interview med speciallæge i geriatri
Artikel

Speciallæge i geriatri

Da Lillian var fire år gammel, sendte hendes far en kupon ind til en konkurrence i hendes navn, hvor hun vandt Politikens Lægebog. Så var Lillians skæbne lagt.

Lillian Mørch Jørgensen er 52 år og uddannet i medicin. Desuden er hun uddannet speciallæge i geriatri og ansat på Hvidovre Hospital.

Interviewet er lavet i 2007. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Altid leget læge

”Jeg har villet være læge, siden jeg var helt lille. Jeg har altid været meget fascineret af det med medicin og læger, og syntes det var enormt spændende at se operationer i fjernsynet. Der er ellers ingen læger i min familie,” fortæller Lillian.

Allerede tilbage i folkeskolen var Lillian bevidst om sin fremtid: ”Jeg valgte fx latin i skolen og skrev på maskine, fordi jeg tænkte, det var godt at kunne, når jeg ville være læge.”

Under lægestudierne gjorde Lillian først rent på et sygehus: ”Her tog jeg et sygeplejevikarkursus, så jeg kunne arbejde på afdelingerne. Senere i mit studieforløb fik jeg også arbejde som lægevikar.”

Selvom Lillian først troede, hun skulle være børnelæge, ombestemte hun sig alligevel og fik i stedet arbejde på forskellige medicinske afdelinger, inden hun kunne kalde sig speciallæge i først intern medicin og derefter geriatri, som har med ældre mennesker at gøre.

Tværfagligt samarbejde

Lillian troede først, hun skulle være børnelæge.
Lillian troede først, hun skulle være børnelæge.

Lillian har en meget alsidig arbejdsdag: ”Selvom jeg som specialeansvarlig overlæge har mange administrative opgaver, og skal sørge for recepter og vejledninger til patienterne, går jeg også nogle gange stuegang, hvor jeg gennemgår patienternes journaler og snakker med sygeplejerskerne og patienterne, om hvordan det går,” fortæller hun.

”På geriatrisk afdeling, hvor jeg er, har vi også et team bestående af en læge, en fysioterapeut og en sygeplejerske, der kan tage ud og besøge folk i eget hjem. Der er jeg af og til også med.”

Der er et tæt samarbejde mellem de forskellige faggrupper på hospitalet om patienternes forløb: ”Det tværfaglige samarbejde er kernen i det hele,” understreger Lillian.

Hun står også somme tider for at undervise de medicinstuderende, der kommer på besøg på afdelingen i løbet af deres uddannelse.

Selvom Lillian kun arbejder i dagtimerne i hverdagene, er det ikke unormalt, at hun tager noget arbejde med hjem: ”Men jeg har som regel fri i weekenderne.”

Hele tiden ny viden

Der er et tæt samarbejde på afdelingen om patienternes forløb.
Der er et tæt samarbejde på afdelingen om patienternes forløb.

”Jeg synes, det er spændende at undersøge og behandle mennesker. Selvom det ikke er sikkert, vi kan kurere dem, kan vi i hvert fald prøve at hjælpe dem af med nogle af deres gener, så de får det bedre.”

Desuden synes Lillian, det er spændende, at hun som læge konstant har brug for at lære nyt: ”Jeg synes, det er en udfordring hele tiden at skulle sætte sig ind i, om der kommer ny medicin og nye behandlingsformer og tilbud til patienterne. Vi skal jo kunne rådgive patienterne om, hvilke muligheder, de har,” fortæller hun.

Forebyggelse

Fordi Lillian hele tiden skal udvide sine kundskaber, er hun ofte i gang med at sætte sig ind i noget nyt: ”Lige nu sidder jeg fx og læser om, hvordan man forebygger, at ældre mennesker går og falder.”

Desuden deltager hun jævnligt i kongresser og møder, hvor hun bliver undervist i forskellige emner.

Siden sidst

Interviewet blev lavet i 2007. Lillian Mørch Jørgensen er i dag (2018) forsker i det geriatriske team på Hvidovre Hospital samt klinisk lektor på Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler