interview med lærer i folkeskolen
Artikel

Lærer

Nanna startede på seminariet for godt 12 år siden. Hun troede, hun skulle være efterskolelærer, men endte med at blive folkeskolelærer og det har hun ikke fortrudt.

Nanna Gregersen er 33 år og lærer på Christianshavns Skole i Københavns Kommune.

Interviewet er lavet i 2009. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Kunne ikke finde vejen

”Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg ikke havde fået stillingen på Christianshavn."
”Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg ikke havde fået stillingen på Christianshavn."

”Efter første år på seminariet, stoppede jeg for en kort periode, fordi jeg synes det ikke var fagligt nok. Men efter ti dage på Københavns Universitet på spansk vendte jeg tilbage til Blaagaards Seminarium,” fortæller Nanna og griner.

”Jeg havde ikke tænkt så meget over, at jeg ville på seminariet, men jeg tror det var kombinationen af, at der var noget kreativt i uddannelsen og jobbet. Og så indebar det jo, at jeg ville komme til at arbejde med børn. Det fik mig til at starte.”

Folkeskolelærer var ikke umiddelbart drømmejobbet for Nanna. Hun ville helst arbejde på en efterskole. Gennem studiet var Nanna i praktik på en, og har selv gået på en også. Men hun var ikke villig til at flytte fra København, og på det tidspunkt lå der kun én efterskole i København.

"Jeg kunne slet ikke overskue, at jeg var 25 år og voksen og skulle arbejde på en tilfældig skole, som måske var kedelig. Heldigvis var der en pige fra seminariet, som fortalte mig om stillingen. Hun, og et par andre jeg kendte, arbejdede på skolen, og det lød hyggeligt.”

En tilfældig dag

På Christianshavns Skole møder man gerne lidt før børnene. Det er især, når man har de mindre klasser, man skal være der for børnene og forældrene. Nanna har været klasselærer i alle de år, hun har været på skolen.

”Som klasselærer står man bl.a. for at lave elevplaner, forberede forældremøder og skole/ hjem-samtaler. I frikvarteret er der altid nogle praktiske ting, man lige skal ordne på kontoret..”

Det er forskelligt fra dag til dag, hvad tid Nanna har fri. Ofte er det før mange andre mennesker har fri fra arbejde. Med et arbejde som lærer er der også en del forberedelse, som skal medregnes i jobbet. Nanna tager gerne hjem efter arbejde, hvis hun ikke har et møde, og så er det først om aftenen, hun laver de fleste forberedelser.

”Jeg synes, det er sjovt at forberede sig,” siger Nanna."
”Jeg synes, det er sjovt at forberede sig,” siger Nanna."

”Jeg kan både følge lærervejledningen eller lave noget mere kreativt. Jeg synes, det er rart at man selv kan bestemme. Jeg skriver også elevernes lektier ind på intranettet, så både og forældrene kan se, hvad de har for.”

Lærerværelset

Nanna synes også det er fantastisk at arbejde med børn, og at det netop bevirker at ingen undervisningstimer er ens. Man kan arbejde helt forskelligt fra klasse til klasse med det samme materiale.

”Jeg er meget glad for at være på lærerværelset, jeg møder folk, som de er. Alle har en rolle, men det er ofte en rolle som sig selv.”

I undervisningen er man meget på og derfor også sårbar, hvis man af forskellige grunde ikke har det store overskud.

Fremtiden

Nanna er i gang med at tage den uddannelse, som før i tiden uddannede folk til skolebibliotekar. I dag hedder det at man arbejder på det pædagogiske udviklingscenter, hvilket betyder, at man gerne vil udvide den vejledende rolle.

”Jeg er så glad for at være startet. Det var den efteruddannelse, jeg helst ville have. Jeg bruger nu halvdelen af min tid på at undervise og den anden halvdel på at være på det gamle bibliotek,” slutter Nanna med et smil.

Siden sidst

Nanna er i dag (2018) ansat på Albertslund Lilleskole.

Se oversigt over flere interview.