interview med operationssygeplejerske
Artikel

Operationssygeplejerske

Anne har fundet sit drømmejob på dagkirurgisk afdeling. Men inden hun fandt det, arbejdede hun som sygeplejerske i Norge – og så tog hun tre år på kunstakademiet for at blive keramiker.

Anne Rugaard, 45 år, er uddannet sygeplejerske og arbejder som operationssygeplejerske på Århus Sygehus.

Interviewet er lavet i 2007. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Sygeplejerske eller keramiker

”Jeg arbejdede på et psykiatrisk plejehjem i gymnasiet, og jeg tror det var dér, jeg fik interesse for sygeplejefaget,” siger Anne. Dengang ville hun både være keramiker og sygeplejerske, og kunne ikke beslutte sig.

Interessen for operationer kom hurtigt: ”Jeg var elev på en operationsgang under sygeplejerskeuddannelsen, og det har nok været mit mål fra starten at ville være på en operationsgang,” fortæller Anne.

”Da jeg var nyuddannet blev jeg dog frarådet at søge direkte på en operationsgang, for så ville det være svært at komme tilbage i plejen, hvor man skal snakke meget med patienterne. Den erfaring ville jeg komme til at mangle,” forklarer Anne.

Fleksibilitet og indhold

Patienterne er nemlig sjældent indlagt, men kommer direkte hjemmefra.
Patienterne er nemlig sjældent indlagt, men kommer direkte hjemmefra.

”Der er langt fra den samme kontakt med patienterne på en operationsgang som på en sengeafdeling. Det er der dog på dagkirurgisk afdeling, fordi folk er vågne, når de kommer,” forklarer Anne.

De er raske, men skal opereres for et eller andet: ”Vi har den første kontakt med dem og informerer dem, hvad der skal ske i løbet af besøget. Det handler meget om at informere og forklare.”

”Andre gange assisterer jeg under operationerne, hvilket betyder, at min kontakt med patienterne ikke er så stor”, fortæller Anne.

En tredje funktion er at holde øje med patienter, der vågner efter en operation. Her handler det igen om at sende dem hjem med så megen information som muligt. For ingen overnatter på dagkirurgisk afdeling, den lukker kl. 17.

”Til gengæld ringer vi til vores patienter næste dag for at høre, hvordan de har det”, siger Anne.

Anne arbejder 32 timer om ugen. På den måde er jobbet meget fleksibelt. Til gengæld får de ansatte ikke vagttillæg som på mange andre afdelinger. For Anne betyder fleksibiliteten, at hun har tid til at gå til fransk om torsdagen.

”Man skal være sygeplejerske, fordi man synes det er sjovt, for lønnen bliver man ikke fed af,” griner hun.

Aldrig alene med ansvaret

"Jeg kan godt lide at have kollegerne tæt på og have nogen at diskutere faglighed med.”
"Jeg kan godt lide at have kollegerne tæt på og have nogen at diskutere faglighed med.”

”Jeg synes stadig, det er sjovt at gå på arbejde. Og det er afvekslende i forhold til de år, hvor jeg var på en isoleret operationsgang."

Samarbejdet med kollegaerne handler også om mere end fag: ”Der er noget trygt ved det. Man er aldrig alene, og der er altid nogen at spørge til råds,” forklarer Anne.

Og det er en god ting i en tid, hvor alt inden for systemet er i rivende udvikling, og der er en masse nyt at holde styr på: ”Der er hele tiden noget at lære. Især om nyt teknisk udstyr, samtidig med at man også skal sætte sig ind i nye operationsformer.”

Drømmejob

Den rivende udvikling kan i høj grad kan kommes i møde ved hjælp af flere kurser og mere undervisning til de ansatte, mener Anne. Så udviklingen skræmmer hende langt fra:

”Jeg bliver ved med at være sygeplejerske her. Det er et rigtig godt arbejde. Og hvis jeg skal prøve noget andet, skal det være i et andet fag. Lige nu er det her min drømmearbejdsplads.”

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler