interview med nyuddannet folkeskolelærer
Artikel

Nyuddannet lærer

I jobbet som lærer i folkeskolen kombinerer 28-årige Camilla Øhrberg sin egen interesse med en vigtig samfundsopgave, nemlig at opdrage skoleelever i demokrati.

Når Camilla underviser sine syvende- og ottendeklasses elever på Marbækskolen i Skibby får hun lov at bruge al den teori, hun har lært på seminariet. Men ofte viser virkeligheden sig at være helt anderledes end forventet.

Den virkelige verden

Camilla er opvokset i Køge og uddannet fra Haslev Seminarium. I dag er hun ansat med en delt klasselærerfunktion for en syvendeklasse. Hendes linjefag er dansk, historie, kristendom og geografi.

Camila ved tavlen
Det gælder om at fange ungerne dér, hvor de er.

Oprindeligt overvejede hun at blive lægesekretær eller sygeplejerske, men en livslang interesse for historie gjorde udslaget.

Historie er for Camilla det grundlæggende fag for al forståelse af, hvorfor verden er, som den er. Hun kunne have valgt at blive gymnasielærer, men havde mere lyst til at gøre ungerne interesserede i historien, inden de bliver for store.

"Syvende og ottende klasse er den aldersgruppe, der harmonerer bedst med min måde at undervise på. Jeg indrømmer, at jeg har større fokus på det faglige end på pædagogikken. På seminariet var mit faglige fokus alt for ambitiøst. Ude i virkeligheden har jeg måttet justere det for ikke at tabe hele situationen. For dér skal man virkelig til at tænke på det pædagogiske."

Camilla har som så mange andre nyuddannede lærere set virkeligheden i øjnene.

"Når man planlægger undervisning på seminariet, er det til den ideelle klasse. Ude i virkeligheden skal man gå helt forskelligt til hvert enkelt individ, der er i klassen. Det fylder rigtigt meget, specielt i starten".

"På seminariet var det faglige sådan set ikke noget problem, det kunne jeg jo. Jeg syntes, jeg havde tilpas af det faglige, og så må man jo fylde mere af det pædagogiske på."

Det er fedt i virkeligheden

For Camilla har arbejdet i folkeskolen været en positiv oplevelse

"Man kommer tæt på de her unger. De kommer over og giver en et knus, eller de ser pludselig nogle sammenhænge ud fra undervisningen. Eller de kommer løbende: Hvornår er det, vi skal have historie? Man kan se på dem, at de synes, det er helt vildt sjovt. Det er så fedt!"

"Jeg håber, det er fordi, de opdager den røde tråd i undervisningen og i historien. Jeg giver dem gerne mulighed for at arbejde selv. Det kan lyde lidt negativt, men det handler jo om at manipulere dem i en bestemt retning, så de opdager, nå, det er sådan, det er."

"Den med, at unge ikke er historieinteresserede, det er slet ikke min oplevelse. Det er bare ikke altid, de ved, det er historie."

Camilla håber, at børnene bruger undervisningen til at få en forståelse for vores samtid.

"Jeg laver tit nogle hvad-nu-hvis øvelser. Hvad nu hvis Hitler havde vundet krigen? De opdager, at man kan bruge det til at tænke fremad. Hvad kan vi gøre for at undgå det og det?"

"Historie er jo et bevidsthedsfag ligesom samfundsfag. Der kan vi arbejde med demokrati. Det er en svær ting at undervise i, men vi kan undervise dem demokratisk - vise dem, at det vi gør, er demokratisk, altså at undervisning er at få lov til at være med. Demokrati er jo noget, der skal gøres."

"Man kan måske ikke få dem til at ændre holdninger, men de bliver åbne over for, at der findes andre holdninger."

Et fantastisk job

Camilla underviser
Der er ikke to timer eller to dage, der er ens.

"At være lærer er rigtig sjovt. Det er så fedt at opleve de her børn lære noget. Når jeg kommer ind i klassen, bliver jeg glad og løftet op."

"Hvis man begynder at ensrette dem, taber man dem. Der sidder virkelig nogle meget forskellige unger. Det er mere krævende at nå ned til den enkelte, men det er også meget sjovere. Du er hele tiden på. Du skal hele tiden tænke, hvad kan jeg så gøre, hvad kan jeg nu finde på. Man skal kunne improvisere, hvis man vil være lærer."

"De vigtigste egenskaber for en lærer er fleksibilitet og gå-på-mod. At man kan lide mennesker, og at man ved, hvad det indebærer at have med mennesker at gøre. Dem kan man jo ikke bare sætte i bås."

Hvis man vil være lærer, skal man, ifølge Camilla, være indstillet på, at tingene forandrer sig hele tiden. Fagene, strukturen i fagene, arbejdsmiljøet på skolen, ungerne og forældrene. Alting forandrer sig.

"Det er hårdt i starten, hvor man ikke har noget planlagt undervisningsforløb. Men meget af det kommer til at ligge på rygraden, har jeg opdaget".

"Og så passer virkeligheden med de teorier, vi har lært på seminariet. Det er fedt, at det er en uddannelse, man faktisk kan bruge til noget," tilføjer Camilla med at smil.

Siden sidst

Camilla er i dag (2018) ansat som lærer ved Peder Syv Skolen i Viby ved Roskilde.

Se oversigt over flere interviews.