interview med elev på Politiskolen
Artikel

Politiskoleelev

Vold, tyverier og optøjer er ikke det eneste, som 23-årige Kirstine Mathiesen skal lære at takle som politiskolelev på Politiskolen i København.

Jobbet som politibetjent handler i høj grad om at forstå andre mennesker og kunne sætte sig ind i forskellige situationer. Det kan være svært at ryste de barske oplevelser af sig, og i begyndelsen fyldte skolen det meste af Kirstines liv.

I politiets tjeneste

Ude fra ligner den røde murstensbygning enhver anden skole. At der står "Henstilling af cykler forbudt", plejer ingen normalt at tage hensyn til. Men det gør eleverne her, og det afslører, at det ikke er nogen almindelig skole. Det er en politiskole. Her opfører eleverne sig ordentligt.

"Når man går på Politiskolen, er man nødt til at højne sin moral. Det kan da godt være irriterende, når jeg følges med nogen, der går over for rødt lys, og jeg bliver nødt til at blive stående," siger Kirstine Mathiesen.

"Når jeg bliver stående for rødt lys, så synes mine venner bare, at jeg er totalt latterlig. Men hvis du skal give påtaler for at gå over for rødt, så bliver du også selv nødt til at stoppe for rødt, det er klart. Jeg skal selv overholde loven og opføre mig ordentligt."

Privat ryger hun også ind i diskussioner, hun ikke gjorde tidligere.

"Når jeg fx er til fest, og folk spørger, hvad jeg laver, og jeg så fortæller, at jeg går på Politiskolen, bliver de først overraskede og synes, at det er sejt."

"Tit vil folk også meget gerne diskutere Christiania, eller hvorfor de på et eller andet tidspunkt har fået en bøde for at cykle uden lys eller sådan noget. Og i de situationer har jeg gang på gang taget mig selv i at sidde og forsvare politiet."

Al begyndelse er svær

Foto af Kirstine siddende på motionsbænk
Kirstine har brugt en del tid i gymnastiksalen

For at blive optaget på Politiskolen skulle hun gennem en række prøver og et par samtaler. En lang og hård vej.

"Jeg har været overrasket over, hvor meget det har betydet for mig at gå på Politiskolen. I begyndelsen kunne jeg næsten mærke, hvordan min verden blev mindre, og jeg havde svært ved at holde fast i mine andre interesser. Efter jeg er blevet opmærksom på det og sørger for at holde fast på mine venner uden for skolen, er jeg blevet mere afslappet."

"I starten stillede jeg meget store krav til mig selv. Hvis jeg så ikke lige gjorde det så godt i nogle fag, gik jeg helt ned på det."

For Kirstine var det en stor udfordring at begynde på Politiskolen. Hun har tidligere arbejdet i rejsebranchen og skulle på skolen til at bruge nye sider af sig selv.

"Det var lidt specielt, da vi efter en måned fik vores pistol. Det lå langt fra min verden, og det var ikke det, der tiltalte mig mest ved uddannelsen. Det var første gang, jeg tænkte, at det var lidt anderledes, end jeg havde forestillet mig".

"Jeg havde aldrig prøvet at skyde før, og pludselig får jeg en pistol, som jeg skal gå rundt med og kan dræbe et andet menneske med. Den tanke skulle jeg lige vænne mig til," fortæller Kirstine.

Det var ikke en barnedrøm at blive politibetjent, men politiet kunne tilbyde nogle muligheder, som tiltalte Kirstine.

"I mit tidligere job fandt jeg ud af, at jeg er god til at tale med mennesker og fungerer godt i stressede situationer og under pres. Jeg ønsker et job, hvor jeg ikke kommer til at sidde fast, og arbejdet aldrig bliver rutine."

"Jeg vil gerne give lidt mere af mig selv, end man gør i mange job. Hjælpe folk og være til stede for dem. Og det synes jeg, at jobbet som politibetjent giver mig mulighed for."

Farlige situationer

På Politiskolen er de 16 elever i hver klasse. De laver mange ting sammen, og de får hurtigt et tæt fællesskab og bliver et team. Det er vigtigt, at de kan stole på hinanden, hvis de pludselig befinder sig i en truende situation.

"At jeg risikerer at blive slået ned og skudt, det har jeg det ikke særlig godt med. Heldigvis er der en følelse af sammenhold og teamwork i alt, hvad vi laver. Du får derfor en fornemmelse af, at du aldrig vil stå alene med dine problemer, og du føler dig ret godt beskyttet".

Der vil også komme andre situationer, som ikke er farlige, men ubehagelige.

"Vi havde en øvelse, hvor jeg skulle fortælle et forældrepar, at deres barn var omkommet i et trafikuheld på vej til skole. Selv om det bare var en øvelse, kunne jeg mærke det i maven, og jeg blev nødt til at synke en ekstra gang."

Mens hun fortæller om øvelsen, bliver hendes stemme svagere. Hun kigger ud ad vinduet og holder en lang pause.

"Det kommer da til at tage hårdt på en, og det bliver aldrig rutine at overbringe dårlige nyheder. Jeg føler heldigvis, at det er en af mine stærke sider. Jeg ville gerne være politibetjent for at bruge mere af mig selv og hjælpe mennesker, og de situationer er en af dem, hvor jeg føler, at jeg har meget at byde på."

Som politibetjent drejer arbejdet sig ikke kun om vold, ballade og røverier.

"Der er også mange gode ting ved at være politibetjent. De fleste folk er jo glade for, at vi kommer og gør noget ved situationen, hvilket er utroligt livsbekræftende. Og jeg oplevede, da jeg var ude at køre patruljevogn, at der er stor respekt for politiet. Der er jo ingen, der kan se på mig, at jeg kun er politiskoleelev. De kan kun se på min uniform, at jeg er politibetjent."

"På den personlige plan er det udviklende at finde ud af, at man kan klare mange forskellige situationer. Jeg føler mig efterhånden væbnet til at klare situationerne."

Den lille forskel

Foto af Kirstine ved en bil
Det var ikke erfaring med at køre bil, Kirstine havde mest af

Ud af de 16 elever i Kirstines klasse er kun to piger. Det giver ingen problemer, selv om det naturligvis har betydning for det sociale liv.

"Der bliver ikke talt så meget om bageopskrifter og om de serier, der går i fjernsynet. Drengene taler meget om sport, og jeg synes, det er uinteressant at tale om fodboldkampe."

De få piger på skolen skal ikke tro, at de får noget forærende - snarere tværtimod.

"Det har været en stor udfordring med al den fysiske træning, sport og selvforsvar. Det er som om, at du som pige bliver nødt til at markere dig lidt mere for at være lige så god som drengene."

Kirstine har aldrig haft den store erfaring i at køre bil og måtte arbejde ekstra hårdt på kørekurset. De fleste drenge var gode til den disciplin. Til gengæld har pigerne andre styrker.

"Når vi fx diskuterer holdninger og straf i timerne, har pigerne de lidt blødere værdier. Jeg føler, at jeg er bedre til at klare nogle typer situationer, hvor drengene er mere opfarende og dømmer for hurtigt. Min styrke er at læse de mennesker, jeg står overfor."

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler