interview med studerende i idræt
Artikel

Studerende på idræt

Som idrætsstuderende på Københavns Universitet skal man ikke være doven.

Det ved 23-årige Søren Peter Andersen, der efterhånden har prøvet alle former for sport i løbet af sin studietid.

Fulgte sit hjerte

Søren ankommer på sin cykel med en stor sportstaske på ryggen, da han denne forårsdag tager imod mig ved hovedindgangen til Institut for Idræt på Nørre Allé i København.

Efter en rundvisning på instituttet, der huser både svømmehal, fodboldbaner, gymnastiksale, klatrevæge og dansesale, fortæller Søren om sin tilværelse som idrætsstuderende.

For Søren var det ikke et svært valg, da han i sin tid skulle vælge uddannelse. Han har altid nydt at dyrke sport, og samtidig har han et naturligt talent for naturvidenskabelige fag.

"Idrætsstudiet lå lige til højrebenet, fordi det kombinerer teoretiske naturvidenskabelige fag med praktisk sportsudøvelse. Det er en uddannelse for både krop og hoved".

"Jeg var specielt tiltrukket af muligheden for at dyrke en masse sport", fortæller Søren entusiastisk og tilføjer, at han udelukkende valgte studium efter lyst og interesse.

Intet krav om eliteniveau

To gange om ugen hopper Søren i trænertrøjen og underviser i springgymnastik.
To gange om ugen hopper Søren i trænertrøjen og underviser i springgymnastik.

På idrætsstudiet i København er der ingen optagelsesprøve som i Aarhus og Ålborg.

"For at komme ind på studiet kræver det, at du har nogle fag på bestemte niveauer, fx matematik og fysik på B niveau. Desuden skal du have et højt nok gennemsnit for at blive optaget. Det skifter lidt fra år til år".

"Og så kræver det naturligvis stor motivation og vilje til at lave fysisk aktivitet", understreger Søren.

"Det er ikke et krav, at man er eliteidrætsudøver, inden man begynder på studiet, men det er da en fordel at have lidt talent", siger Søren, der selv har en fortid som elitegymnast.

"I begyndelsen var der store niveauforskelle på holdet, og folk havde forcer inden for vidt forskellige områder, men vi var gode til at hjælpe hinanden, og alle kan i princippet studere idræt, hvis blot de har lysten".

Tung teori

Idrætsstudiet er bygget lidt anderledes op end andre universitetsstudier.

"Vi har blokstruktur, hvilket betyder, at vi har fire blokke om året og altså følger fag i syv uger ad gangen. Det er meget intensive forløb med to ugers eksamen efter hver blok".

Det første halvandet år følger de studerende en række obligatoriske fag, inden de får lov at specialisere sig og vælge valgfag.

Det kræver god fysik at være idrætsstuderende.
Det kræver god fysik at være idrætsstuderende.

"I de obligatoriske fag skulle vi bl.a. lære om idrættens historie og om idrætspædagogik, men vi havde også nogle tungere teoretiske fag som fx anatomi, biomekanik og fysiologi", forklarer Søren.

Disse fag er for mange svære at komme igennem, og det store pensum på engelsk gør det ikke nemmere. En del studerende dumper til eksamen, men som matematisk student havde Søren en stor fordel.

"Det er især de sproglige, der har svært ved de naturvidenskabelige fag. Der er en masse udenadslære, og samtidig skal man have stor forståelse for, hvordan kroppen fungerer under træning".

Selvom Søren ikke har haft problemer med de teoretiske fag, er det alligevel de praktiske fag, han foretrækker, og vægten er også primært lagt på disse i løbet af uddannelsen.

"Man bliver kastet ud i alle mulige idrætsgrene, og det kræver en del praktisk øvelse, også uden for studietiden".

Han har bl.a. prøvet kræfter med badminton, svømning, dans, volley og atletik. Men studiet byder også på undervisning i fodbold, fitness, kondition og naturligvis springgymnastik, som er Sørens absolutte yndlingsportsgren.

"Jeg har et stort forspring som elitegymnast, hvorimod svømning ikke falder mig så let", indrømmer Søren og mindes crawl-svømningen, der var den sværeste praktiske udfordring.

Et socialt studium

De mange praktiske fag på studiet betyder, at de studerende bliver rystet godt sammen. Det er derfor vigtigt at være socialt indstillet og have lyst til at have tæt kontakt med sine medstuderende.

"Fysisk aktivitet løsner jo meget op, og vi ser hinanden i alle mulige skægge situationer, som man normalt ikke ser hinanden i", griner Søren.

I sommerhalvåret foregår en stor del af den praktiske undervisning udenfor.
I sommerhalvåret foregår en stor del af den praktiske undervisning udenfor.

"Samtidig er der tradition for, at vi studerende finder sammen i læsegrupper, når vi skal terpe det svære stof til de teoretiske eksaminer. Man får det virkelig svært, hvis man er alene om at læse op til eksamen. Derfor er alle stort set med i en læsegruppe".

De studerende bruger desuden gerne ekstra tid sammen uden for studiet.

"Vi mødes efter undervisningen eller i weekenderne for at dyrke sport, og vi har bl.a. deltaget i fodboldturneringer sammen. Det er superhyggeligt".

En fremtid som forsker og idrætslærer

Da spørgsmålet falder på fremtiden, tøver Søren lidt, inden han svarer.

"Som idrætsstuderende har man mange karrieremuligheder, og arbejdsløsheden er blevet lavere, fordi samfundet generelt har mere fokus på motion og sundhed".

"Men en kombination af undervisning og forskning ville være den perfekte løsning", tilføjer Søren, der for tiden er ansat som forskningsassistent på Panum Instituttet, hvor han arbejder på sit bachelorprojekt.

"Jeg er blevet meget tiltrukket at forskningsmiljøet og overvejer da også en karriere som forsker, men samtidig har jeg mere end syv års erfaring med undervisning, og studiet har givet mig en god forståelse for pædagogik".

"Så hvis jeg kunne blive seminarielærer på deltid og forsker på deltid, ville jeg være godt tilfreds", afslutter Søren.

Se oversigt over flere interview.