Udegående sygeplejerske
Artikel

Udegående sygeplejerske

”Når jeg har været hos en døende, kører jeg ofte ud og kigger lidt ud over vandet, trækker vejret og klarer hovedet og tænker på noget andet. Bare lige fem minutter, inden jeg skal stille skarpt på den næste opgave.”

Sådan siger Christine Blixenkrone-Møller, 43 år og udegående sygeplejerske fra Plejecentret Tre Ege i Jægerspris.

Bolig- og jobskifte

Christine arbejdede i nogle år som anæstesisygeplejerske, et job der på mange måder var både krævende og belastende med op til otte timers uafbrudt arbejde på operationsstuen.

Da hun og familien for nogle år siden besluttede at flytte på landet, var det også tid til at skifte job. Det har hun ikke fortrudt.

Råd, støtte og omsorg

Christine er på dagvagt og har desuden vagt hver fjerde weekend. Når hun og hendes kolleger møder klokken halv otte, fordeler de besøgene hos borgerne. Dernæst gennemgår de faxer og meddelelser fra læger og sygehuse, som styrer, hvor de skal hen.

Der er også en telefontid, hvor borgere kan ringe, og hvor sygeplejerskerne giver råd til kolleger, som ringer: ”Der kan være problemer med husdyr hos en borger, som bliver indlagt. Når de pårørende har prøvet alt og spurgt alle, kommer de til os: Hvad stiller vi op med ti katte?”

Christine kører ud til mellem seks og ti borgere hver dag.
Christine kører ud til mellem seks og ti borgere hver dag.

”Vi kigger fornuftigt på opgaven og finder som regel altid en løsning. Det kan være en nabo eller noget andet.”

Enten henvender borgerne sig selv med deres problemer, gennem egen læge eller i forbindelse med udskrivning fra sygehuset.

”Opgaverne kan fx være indsprøjtninger eller sårskifte, men det, der fylder mest, er af psykosocial karakter. Vi rådgiver, giver støtte og omsorg over for borgere i krise eller i vanskelige livssituationer.”

”Oftest er det jo sådan, at får man en kronisk sygdom, følger der andre ting med,” forklarer Christine. ”Måske bliver vi tilkaldt til en specifik opgave, men så åbner der sig en vifte af opgaver, hvor vi i samarbejde med borgeren vælger de ting ud, som vi vil handle på eller ikke handle på.”

Al kommunikation med sygehus, læge pårørende og andre, foregår med borgerens samtykke. På den måde er hjemmesygeplejersken borgerens forlængede arm.

Christine besøger 6-10 borgere om dagen: ”Det afhænger selvfølgelig af, hvor længe vi er der. Mange af besøgene gælder borgere, som har valgt at dø i hjemmet, og så kan besøget strække sig i langt over en time.”

”Det kan være ret svært at komme lige fra en hjemvendt patient i bedring til en person i den terminale fase, som vi kalder det. Men det er jo en ting, vi har været konfronteret med i vores fag hele vejen.”

Christine føler at blive udfordret og brugt hver eneste dag. ”Netop fordi det i så høj grad er psykosociale problemstillinger, stiller det rigtig store krav til dine evner i den retning, indlevelse, kommunikation og empati.”

Del af et menneskes liv

”At være en del af et menneskes liv i en svær periode, synes jeg, er fantastisk. Det giver utrolig meget den anden vej, og det er et fantastisk stykke arbejde.”

”Jeg har været vidt omkring i sygeplejen. Jeg kan se forløb, hvor vores indsats er meget meget tydelig, hvor det havde været en væsentlig anderledes historie, hvis vi ikke havde været der. Det er en stor tilfredsstillelse.”

Borgerprojekter

Christine føler at blive udfordret og brugt hver eneste dag.
Christine føler at blive udfordret og brugt hver eneste dag.

På sin nuværende arbejdsplads har Christine masser af muligheder for at videreuddanne sig:

”Vi arbejder med projekter, lige nu fx om KOL (rygerlunger), hvor vi har borgere inde og undervise os. Det er mit mål og komme i gang med flere af den slags projekter.”

Siden sidst

Interviewet er lavet i 2009. Christine er i dag ansat som visitator i Frederikssund Kommune.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler