interview med selvstændig frisør
Artikel

Frisør

Vibeke Larsen fik egen salon allerede da hun var 27 år gammel. Det er stadig det frisør-faglige der er hendes store interesse. Der er også regnskabsarbejde ved at have salon, men det kræver ikke så meget tid i en lille forretning.

Vibeke mener, at man skal ville det, for frisørjobbet er krævende.

En drenge-pige

Vibeke skulle egentlig have været lastvognsmekaniker (!), men i dag har hun egen frisørsalon i Kirke Hyllinge.

Vibeke forklarer, at hun egentlig altid har været lidt af en drenge-pige, så hun startede faktisk på uddannelsen til lastvognsmekaniker.

"Der var bare det ved det, at det var svært at finde praktikplads som pige. Det kræver, at firmaet har særskilt omklædningsrum, og det koster en bondegård for arbejdsgiveren, så det blev ikke rigtig til noget."

Lidt af en tilfældighed

I stedet gik Vibeke på VUC for at forbedre sin folkeskolebaggrund. På VUC mødte Vibeke en pige som gerne ville være frisør, men havde opgivet at finde praktikplads, og som nu i stedet ville være pædagog.

"Jeg sagde til hende, at det måtte være noget sludder, at man ikke kunne få praktikplads, og nu ville jeg prøve. Det lykkedes for mig, ganske vist oppe i Nykøbing Sjælland, 50 km hjemmefra, men jeg havde lige fået kørekort, så det var fint nok for mig at køre frem og tilbage hver dag."

"Det var et rigtig godt sted jeg var. Da jeg startede, var der fire, da min uddannelse sluttede, var vi elleve i salonen. Jeg lærte virkelig meget, og jeg har aldrig fortrudt at jeg tog uddannelsen. Jeg fandt hurtigt ud af at det var et spændende job."

Vibeke fortæller at skoledelen og praktikken virkelig var to forskellige ting.

"På skolen lærte man nogle grundteknikker fx føntørringsteknik og vandondulationsteknik. Det bruger man måske ikke så meget i praksis, men det er nødvendigt at have sin basiskunnen i orden. På den måde lærer man at vende og dreje hænderne rigtigt."

Der er forskel på arbejdspladser

foto af frisør og kunde
Som frisør kommer man tæt på kunden

Vibeke indrømmer, at hun ikke selv var et naturtalent med et fantastisk håndelag. Hun har måttet kæmpe for det. Efter at være udlært fik hun tilbudt job på lærestedet, men hun skulle binde sig for et år, og det var lidt for længe, syntes hun. I stedet blev hun ansat et sted, hvor tingene ikke rigtig fungerede.

"Chefen var en lidt speciel person, jeg synes al ting flød. Der var ikke rigtig orden på noget, så det var ikke lige mig".

"Så kom jeg til en salon i Roskilde. Det var helt anderledes, meget travlt. Det var en rigtig tyveminutters salon. Al ting måtte kun tage tyve minutter. Jeg var vant til tre kvarter for en dameklip og en halv time for en herreklip - så det var noget helt andet."

I begyndelsen fik jeg en næsten færdiguddannet elev til at tage de kunder, jeg ikke nåede, men efterhånden kom jeg op i tempo. Det lærte jeg meget af, og det gav en rigtig god løn, så det var jo ikke så dårligt."

Fra ansat til ejer

Vibeke fortæller at det er noget af et tilfælde, at hun i dag er selvstændig. Ejeren af huset, hvor salonen ligger, tilbød hende at leje huset og indrette salon i det tomme lokale. Men det turde hun ikke binde sig til. Et år efter, da Vibeke var 26, tilbød ejeren at betale for indretning af salonen og ansætte Vibeke.

"Det sagde jeg ja til. Så købte vi en masse ting til salonen. Jeg fik selv lov til at vælge, for det lå ligesom i kortene, at jeg på et tidspunkt skulle overtage salonen. Allerede efter 8 uger tilbød han mig at overtage stedet, men det var for tidligt for mig. Jeg ville simpelthen se et årsregnskab, så jeg vidste om tingene hang sammen. Da året var gået købte jeg så salonen. Det er nu 3½ år siden."

Vibeke fortæller, at der egentlig ikke er så meget administration for hende. Hun laver det daglige regnskab, men en revisor klarer det mere overordnede. Lønudbetaling til assistent og eleven går gennem et lønservicebureau. Det er stadigvæk det frisørfaglige, der er det vigtigste for Vibeke.

Håret er det vigtige

foto af salon
Det kræver en god fysik at være frisør

"Der er ikke meget hår, der går ud ad døren, uden at jeg har kigget på det. Jeg har meget lange øjne, og jeg er ganske forfærdelig, for jeg blander mig meget. Men min assistent siger fra, hvis jeg gør det for meget.

Heldigvis har vi det godt sammen her i salonen, her er ikke noget gnidder, og er der optræk til noget, hører vi ordentligt på hinanden. Det skal være sjovt at gå på arbejde, det er vigtigt ikke mindst i et kreativt fag."

"Det er også en god faglig udfordring at have elev. Vi har en knalddygtig pige, som hurtigt opfatter tingene, og så er det jo vigtigt selv at have styr på teknikken, når man skal vise hende noget."

Kirke Hyllinge er en lille by, så Vibeke render hele tiden på sine kunder.

"Det er vigtigt at markere, selvfølgelig venligt, at når jeg er her i forretningen er jeg frisør-Vibeke, når jeg er ude at handle, er jeg bare Vibeke. Selvfølgelig kan jeg godt lige svare på noget konkret, men ellers er det i arbejdstiden, det foregår.

Et godt råd på falderebet til dem der tænker på at blive selvstændige: "Man skal virkelig ville det, og man skal ikke tælle timer."

Siden sidst

Interviewet blev lavet i 2006. Vibeke er stadig (2018) indehaver af Klippestudiet i Kirke Hyllinge.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler