesstedernes egne hjemmesider. Man skal give sig god tid både til at surfe rundt og til at læse de relevante sider grundigt."

... og til sidst et par gode råd

Vi skal til at slutte, men Susanne har lige et par et gode råd til alle, der skal søge ind på en videregående uddannelse. Man kan se på Susanne, at det ligger hende på sinde, at de formelle ting i en ansøgning er i orden. Det ville være så ærgerligt for en ansøger ikke at blive taget i betragtning, fordi man havde glemt noget.

"Det er vigtigt, at du sørger for at opfylde de specifikke adgangskrav. Uddannelsesstederne tager ikke din ansøgning i betragtning, hvis du ikke opfylder de specifikke adgangskrav. Men på nogle uddannelser kan du supplere hen over den sommer, hvor du søger om optagelse."

"Det er igen vigtigt at undersøge, om uddannelsen accepterer det, der hedder betinget optag. Betinget optag betyder, at man bliver optaget på betingelse af, at man opfylder de specifikke adgangskrav inden studiestart."

"Hvis du søger ind i kvote 2, så undersøg proceduren for optagelse på hvert uddannelsessted, du søger ind på. Det kan være meget forskellige procedurer. Nogle steder skal man sende et cv med - altså en dataliste over alt hvad man har lavet, nogle steder skal det være en motiveret ansøgning. En motiveret ansøgning kan bedst sammenlignes med en slags jobansøgning."

Uden for mødelokalet summer det stadig af spørgsmål, og Susanne rejser sig energisk og skynder sig ud for at vejlede og give gode råd til dem, der også har valgt at gå de to trin op ad den snoede stentrappe til Studievalg i København.

Find dit lokale Studievalg.

Siden sidst

Susanne er i dag ansat som teamleder for de gymnasiale læringskonsulenter i Undervisningsministeriet.

Se oversigt over flere interview.