interveiw med fysioterapeut på hospital
Artikel

Fysioterapeut på hospital

Mette Kjeld Petersen er 51 år og uddannet fysioterapeut. Desuden har hun en Master i voksenuddannelse. Mette er ansat på Hvidovre Hospital.

Da Mette valgte uddannelse, skete det med det formål at komme ud og hjælpe folk i den tredje verden. Det gik dog ikke helt, som Mette havde tænkt sig, men hun fik et halvt i år i Grønland.

Interviewet er lavet i 2007. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Alternativet var bedre

”Oprindeligt troede jeg, jeg skulle være sygeplejerske, men det viste sig, at jeg på grund af allergi ikke kunne tåle de stoffer, man kommer i kontakt med som sygeplejerske. Heldigvis blev jeg gjort opmærksom på uddannelsen til fysioterapeut - og det valg har jeg ikke fortrudt i dag”, fortæller Mette.

Mette begyndte som fysioterapeut på det tidligere Kommunehospital i København, som blev til et genoptræningscenter for patienter, der havde brug for langvarig genoptræning.

”Jeg arbejdede siden i halvandet år som ergonomisk konsulent og skulle vejlede plejepersonale og portører om arbejdsstillinger i jobbet. Jeg havde også en periode som ekstern underviser på Københavns kommunes Kursuscenter i instruktionsteknik.”

Det viste sig, at der ikke var så mange job for fysioterapeuter i udlandet, men på et tidspunkt fulgte Mette en svært hjerneskadet mand hjem til Grønland, hvor hun skulle instruere lokale hjælpere i at passe ham. ”Det var en vanskelig opgave, men det hjalp mig uden tvivl, at jeg selv er født og opvokset på Grønland.”

Mette har siden taget en master i voksenuddannelse og er i dag ansat på Hvidovre Hospital som klinisk underviser i fysioterapi, dvs. at hun også underviser nye studerende.

Planlægning og træning

”Fra afdelingerne modtager vi henvisninger med data på de patienter, vi skal se til."
”Fra afdelingerne modtager vi henvisninger med data på de patienter, vi skal se til."

På Hvidovre Hospital varetager man specialiseret genoptræning, og der er mange forskellige slags opgaver, da fysioterapien servicerer hele hospitalet. Mette fortæller:

”Vi har morgenmøder hver dag, hvor vi fordeler opgaverne, såvel nye som forløb der er i gang. Hvem skal til møder med patienter, pårørende, læger og sygeplejersker? Hvem skal tage holdtræningen?”

"Selve træningen kan være alt fra styrketræning, balancetræning, træning i at komme ud af sengen, gå på trapper eller køre i bus. Træningen kan både være holdtræning og individuel træning.”

”Når vi møder nye patienter, skriver vi en vurdering af, hvad de kan, og hvad vi kan tilbyde, og hvornår de forventes færdigtrænede. Vi tester dem og laver en plan. Vi sender også genoptræningsplaner videre til kommunen, hvis patienten skal videretrænes hjemme.”

Samarbejde med patienten

For Mette er det bedste ved jobbet det at møde et menneske og så motivere vedkommende til at samarbejde om at blive rask: ”Den kommunikative og pædagogiske del er meget vigtig her”, siger Mette.

”Du skal kunne forholde dig til såvel børn som gamle og demente."
”Du skal kunne forholde dig til såvel børn som gamle og demente."

"Din ekspertise og viden skal hjælpe dig til at finde nøglen til denne kontakt. Det samme gælder forholdet til de studerende - det gælder om at kunne udfordre dem lige tilpas.”

Men svært er det, hvis folk ikke er med, eller hvis det ikke går bedre, selvom man gør alt, hvad man kan.

At se mennesker vokse

Der sker mange ting i forholdet mellem hospitalssektoren og regionerne for øjeblikket. For Mette er det afgørende at være der, hvor hendes faglige ekspertise kan komme til fuld udfoldelse i samspil med patienterne.

”Jeg vil gerne yde kvalitet og understøtte folks vilje til at hjælpe sig selv. Jeg kan godt lide at opleve de personlige vækstprocesser, der sker, når man får fat det rigtige sted.”

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler