interview med farmaceut i medicinalindustrien
Artikel

Farmaceut

Uddannelsen til farmaceut har givet Lisbeth Ebbe Jørgensen en masse oplevelser. Hun har bl.a. arbejdet i Australien som forsker, men arbejder nu tæt på kunderne.

Lisbeth er informationsfarmaceut i Nycomed og varetager den direkte kontakt mellem medicinalvirksomheden og aftagere af dens produkter.

Direkte kontakt

Da Lisbeth Ebbe Jørgensen kommer gående gennem receptionen, ligner hun ikke en farmaceut. Ingen hvid kittel, intet hårnet og hvad man ellers kan forestille sig, de bruger på en moderne medicinalvirksomhed.

"Jeg fik nok af kemi og laboratorier i studietiden. Jeg er mere interesseret i, hvordan medicinen virker, og hvordan man behandler sygdomme," siger Lisbeth Ebbe Jørgensen.

Derfor arbejder hun i Nycomed Informationsafdeling. Afdelingen tager sig hovedsageligt af henvendelser fra forbrugere, apotekspersonale og læger. De ringer eller skriver for at få svar på spørgsmål om firmaets produkter.

Foto af Lisbeth, der sidder klar ved telefonen
Lisbeth og hendes kolleger får 800-1.000 henvendelser hver måned.

"Vi får mellem 800 og 1.000 henvendelser hver måned. Når det er forbrugere, der ringer, vil de ofte vide noget om bivirkninger, eller om de kan tage medicinen samtidig med, at de tager andre præparater. Når lægerne ringer ind, er det som regel ret komplicerede spørgsmål."

"De har måske en patient, der ikke lige passer ind i den gruppe, medicinen er lavet til, så vil de gerne have noget litteratur om emnet. Det gode ved jobbet er, at du aldrig ved, hvad dagen vil bringe, og hvilke spørgsmål du vil få."

Det kan være anstrengende at sidde ved telefonen hele dagen. Derfor skiftes Lisbeth og hendes tre kolleger. Hun skal ofte kontakte andre personer i det kæmpe hus med 600 medarbejdere, hvilket hun er glad for.

"Jeg er kontaktperson for den salgsafdeling, der har receptpligtig medicin og kører ud til lægerne. I første omgang går kontakten ud på, at vi ved, hvad hinanden laver. Hvad siger sælgerne til lægerne, og hvad spørger lægerne os om? Så har vi nogle projekter sammen, fx hvis sælgerne har været ude ved lægerne, ringer vi op og spørger, om de skal have mere materiale, eller om de har nogle spørgsmål."

"Jeg er også med til salgsmøderne og -konferencer, så jeg kan følge med i afdelingen. Og så er jeg også med, når sælgerne salgstræner. Nogle lægemiddelkonsulenter er ikke uddannet inden for det sundhedsfaglige område, så jeg er den faglige hjælp."

Den anden side af jorden

Da Lisbeth skulle skrive sit speciale, valgte hun at tage til Australien. Hun ville gerne skrive om klinisk farmaci, som er brugen af farmaceuter på sygehuse, hvor farmaceuten er et led mellem patienterne og lægen. Det var dengang ikke så udviklet herhjemme.

"Da jeg havde været hjemme for at forsvare specialet, tog jeg tilbage til Australien og fik arbejde på det sygehus, hvor jeg havde skrevet speciale. Jeg arbejdede på et forskningsprojekt, inden for det lægemiddel, som jeg havde skrevet speciale om. Det var en kæmpe oplevelse."

"I Australien skulle jeg indsamle viden om forebyggelse af blodpropper hos ældre og så skrive noget materiale til praktiserende læger. Jeg skulle også køre ud til de praktiserende læger og fortælle dem om det. Det var spændende og udfordrende, og de praktiserende læger syntes godt om det," siger den 31-årige farmaceut.

