interview med laborant inden for forskning i medicinalindustrien
Artikel

Laborant inden for forskning

Birgitte Arentoft er 37 år og uddannet laborant. Hun er ansat hos Novo Nordisk i Bagsværd som forskningslaborant.

Som laborant er Birgitte med til at udvikle og forbedre de lægemidler, som Novo Nordisk laver.

Interviewet er lavet i 2007. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Bred uddannelse

Birgitte var i gymnasiet overbevist om, at hun skulle være anklager inden for politiet: "Men i 3. g fik jeg øjnene op for biologi, og så tænkte jeg: Hvad kan man blive i stedet for?"

Laborantuddannelsen tiltalte hende, fordi den var så bred: "Uddannelsen gav mange muligheder. Samtidig var den forholdsvis kort, så det virkede overskueligt."

Birgitte var glad for uddannelsen, især kombinationen af praktisk og bogligt arbejde. Hun læste videre til laboratorietekniker, en uddannelse der nu er nedlagt: "Jeg var interesseret i immunologi, som handler om menneskets immunsystem og sygdomme."

I slutningen af uddannelsen lavede Birgitte et projekt i samarbejde med Statens Serum Institut. Projektet handlede netop om immunologi.

Som nyuddannet fik hun job på Statens Serum Institut og arbejdede der i 4 år. Derefter var hun halvandet år i en lille medicinalvirksomhed og kom så til Novo Nordisk.

Arbejder med mennesker

Birgitte arbejder med at forbedre medicinen til personer med sukkersyge.
Birgitte arbejder med at forbedre medicinen til personer med sukkersyge.

"Jeg arbejder med at udvikle og forbedre lægemidlet insulin, der gives til patienter med sukkersyge."

Insulin er et stof, der normalt dannes naturligt i kroppen. Det nedbryder det sukker, man indtager, til mindre bestanddele som kroppen kan bruge.

Hvis man har sukkersyge, kan kroppen ikke selv producere insulin, og så får man for meget sukker i kroppen. Det kan ødelægge kroppens organer, og man kan i værste fald dø.

Derfor skal patienter med sukkersyge have insulin, fx gennem indsprøjtninger.

"Der findes forskellige slags insulin, og vi arbejder både med nye typer og med at forbedre de eksisterende."

"En patient går typisk rundt med sin insulin i en lille beholder i lommen. Derfor skal insulinen kunne tåle at blive udsat for lidt af hvert. Så vi laver nogle forsøg, hvor vi tjekker, om insulinen kan holde til at blive varmet op eller blive udsat for rystelser."

"Vi prøver også at lave insulinen i forskellige former, fx som pulver eller som en opløsning. Og vi tjekker, om de forskellige typer insulin virker hurtigt eller langsomt."

Birgitte arbejder tæt sammen med bl.a. kemikere og laboranter om projekterne.

"Når vi har fundet frem til en type insulin, som vi kan stå inde for, bliver den testet i mennesker."

Udover arbejdet i laboratoriet indeholder jobbet også en del teoretiske opgaver, hvor Birgitte planlægger forsøgene og bearbejder resultaterne. Så der er både dage med kittel og dage uden.

Det betyder noget

Birgitte arbejder tæt sammen med bl.a. kemikere og laboranter om projekterne.
Birgitte arbejder tæt sammen med bl.a. kemikere og laboranter om projekterne.

"Jeg kan godt lide, at jobbet er varieret. Jeg står ikke og laver det samme hver dag."

"Det giver nogle gange et gib i maven at vide, at det, man laver, bliver puttet ind i mennesker. Så det skal selvfølgelig være i orden. Det er også en god følelse, at det, jeg laver, har en betydning."

Branche med fremtid

"Der er mange laborantjob i en stor virksomhed som Novo Nordisk. Så der er rigtig mange muligheder. Men jeg tror egentlig, jeg har fundet min plads her. Jeg synes, jeg har et rigtig spændende arbejde."

Birgitte får løbende efteruddannelse i form af kurser.

"Branchen her er i en rivende udvikling. Det synes jeg også er med til at gøre det spændende. At man ikke står stille."

Siden sidst

Birgitte er i dag (2018) ansat som laboratorietekniker hos Novo Nordisk.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler