interview med gymnasielærer og studievejleder
Artikel

Gymnasielærer

Mads Rangvid, 34 år, var nogle år inde i studiet, før han fandt ud af, at han godt kunne tænke sig at undervise. Efter 6 år på bl.a. Hvidovre Gymnasium og Hf har han ikke fortrudt et sekund.

Det kan være krævende at undervise, men der er et drive i timerne som er meget inspirerende.

Lyst til at formidle viden

Da Mads i sin tid begyndte sin uddannelse på RUC, var det ikke lige undervisning, der stod øverst på hans hitliste til et fremtidigt job. Han havde valgt fagene dansk og filosofi og havde overvejet en karriere som forsker. Det der med undervisning af unge mennesker som ham selv lød lidt uoverskueligt.

"Men det sidste år inden jeg afsluttede universitetet, fik jeg rigtig meget lyst til at formidle den viden, jeg havde fået, og begyndte at lege med tanken om en fremtid som gymnasielærer."

Vanskelig start

Det var dengang ikke let at få en uddannelsesstilling (pædagogikum) som gymnasielærer - og slet ikke med to humanistiske fag. Mads begyndte derfor sin karriere som underviser med flere småjob rundt omkring.

Foto af Mads ved tavlen
"Det er fantastisk, når man kan mærke elevernes engagement i timerne."

"Jeg fik nogle timers sprogundervisning for indvandrere og noget undervisning på Ingeniørhøjskolens adgangskursus," fortæller Mads. "Og jobbet på Ingeniørhøjskolen overbeviste mig om, at det var helt rigtigt for mig at undervise."

"Efter nogle ansøgninger rundt omkring blev jeg ansat her på Hvidovre Gymnasium og Hf. Jeg begyndte som årsvikar med ret få timer, mens jeg samtidig underviste på Ingeniørhøjskolen. Men efter 2 år fik jeg en pædagogikumstilling."

Da pædagogikum var slut, blev Mads ansat i en fast stilling med undervisningstimer i dansk og filosofi.

Ud over undervisningen fik Mads mod på også at blive studievejleder på gymnasiet. "Så nu er jeg i gang med diplomuddannelsen i vejledning. Jeg er et perfekt eksempel på livslang læring," griner han.

At gøre en forskel

Som ny lærer har man typisk en arbejdsuge på 50-60 timer, hvis man tager det hele med: forberedelse, opgaveretning m.m.

"Det lyder selvfølgelig voldsomt, men bliver lidt nemmere jo mere rutine man får. Til gengæld er der stor fleksibilitet i arbejdet, fordi man kan lave meget derhjemme", forklarer Mads.

"Jeg har ca. 10-12 timers undervisning om ugen og 3-4 timer i studievejledningens træffetid. De andre timer går til forberedelse af timerne og retning af opgaver, som der jo er en del af i danskfaget. Til gengæld kan jeg arbejde om aftenen, når mine børn er lagt i seng, og være lidt mere sammen med dem om eftermiddagen."

"Men underviser man i fag, der ikke har skriftligt arbejde, fx historie og idræt, så har man måske 20-26 undervisningstimer om ugen - men ingen opgaveretning."

De mange timer i undervisningsperioderne bliver dog opvejet af de ekstra ferieuger. Også gymnasielærere har en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer.

Der er stor selvstændighed i jobbet, og når man underviser, er man alene med eleverne og på.

"Og man er virkelig på," gentager Mads. "Der er gang i den og et enormt drive i timerne, som både er krævende og meget inspirerende. Eleverne vil alle gerne have meget ud af læreren. Men det er sjovt - og spændende at følge deres udvikling."

"Som lærer bilder man sig jo ind, at man har en betydning og kan gøre en forskel."

Foto af Mads der forbereder sig
Mads bruger også tid på skolen til forberedelse af undervisningen.

Der er umiddelbar feedback i undervisningstimerne. "Det er dog ikke så tit, man får at vide, når tingene er gode - men det kan man mærke på stemningen," siger Mads.

" Til gengæld får man at vide, hvis det, man laver, ikke dur. Men det er en rar måde at arbejde på, for man kan med det samme se, om ens arbejde falder i god jord, og på lidt længere sigt også om det bærer frugt."

Interesse for sit fag

Det faglige og samarbejdet med kollegerne betyder meget. Med gymnasiereformen er samarbejdet ikke blevet mindre på grund af de tværfaglige forløb.

"Vi synes jo, at vores egne fag er enormt spændende. Det er et privilegium hele tiden at kunne fordybe sig og tænke i nye måder at formidle på. Man slapper aldrig helt af, fordi man ser på omverdenen med undervisningsbriller - er der noget, man lige kan bruge her fra tv-avisen osv. Så ens bevidsthed har meget med arbejde at gøre."

"Men jeg er nu nået så langt, at jeg holder fri i weekenden - indtil søndag aften hvor forberedelsen til mandagens undervisning begynder," smiler Mads. "Det er helt nødvendigt at koble fra engang i mellem."

I faget dansk har Mads mulighed for at følge en hel årgang fra 1.-3. g, hvilket han synes er en fordel, fordi han kommer til at lære eleverne godt at kende. "Det giver også dem tryghed, at de kender den lærer, der skal føre dem til eksamen."

Faget filosofi er et valgfag, og her kommer eleverne fra flere klasser. Dem vil Mads typisk have et år.

Fremtiden

For Mads har fremtiden været undervejs længe, forstået på den måde, at der hele tiden er sket noget nyt og senest det med studievejledningen. "Det er stadig et nyt område for mig med både udfordringer og udviklingsmuligheder."

"Jobbet giver mig kontakt med mange mennesker, og jeg er blevet involveret i forskellige ting og sager, også uden for gymnasiet. Fx har jeg været med til at lave noget undervisningsmateriale for DR."

"Og så er jeg jo rigtig, rigtig glad for at undervise," understreger Mads afsluttende.

Siden sidst

Interviewet blev lavet i 2008. Mads er i dag (2018) ansat som lektor på Gladsaxe Gymnasium. Mads har desuden udgivet to bøger: Kærlighedens filosofi, 2010 og Brug litteraturhistorien, 2014.

Se oversigt over flere interview.