Da projektet var slut, fik Lisbeth arbejde på et andet forskningsprojekt, der handlede om søvnforstyrrelser. Tiden gik, og efter tre år begyndte hun at blive træt af forskningsjobbet.

"Det var især papirarbejdet, jeg kørte sur i. Du har en del arbejde med at hente journaler og skrive i journal. Jeg begyndte af savne farmaceutiske udfordringer og følte ikke rigtigt, at jeg brugte mit fag."

For at arbejde som farmaceut i Australien skal man tage en række eksamener. Og det mente Lisbeth, at hun havde været igennem en gang og ville helst undgå at gøre det igen. Derfor tog hun hjem.

Den svære tid

Hjemme overvejede Lisbeth, om hun skulle arbejde på et sygehus eller søge et job i medicinalindustrien. Hun havde i sin studietid arbejde på et apotek og havde haft et kort vikariat, inden hun tog til Australien. Selv om hun var glad for at være på apoteket, ville hun gerne prøve noget andet.

"Jeg kan lide kontakten med kunderne og det at hjælpe folk. Så da en af mine bekendte fortalte om stillingen herude som informationsfarmaceut, søgte jeg den, selv om den kun var slået op internt. Jeg kom til samtale og blev ansat."

Foto af Lisbeth med stort opslagsværk
Nogle af spørgsmålene kræver lidt ekstra arbejde.

Hendes interesse for faget blev vakt, da hun i 9. klasse var i erhvervspraktik på et apotek. På det tidspunkt lavede apotekerne selv cremer og hostesaft, som Lisbeth var med til at røre sammen.

"I gymnasiet havde jeg kun kemi i et år og var egentlig ikke god til det, men mine interesser gik i retning af noget med sundhedssektoren, lægemidler og mennesker. Derfor søgte jeg ind og blev optaget på Danmarks Farmaceutiske Universitet." (nu Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet)

"Det har da til tider også været hårdt, når halvdelen af studiet er kemi, som jeg ikke er så glad for. Men man kan godt komme igennem det. I dag er jeg glad for, at jeg ikke skal vise mine karakterer nogen steder," siger Lisbeth, mens hun griner lidt genert.

Hvor andre måske havde valgt at give op, valgte Lisbeth at kæmpe videre for sin eksamen.

"Studiet var spændende, og jeg kunne godt lide den lidt større sammenhæng. Dengang var de to første år ret seje med matematik, fysik, kemi, og vi sad lidt og tænkte: Hvornår skal jeg se et lægemiddel? Men vi havde det sjovt sammen."

"Danmarks Farmaceutiske Universitet (nu Det Farmaceutiske Fakultet, Købanhavns Universitet) er en god skole på den måde, at der er hyggeligt, og vi er meget sammen, fordi vi går meget i skole. Det gør, at vi får mere sammen som klasse. Der er et godt fællesskab og et godt socialt liv på skolen. Det var vigtigt for mig."

Uddannelsen til farmaceut er bred. De studerende har mange forskellige fag og lærer meget om mange ting. Det kan dog også være en ulempe.

"Der har været en tendens til, at farmaceuter har gået lidt stille med dørene. Det er som om, vi har været lidt bange for, at vi ikke er gode og ikke ved nok. Men der er intet at være bange for. Vi kan en masse."

Lisbeth tvivlede også på sine evner, da hun stod med eksamensbeviset i hånden.

"Jeg tænkte da også: Hold da op. Kan jeg nu noget, er jeg mon god nok? Men jeg så hurtigt, at jeg er god nok. Det handler om at bruge de ting, vi har lært, og turde tage nogle udfordringer."

På vej tilbage til medicinalvirksomhedens receptionen er det lidt skuffende, at der ikke engang lugter af medicin. Udenfor hænger der heldigvis skilte, der fortæller, at det var en medicinalvirksomhed, man besøgte.

Siden sidst

Interviewet blev lavet i 2004. Lisbeth er i dag ansat i Nycomed som Product Manager.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler