interview med karriereskifter
Artikel

Foden under eget bord

At have foden under eget bord er et udtryk, der beskriver den traditionelle landmandsdrøm. Det er drømmen om at være selvstændig og være sin egen herre.

Johannes har realiseret drømmen på flere måder gennem sit arbejdsliv. Han stammer oprindelig fra Horsens-egnen og er vokset op på et mindre landbrug.

”Min mor var skolelærer og min far landmand,” fortæller han. ”Jeg og min tvillingebror har altid skullet arbejde med på gården, lige fra vi var fire år. Der var ikke noget valg.”

I dag bor Johannes på en gård uden for Roskilde med sin kæreste. Sammen driver de en virksomhed, der tilbyder massage til medarbejdere i en lang række virksomheder.

Gårdens bygninger indgik tidligere i landbrugsproduktionen. De er i dag lejet ud til andre formål. På ejendommen er der stadig en frugtplantage, hvor de sprøde æbler bliver til en velsmagende og læskende most.

Familietraditionen

Johannes Thulesen fulgte familietraditionen og blev uddannet agronom i 1983. I tre år var han konsulent for elever på landbrugsuddannelsen, både deres ansættelse i praktik og deres uddannelse. Johannes dækkede et område svarende til hele det gamle Viborg Amt.

”Min kone var også agronom,” fortæller Johannes. ”Hendes forældre ejede gården her på Sjælland. På et tidspunkt skulle gården generationsskiftes, og så blev vi meget naturligt spurgt, om det var noget for os. Det var det, så vi sagde ja!”

”Vi blev landmænd i 86 og flyttede herover. Det var en planteavlsgård, vi overtog, meget veldrevet med masser af frøavl og frugt. Vi havde det sådan, at hvis vi skulle være landmænd, så skulle vi være økologiske. I den periode var økologien ved at komme ind over som en bevidsthed.”

”Det betød rent faktisk, at vi skulle til at have nogle dyr, og det var gården jo ikke helt gearet til. Det var en stor beslutning, for vi var jo virkelig pionerer.”

Parret etablerede en større æg-produktion og et stort æg-pakkeri, der modtog æg fra producenter over hele landet og blev pakket i den store hal. Pakkeriet leverede økologiske æg til FDB (det nuværende COOP).

”Vi var også besøgslandbrug, så vi har haft rigtig mange besøg af skoleklasser og børnehaver og besøg fra udlandet.”

Johannes fortsætter: ”Vi var enige om, at vi skulle arbejde hjemme begge to og ikke have noget job ved siden af. Da min kone så blev syg, besluttede vi at sælge pakkeriet.”

Fra landmand til skolelærer

økologisk landmand
Gårdens frugthave leverer stadig æbler til fremstilling af økologisk most.

Johannes mistede sin kone i 2002. ”Efter hendes død fortsatte jeg lidt, men det gav anledning til, at jeg tænkte det ikke var så sjovt mere. Og jeg tænkte, at der var andre muligheder i tilværelsen end at være landmand.”

- Hvordan afsøgte du de alternative muligheder?

”Jeg har altid haft lyst til andre ting også og tænkt, at jeg havde andre talenter. Men beslutningen om læreruddannelsen var lidt spontan. I forbindelse med landbruget lavede vi jo en del formidling.”

”Min mor var skolelærer, og jeg har altid syntes at det var et spændende område. Så fandt jeg ud af, at jeg kunne tage en to-årig uddannelse til meritlærer. Det var meget overskueligt, når jeg selv skulle betale det. Så det hoppede jeg ud i. Jeg gik i gang på et tidspunkt, hvor uddannelsen var blevet forlænget efter de første erfaringer.”

Johannes startede i 2004 og afsluttede uddannelsen på Frederiksberg Seminarium i 2006. Allerede tre måneder inde i forløbet, fik han job som skolelærer i Roskilde sideløbende med uddannelsen.

”Det var jo ret interessant i forhold til det med arbejdsmarkedet og muligheder,” fortæller han. ”Jeg kendte en skolelærer lidt sporadisk, og hun spurgte om ikke jeg ville have et job. Jeg fik en snak med hende og med skolelederen. Uden at have noget som helst papir, kunne jeg få et job som lærer.”

- Du havde jo trods alt en solid baggrund og manglede bare et pædagogisk papir, kan man vel sige?

”Ja, det kan man godt sige. De stod i en akut situation, hvor en lærer var gået fra klassen. Senere fandt jeg så ud af, at det faktisk var forældrene, der havde været slemme ved den stakkels unge lærer, så hun valgte at rejse derfra.”

”Jeg fik et godt samarbejde med forældrene. De var utrolig søde over for mig. Det var nok på en eller anden måde noget med min alder, og en vis autoritet. Jeg havde nok, tror jeg, en lidt gammeldags tilgang til det.”

- Hvordan oplevede du skiftet fra agronomuddannet landmand til skolelærer?

”Jeg havde meget faste ideer med det, og så tænkte jeg, at det kunne være sjovt at lave et skift og på den måde få nogle kolleger og se, hvordan jeg kunne fungere i det. Kolleger havde jeg jo aldrig haft. Som konsulent i landbruget var jeg fuldstændig selvstændig uden kollegialt samarbejde. Det kunne være interessant at se, om jeg kunne fungere dér.”

En lidt anderledes skolelærer

- Kunne du det?

”Jeg havde jo haft en del ansatte, men var ikke så god til det med kolleger. At bruge hinanden rent samarbejdsmæssigt, det var jeg ikke særlig god til. Jeg kørte min helt egen stil og havde mine helt egne ideer. Det tror jeg faktisk de andre lærere syntes var lidt underligt.”

”Omvendt kan man sige, at forældrene elskede det. Jeg tror, de lidt savnede en lærer, der ville noget, lidt markant, en der virker til at have styr på det.” 

- Hvad gjorde du anderledes?

”Jeg løb med børnene hver time, vi sang i hver time, gamle og nye sange. Sådan nogle ting kunne forældrene rigtig godt lide, men det skulle man ligesom have besluttet i teamet, hvis man skulle gøre sådan noget. De andre lærere fulgte dog efter lidt efter lidt.”

”Min konklusion på det - med min ikke særlig lange erfaring - er, at forældre bare skal føle sig sikre ved læreren som person. Jeg tror i virkeligheden ikke de gider blande sig, men det gør de jo så, hvis de føler sig usikre.”

”Jeg var skarp over for dem, hvis de blandede sig. Men det blev egentlig aldrig noget problem. Hvis der var noget med børnene, havde jeg en vis autoritet. Hvis det bare var petitesser, gad jeg ikke høre på det. Det respekterede de.”

- Blev det aldrig et problem i lærerteamet med det begrænsede samarbejde?

”Nej, det blev respekteret på en måde, så vi havde det fint i lærerteamet på det menneskelige plan. Men samarbejdet kunne nok have været mere givtigt. Det er lidt en blanding, for det er også meget vigtigt, at læreren har nogle ideer og vil noget. Det er vigtigt, at børnene ved, når de er i skolen og ikke hjemme hos dem selv.”

”Der skulle være en port, som markerer, at nu går de ind i skolen, og så står læreren og giver dem hånden. Det prøvede jeg faktisk i klassen, at give dem hånden og sige velkommen og god morgen. Så de på den måde oplever, at der er nogle andre regler i skolen, end når de er i fodboldklubben om eftermiddagen.”

”Det kan godt blive for diffust, hvis lærerne ikke rigtig ved om de må bestemme, eller om det er forældrene der tror de skal bestemme. Jeg syntes i hvert fald det var vigtigt, at her i mit klasserum var det mig, der bestemte.”

”Der var mange rigtig dygtige lærere på den skole, men det var sådan lidt diffust, hvem der egentlig havde ansvaret. Jeg tror, det var hele politikken omkring, hvad skolen skulle og kunne.”

Endnu et spring

fra agronom til virksomhedsejer
Johannes opdagede glæden ved stadig at kunne slå et kraftspring.

- Var det årsagen til, at du holdt du op med lærerjobbet?

”Jeg stoppede som lærer, ikke fordi jeg ikke kunne lide det, for det kunne jeg. Jeg havde valgt idræt på læreruddannelsen og det triggede mig lidt. Jeg opdagede, at jeg kunne de samme spring som da jeg var barn. Alle de dér kraftspring og hovedspring - det kunne jeg stadigvæk, og det var lidt sjovt.”

”Den dér kropslighed fik mig til at tage endnu en uddannelse sideløbende med lærerjobbet. En toårig uddannelse til massør. Samtidig med uddannelsen begyndte jeg at arbejde med firmamassage, hvor man giver massage til de ansatte i virksomheder. På et tidspunkt blev firmaet, jeg arbejdede for, sat til salg.

Det betød, at jeg skulle tænke over, om jeg igen skulle blive selvstændig. Jeg følte samtidig, at hvis jeg skulle arbejde som massør, skulle det være mere end bare at møde op og have en kontakt med en klient. Jeg kunne godt se det gode ved at have en virksomhed omkring det.”

Johannes og hans kæreste købte firmaet sammen - og faktisk også uddannelsen. Men den er aldrig blevet startet op igen. Så det er virksomhedsmassage de laver nu.”

Kort fra beslutning til handling

- Hvis du skal trække en rød tråd igennem dit arbejdsliv, er det så det med trangen til at være selvstændig og bestemme selv?

karriereskifter fra agronom til selvstændig
- Der er en stor tilfredshed ved at arbejde som selvstændig, siger Johannes.

”Det tror jeg er rigtigt. Der er så kort fra beslutning til handling, når man er selvstændig. Det kan jeg rigtig godt lide, det må jeg sige.”

”Når man laver massage, skal man virkelig være på. Og så er der også nogle udviklingsmuligheder. Det firma, jeg begyndte at arbejde i, var grundlagt af en læge. Han ville have, at vi skulle til en prøve hvert år. Fordi han ikke selv var massør, havde han en ide om, at vi skulle levere den samme vare i hele firmaet og komme fra den samme skole, hvilket var helt misforstået. Det var en misforståelse af, hvad massage i det hele taget drejer sig om.”

”Refleksioner over egen praksis er afsindig vigtigt, både for dig selv og for det du kan udøve over for andre. Jeg siger til vores massører, at det ikke er en bestemt massage de skal yde, de skal udvikle sig hele tiden. Reflekterer man, sker der jo hele tiden en progression, man ændrer lidt, og det er helt sikkert en forbedring. Jeg har lavet rigtig meget om på min massage og er blevet inspireret af andre. Det er en faktor, man skal have med, for at det er spændende at være der.

- Har din lyst til at gøre noget på egen hånd rødder tilbage i den opvækst, du har haft?

”Ja, det tror jeg nok. Det præger mig meget. Vokser du op på et landbrug, kommer du til at stå med et ansvar fra du er helt lille. Du får indarbejdet, at du står sgu selv for det her, du skal selv gøre noget ved det, du skal selv løse problemet, ikke? Det bliver nok en livsholdning, der går igennem den måde, man agerer på.”

- Firmaet vokser og du har i dag en del ansatte. Kommer du ikke væk fra det egentlige?

”Jeg masserer selv rigtig meget. Min kæreste og jeg har købt et massagefirma mere. Hun er norsk, så vi har også startet lidt op i Norge. Der er kontrakter med en masse massører, så der bliver en masse administration med det. Min kæreste tager sig af den daglige ledelse. Det klarer hun ved siden af sit arbejde som billedkunstner.”

”Det er en meget enkel og overskuelig konstruktion i modsætning til et landbrug. Dér var der kæmpestore kapacitetsomkostninger. Altså, før det første æg lå ude i butikken, var der jo både jura og høns og traktører og bygninger, alt muligt der skulle være på plads, inden det spillede.

Her kører vi en kontrakt en måned ad gangen med massørerne og tre måneder med virksomhederne, helt enkelt!” slutter Johannes.

Se oversigt over flere interview.