interview med tale-høre pædagog i kommune
Artikel

Talepædagog

Berit Landgreen er 53 år og ansat som talepædagog i Halsnæs Kommune.

Berit er uddannet socialpædagog og har desuden taget en diplomuddannelse i specialpædagogik med fokus på tale og sprog.

Interviewet er lavet i 2009. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Fra musiker til pædagog

Berit arbejdede som socialpædagog i 18 år. Hun har altid interesseret sig for musik og har brugt musik i de sammenhænge i arbejdet, hvor det gav pote. I 2004 blev hun ansat i sit nuværende job.

”Jeg spiller selv og synger og har spillet i band og alt det der, så for mig er det helt oplagt at bruge musik til mennesker med kommunikationsvanskeligheder. Kommunikation mellem mennesker kan blive forstyrret af så mange ting.”

Musik formidler sprog

Test og observationer foregår i daginstitutionen, på skolen, i hjemmet eller hvor barnet nu er.
Test og observationer foregår i daginstitutionen, på skolen, i hjemmet eller hvor barnet nu er.

”Når jeg møder et barn med kommunikationsvanskeligheder, er kernen i arbejdet at teste og observere barnet.”

”Jeg fokuserer især på, hvad der hjælper barnet til at komme videre? Det er vigtigt at finde ud af, om pædagogen skal have en hånd på dem, skal de sidde på en bestemt måde eller være i aktivitet samtidig med, at de udtrykker sig?”

Efter test og observationer laver Berit et omfattende skrivearbejde. Alt skal dokumenteres. Hvad er det lige præcis, barnet gør i de forskellige situationer. Det skal meldes tilbage til forældre og pædagoger.

De børn, som virkelig har behovet for det, får tilbudt en plads i en gruppe. I nogle specielt indrettede lokaler samler Berit børn med samme type vanskeligheder og laver målrettet behandling og undervisning - en form for sprogligt samvær, som giver dem det, de mangler.

”Vi har to grupper, dels børn der har svært ved at forstå og at lære, og dels en gruppe der har svært ved at udtrykke sig. De får undervisning to formiddage om ugen.”

”Den første gruppe skal have rigtig mange ord, og man må bruge kroppen, gestikulere og vise eller tegne, hvad man snakker om.”

”Det er ulige nemmere at lære at sige ord, hvis man samtidig slår på en tromme eller hopper. Det er også sjovere at lære nye ord, hvis man kan sætte melodi på.”

”Man skal se barnet som et hele. Talevanskelighederne skal ses i en større sammenhæng. Der er rigtig mange helt normale børn, der på et tidspunkt har vanskeligheder. Man behøver ikke blive bange, for meget ofte kan der gøres noget ved det. Nogle børn har psykiske vanskeligheder. Andre bliver aggressive og begynder at slå - det er deres måde at argumentere på.”

Er man på mobilen mens man ammer sit barn, får barnet intet sprog.
Er man på mobilen mens man ammer sit barn, får barnet intet sprog.

Berit ser et stigende antal børn fra familier, hvor man ikke snakker så meget sammen, eller hvor man omgiver sig med forstyrrende lyde: ”Hvis man snakker i mobiltelefon eller hører radio samtidig med, man mader sit spædbarn, bliver der ikke givet sprog til barnet. Sprog skal jo gives. Så moderne levevis kan spille ind, hvis der ikke samtales i familien.”

Bruger kollegerne

”Det bedste er at arbejde med grupperne, at opleve deres glæde, når de pludselig fanger noget. Og samhørigheden med dem, når de udvikler sig er fantastisk.”

”Jeg er også rigtig glad for det tværfaglige samarbejde. Jeg ved ikke alting alene. Og hvis jeg ikke fatter en brik, hvad jeg har lov til, smider jeg det i hovedet på de andre. Området er så bredt, at vi kan bruge hinanden hele tiden.”

Mega tilfreds

”Ja, man kan jo videreuddanne sig og blive klogere. Men man kan også bare blive i det. Og jeg er glad for at være her. Jeg bruger min fagspecifikke viden og - ikke mindst - min pædagogiske erfaring.”

Siden sidst

Interviewet er lavet i 2007. Berit Landgreen er i dag (2018) talehøre konsulent i Frederiksværk-Hundested (Halsnæs) Kommune.

Se oversigt over flere interview.