interview med serviceassistent i medicinalfirma
Artikel

Serviceassistent i industrien

Når Anja møder på arbejde, ligger de fleste andre og stadig og sover. Hun gør nemlig rent i pakkeriet på Lundbeck, så medicinen kan blive pakket under rene forhold.

Anja Andersen er 34 år og uddannet i butik. I dag arbejder hun som serviceassistent i medicinalfirmaet Lundbeck i Valby.

Interviewet er lavet i 2007. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Veninden gav et tip

Hun har ansvaret for rengøring af nogle bestemte områder i pakkeriet.
Hun har ansvaret for rengøring af nogle bestemte områder i pakkeriet.

Anja er oprindelig uddannet i butik. Hun har arbejdet i tøjbutik i 10 år og var sådan set glad for det. Men da butikken begyndte at holde søndagsåbent, havde hun ikke lyst til det arbejde mere.

Så fik hun et job, hvor hun gjorde rent for et hjemmeservicefirma: "Det var hårdt, for man var mange forskellige steder i løbet af en dag og havde nogle gange kun ti minutter til at nå hen til den næste kunde."

"Jeg havde en veninde, der arbejede med rengøring her hos Lundbeck, og så blev jeg også ansat," fortæller Anja, som nu har arbejdet hos Lundbeck i snart fire år.

Koordinerer og kontrollerer

Der er meget skrappe regler for, hvor rent der skal være i de lokaler, hvor man producerer og pakker lægemidler. Derfor skal man på kursus, inden man bliver sluppet løs med kost og spand: "Når man skal gøre rent i produktionsområdet, skal man have heldragt, hue og rene sko på. Og når man kommer ind på den rene side, skal man vaske hænderne grundigt," forklarer Anja.

En anden opgave som koordinator er at lave kvalitetskontrol.
En anden opgave som koordinator er at lave kvalitetskontrol.

"Jeg tørrer alle overflader af hver dag. Gulvet bliver også vasket hver dag og tørret efter."

Anja er med i en gruppe på 5 serviceassistenter: "Vi er en selvstyrende gruppe. Det betyder, at vi selv planlægger arbejdet. Vi aftaler fx også selv, hvem der holder ferie hvornår."

Anja og hendes kolleger møder klokken halv fire om morgenen, og har fri klokken halv tolv om formiddagen. En gang imellem arbejder de om lørdagen.

I starten skulle hun vænne sig til, at der ikke stod en chef på nakken af hende og gav ordrer hele tiden: "Det var noget af en oplevelse. Men det fungerer helt vildt godt. Man lærer meget af det. Og vi bliver aldrig uvenner over det," fortæller Anja.

Anja er koordinator i gruppen. Det betyder ikke, at hun er chef, men at hun er den, man ringer, til hvis man er syg eller skal have fri: "Det er også mig, der bestiller rengøringsmidler hjem. Og så laver jeg regnskab for indkøbene."

Som alle andre steder i denne branche, er der stor fokus på kvaliteten af arbejdet: "Det betyder, at jeg en gang imellem skal tjekke, om mine kolleger har gjort ordentligt rent. At deres arbejde lever op til standarden - og det gør det heldigvis," smiler Anja.

Kolleger

Anja nævner straks sine arbejdskolleger som det bedste ved jobbet. Det sociale betyder meget: "Jeg er også glad for, at jeg er blevet koordinator og har fået mere ansvar på den måde."

Mere ansvar

"Jeg kan godt lide at gøre rent, men opgaverne som koordinator er også rigtig sjove. Jeg vil gerne have flere af den slags opgaver, og det er der også mulighed for, hvis man vil," slutter Anja.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler