interview med studerende på indoeuropisk
Artikel

Studerende på indoeuropæisk

28-årige Jesper Larnæs er studerende på indoeuropæisk på Københavns Universitet.

Man skal ikke være bange for grammatik, hvis man gerne vil læse på det lille fag, der måske lyder lidt nørdet. Til gengæld får man en fantastisk viden om alverdens sprog og sprogenes udvikling.

Hyggeligt studiemiljø

Der er mange tusinde studerende, som læser på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Og hvert år bliver der optaget omkring 2000 nye. Jesper Larnæs læser på 6. semester på et lillebitte humanistisk fag, der hedder indoeuropæisk. Faktisk er der typisk kun en til to studerende på hver årgang.

"Alt i alt er vi 10-15 mennesker. Det betyder meget for studiemiljøet. Det er hyggeligt, og der er ikke noget årgangssnobberi. Vi er en stor familie," fortæller Jesper.

Familien

Jesper sidder og læser
En studieuge kan sagtens være på 60 timer

Og netop begrebet familie er centralt på det lille sprogfag. For på indoeuropæisk lærer man ikke at tale og skrive et fremmedsprog ligesom på tysk eller engelsk. Man studerer derimod en række sprog, der ligner hinanden.

"Alle verdens sprog kan deles ind i sprogfamilier. Indoeuropæisk er sådan en sprogfamilie og under den hører så forskellige sprog som indisk og dansk," forklarer Jesper.

Sprogfamiliens medlemmer nedstammer fra det samme fælles grundsprog. De har altså engang været ét sprog. Det fælles sprog, som alle medlemmerne af den indoeuropæiske sprogfamilie nedstammer fra, kaldes det indoeuropæiske grundsprog, og man mener, at det er blevet talt af et folk, som boede på de sydrussiske stepper ca. 4000 f.Kr.

"De enkelte sprog under en sprogfamilie kaldes for dattersprog. Studiet går helt overordnet ud på at læse og analysere tekster på de indoeuropæiske dattersprog. Vi kortlægger deres udviklinger og forbindelse tilbage til modersproget - det indoeuropæiske grundsprog, og derigennem forsøger vi også at rekonstruere det indoeuropæiske grundsprog" siger Jesper.

"I virkeligheden kan man jo kun studere de dattersprog, der har haft et skriftsprog, og som har overleverede skriftlige kilder på sproget. Der findes ingen skriftlige kilder på det indoeuropæiske grundsprog. Indoeuropæisk er faktisk bare en teori om et sprog, og vi forsøger at rekonstruere det sprog."

Teorien er dog ikke helt tilfældig. På indoeuropæisk arbejder de studerende nemlig på baggrund af en stor mængde eksempler.

Grammatik er det sjove

Man skal være glad for grammatik for at læse indoeuropæisk, for grammatik en væsentlig del af faget.

"Grammatik er næsten det hele. For nogen lyder det kedeligt, men grammatik er faktisk det sjove på indoeuropæisk."

"Og grammatik handler både om, hvordan ordene er dannet, hvordan de bliver til sætninger, hvilken betydning ordene har og hvordan de bruges. På fagsprog taler vi om morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, og om fonetik og fonologi, som handler om den lydlige side af sproget," tilføjer Jesper entusiastisk.

Selvom studiet primært handler om grammatik, behøver man ikke være ekspert i det, inden man starter.

Hverdagen

interview med studerende i indoeuropæisk
Det er ens egen gejst, der holder det hele kørende.

Indoeuropæisk er et krævende studium. Det kræver en stor indsats at lære så mange sprog og få overblik over faget.

"Man skal være meget interesseret - det er et af de fag, der kræver hårdt arbejde og særligt i starten. Der er rigtig meget drøn på, for man kan jo ikke bare sætte sig og læse tekster på græsk og sanskrit. Først tager man en masse sprogkurser på begynderniveau. Derefter kan man læse det på universitetsniveau."

På indoeuropæisk er fuldtid er ikke lig med 37 timer - det er snarere 50-60 timer. Derfor er det vigtigt, at man fra begyndelsen forbereder sig grundigt og ikke bruger sin fritid på alverdens andre ting.

"Selvom man kun har 15 eller 20 undervisningstimer om ugen, har man en lang arbejdsuge. Til en time er der måske to eller tre timers forberedelse," forklarer Jesper.

Studieformen betyder, at man skal være forberedt på at arbejde meget alene.

"I dagligdagen sidder man med det hele selv. Der er ikke så meget andet end ens egen gejst og selvdisciplin til at holde det kørende. Der er ikke nogen der kommer og siger: Kom nu .... "

Og hvad kan man så bruge det til?

Når man studerer medicin kan man blive læge, men hvad kan man egentlig blive, når man studerer indoeuropæisk? Jespers fag lyder nok lidt eksotisk i de flestes ører. Og der findes ikke lige et bestemt job for folk fra indoeuropæisk.

"Karrieremæssigt er der i høj grad lagt i ovnen til forskning. Der er relativt få stillingsopslag direkte til indoeuropæister og formodentlig ikke mange muligheder i det private erhvervsliv."

"Og dog kender jeg en, der har fået job på et forlag, der udgiver ordbøger med etymologier. Det vil sige ordbøger, der også viser det enkeltes ords oprindelse. En anden jeg kender oversætter fra en masse forskellige sprog til engelsk."

Jesper har faktisk allerede to studierelevante job. Begge job kunne han ikke have fået uden den viden, han har fået ved at studere indoeuropæisk.

"Jeg arbejder på Center for Sprogteknologi, på et projekt med et maskinoversættelsesværktøj, der kan oversætte fra dansk til engelsk og omvendt. Her laver jeg analyser af sætningsstrukturer, en lidt avanceret udgave af kryds og bolle."

"Herudover underviser jeg andre studerende i latin på begynderniveau to timer om ugen. Jeg er bare en slags undervisningsassistent, så jeg skal altså ikke have dem op til den grønne filt, men jeg har alligevel et stort ansvar."

Og skulle det blive forskning, byder faget også på mange muligheder.

"Der er mange ting man ikke har fundet ud af endnu. Det er ikke sådan, at vi bare kan få lov til at sidde og læse, hvad man har fundet ud af en gang. Vi kan også være med til at finde ud af nye ting. Men det er nok lidt lettere sagt end gjort..."

Et globaliseret hjørne af KU

Indoeuropæisk er måske nok et lille fag, men på selve faget færdes man hjemmevant i kilder på alverdens sprog og har kontakter til et internationalt forskningsmiljø. Og Københavnerskolen, som Jesper kalder forskerne på KU, kan sagtens være med.

"Københavnerskolen er temmelig vægtig og har et godt internationalt ry. Faget er så lille, at det er vigtigt med god kontakt til universiteter og forskere rundt om i verden."

Selvom faget er lille, og de studerende føler sig som én familie, forlader man Jesper med en fornemmelse af, at hans faglige perspektiv i høj grad er internationalt. Globaliseringen er en helt naturlig del af hverdagen for Jesper. Og når han taler om familier, mødre og døtre har det en anden og mere vidtrækkende betydning end for de fleste.

Siden sidst

Interviewet blev lavet i 2006. I dag er Jesper Ph.d-studerende ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Jesper forsker i Indiens sprogvidenskabelige traditioner, sanskrit sprog og litteratur samt grammatisk system.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler