interveiw med konservatorstuderende
Artikel

Kandidatstuderende på Konservatorskolen

"Balancen i konservering ligger mellem at bevare tingene og samtidig være realistiske. Hvorfor bevarer vi og for hvem bevarer vi? Kulturen er jo alle mands eje og skal være tilgængelig. Og tingene skal opleves ved, at man står foran dem."

Det siger Tine Louise Slotsgaard, 31 år. Hun er ved at afslutte sin kandidat på Konservatorskolen i København.

Kunstens betydning

Tine tegnede og malede som andre børn, men hun holdt interessen for billedkunst ved lige gennem hele sin opvækst. Det førte til, at hun valgte at læse kunsthistorie, da hendes hf-eksamen var i hus.

I folkeskolen besøgte Tine sammen med sin klasse en udstilling på Frederiksborg Slot med malerier af Jens Juel (1745-1802).

"Jeg blev meget imponeret. Der var et katalog om udstillingen, som jeg tog med hjem. Det gav en rigtig spændende indsigt i hans kunst. Al den viden, der lå bag værkerne, gjorde et stort indtryk."

"Værket siger jo noget om den samtid, det er lavet ud fra, det siger noget om kunstneren og den teknik, det er lavet med, og om udtrykket, som er så forskelligt gennem tiden."

Tine retoucherer et maleri
Skader på maleriet kan udbedres, så det ikke kan ses.

Tine demonstrerer på et maleri af Christian 4. nogle af de små omhyggelige penselstrøg, der kan fylde farvelagene ud, så en revne i maleriet fjernes.

"Som konservator skal man bruge sine øjne godt," forklarer hun. "Nogle gange maler man op på malerierne. Hvis der mangler farve i et farvelag, går man ind og udfylder. Det kaldes at retouchere."

Revnen er helt forsvundet, men Tine præciserer, at konservatorer har en etik om, at man skal kunne se, hvad der er originalt og hvad der er restaureret.

"En konservator vil næsten altid kunne se, hvad der er lavet ved et billede. Dét, jeg laver på et maleri nu, skal man helst kunne fjerne om måske halvtreds år uden at skade originalmaterialet."

"Jeg kan godt lide at arbejde kreativt både teoretisk og praktisk. Der er meget naturvidenskab i faget og i uddannelsen."

Et målrettet valg

Mens Tine gik på hf Frederiksborg i Hillerød faldt hun over en brochure fra Konservatorskolen.

"Jeg vidste godt, hvad en konservator var, men ikke at der findes en skole, så det åbnede op for mig. Der var nogle brikker, der faldt på plads."

Hun begyndte på kunsthistorie og tog en bachelor. Konservatorskolen optager kun elever hvert tredje år, så Tine søgte i 2004, men kom ikke ind.

Hun besluttede at søge tre år senere og brugte tiden til at forbedre sine chancer.

"Jeg tog kurser i tysk og italiensk og nogle kreative kurser i billedkunst på teknisk skole. Og så skrev jeg min bacheloropgave færdig."

"Det er ikke noget krav, at man kan tysk og italiensk, men til interviewet blev jeg klar over, at det kunne hjælpe mig til at læse fagbøger om konservering og dermed til at komme ind på studiet."

Desuden var Tine i praktik på et konserveringsværksted, bl.a. for at teste om det virkelig var det, hun ville.

"Jeg var på Fælleskonserveringen på Kronborg i to måneder. Alle de små museer sender ting ind til konservering. Det var fantastisk, så jeg søgte optagelse igen i 2007 og kom ind."

Ny uddannelse med gamle sager

Konservatorskolen tilbyder fem linjer med 50 studerende i alt. På kunstlinjen arbejder man med konservering og restaurering af malerhåndværk og dekoration på træ, lærred og andre underlag.

På grafisk linje arbejder man med alt papirmateriale som fx håndskrifter, grafik, kort, bøger og bogbind, fotografier, lp'er og digitale medier.

Desuden findes en kulturhistorisk linje, hvor man konserverer og restaurerer arkæologiske fund i fx metal, keramik, glas, træ, læder, ben eller tekstil.

Naurhistorisk linje og monumentalkunst er de senest tilkomne linjer. På den naturhistoriske linje arbejdes med konservering og restaurering af bl.a. planter, dyr, fossiler og sten.

På linjen for monumentalkunst handler det om bevarelse af skulpturer samt de ydre dele af bygninger samt malerier på mur.

Skolen er oprettet i 1973, så uddannelsen er ret ny. Tine fortæller, at arbejdet ud over viden kræver tålmodighed, og at man er god til at bruge sine øjne.

"Det du tilegner dig under uddannelsen er din evne til at se og fornemme et maleri, få en materialefornemmelse."

Bachelordelen er meget baseret på håndværket og teknikken. Uddannelsen favner bredt, fordi konservatorer skal vide meget om mange ting:

"Vi skal vide meget om nedbrydning i forhold til temperatur og luftfugtighed, hvordan lys påvirker genstandene. Hvad sker der fx med kunstgenstande i et skolemiljø, hvor der kommer en hel skoleklasse ind med våde jakker?"

Detektivarbejde

Tine undersøger maleri i mikroskop
I mikroskopet kan de enkelte penselstrøg tydeligt ses.

"På min bachelor skulle jeg undersøge et maleri. Kunstneren, som billedet var tilskrevet, skulle være død i 1615, hvis det da var ham. Jeg fandt et pigment i billedet, en blå farve, som man ved først blev opfundet i 1710. Farven kaldes berlinerblå, og det gjorde, at jag kunne bevise, at billedet ikke er af den kunstner.

Man laver en såkaldt spot-test, hvor man undersøger en smule af materialet. Man har nogle nøgler, der beskriver, hvordan nogle bestemte indholdsstoffer reagerer på en bestemt måde.

Jeg kunne fastslå, at det var berlinerblåt, så det kunne ikke være af den formodede kunstner. Det var det endelige bevis. På den måde, kan man bevise om det er en kopi eller en original.

Naturvidenskabelig uddannelse

De studerende får et stort kendskab til materialer af enhver art. Konservator er en naturvidenskabelig uddannelse, selv om der er en masse kunsthistorie i den.

På kunstlinjen arbejdes også med moderne værker af materialer, som i virkeligheden ikke holder ret længe. Der er fx brugt både blod og urin på lærredet eller skumgummi, som nedbrydes ret hurtigt. Og der er plastic-typer, som slet ikke kan holde lige så længe som de materialer, de er brugt sammen med.

Tine opsætter mikriskopet
Konservator er en naturvidenskabelig uddannelse.

Nogle vælger at udføre det praktiske konserveringsarbejde. Et ret nyt område inden for faget er forskning i den kemiske nedbrydning og den kemiske bevaring, altså hvordan ting reagerer kemisk med hinanden. Hvordan påvirker fx de rensemidler, konservatorer bruger, maleriet på længere sigt?

"Det er jo en kamp mod tiden. På et eller andet tidspunkt vil alting nedbrydes. Vores arbejde handler om, hvor længe vi kan udsætte denne proces."

Studierne i kunsthistorie giver Tine et lidt større overblik, mens studerende med en anden baggrund kan have nogle andre fordele:

"Vi har en laborant, som har en helt andet viden, når vi er i laboratoriet. Vi er så små hold, så der hele tiden er god sparring, vi hjælper hinanden og har et rigtig godt samarbejde."

Fremtiden

I dag kommer konservatorerne ud med en meget bredere viden end tidligere, både teknisk og videnskabeligt, så værkstederne vil gerne have kandidaterne.

Jobbene vil som oftest ligge på museer. Det kan være Statens Museum for Kunst eller Nationalmuseet, som har et konserveringsværksted i Brede. Eller det kan være Fælleskonserveringen.

Et fåtal vælger at blive selvstændige. De tager opgaver ind fra private og fra forsikringsselskaber.

"Jeg tror, det kan være hårdt at være selvstændig," siger Tine. "Det kræver gode kontakter. Det bliver også mere kommercielt at arbejde på den måde. På museerne vil der naturligt være mere forskning."

Tines speciale handler om Jens Juel, en af de berømteste danske portrætmalere. Han er velbeskrevet kunsthistorisk, hvorimod hans maleteknik og brug af materialer, hvordan han har bygget lagene op, og hvordan han har fået de effekter frem, giver ny viden gennem Tines speciale.

"Det bliver lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst, hvor jeg låner nogle af de malerier, de har i magasinet. Statens Museum får dermed noget mere generel viden om Jens Juels teknik, som de kan bruge, når de skal konservere andre af hans malerier."

Siden sidst

Interviewet er lavet i 2012. Tine er i dag Assistant Paintings Conservator-Restorer hos  GV Art Conservation i New York.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler