interview med ernæringsassistent på hospital
Artikel

Ernæringsassistent

Dorte havde allerede en grafisk uddannelse, da hun besluttede sig for at blive ernæringsassistent. Fordi jobmulighederne på det grafiske område begyndte at blive dårligere, tænkte Dorthe, at hun ligeså godt kunne forfølge sin interesse for mad.

Dorthe Meisner er i dag 40 år og ansat som ernæringsassistent på Gentofte Hospital.

Interviewet er lavet i 2007. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Styret af lyst

”Jeg undersøgte, hvad der lå mig nærmest med hensyn til ernæring og sundhed,” siger Dorthe om sin beslutning om at læse til ernæringsassistent. Jeg kunne vælge, om jeg ville være kok, cater eller lignende, men det her passede mig arbejdsmæssigt bedst, når jeg har børn,” forklarer hun.

Dorthe blev færdiguddannet i 2007 og har siden da været ansat på Gentofte Hospital, hvor hun også var i praktik under uddannelsen.

”Det var et tilfælde, at det blev på et hospital, det kunne lige så godt have været i fx en kantine eller en børnehave eller en vuggestue.”

Med hele vejen rundt

”Vi laver både kold og varm mad til patienterne. Alt lige fra supper til desserter. Vi laver smørrebrød og planlægger at lave vegetarretter, der skal laves helt specielt. Noget bliver forberedt dagen før, andet samme dag.”

Dorthe er tilknyttet den såkaldte diætgruppe.
Dorthe er tilknyttet den såkaldte diætgruppe.

”Vi laver mad til folk, der fx har glutenallergi eller nogle meget specielle ønsker. Hvis de fx er meget kræsne eller de ligger for døden, sørger vi specielt for dem.”

”Vi planlægger selv vores arbejdsdag, og de menuer vi skal lave. Vi har også selv ansvaret for, at den mad, vi leverer, er i orden,” siger hun.

Derfor prøver Dorthe og hendes kolleger at lave så mange retter som muligt helt fra bunden, ikke noget med halvfabrikata, der bare skal fyldes vand i.

Mens nogle af ernæringsassistenterne har det bedst med fx at stå og lave smørrebrød, vil Dorthe gerne være med hee vejen rundt: ”Jeg vil gerne have, at dagene ikke er ens. Det er de som regel heller ikke. Det kan godt være, at menuerne er, men dagene er aldrig helt ens.”

”Vi gør meget ud af, at vi kan arbejde sammen. Maden skal jo gerne være færdig, så patienterne kan nå at få deres mad – så vi hjælper hinanden. Det betyder også, at man kommer lidt rundt i køkkenet.”

Dorthes arbejdstid er fra kl. 6.30-14.00 hver dag. ”Desuden arbejder jeg hver fjerde weekend, men der er det hele forberedt, så vi i princippet bare skal varme maden op.”

Samarbejde og kollegialitet

Dorthe kan godt lide at lave noget forskelligt og kommer rundt i hele køkkenet. ”Jeg kan godt lide at lave mad, og der er udfordringer i både at lave de store portioner og at komme over i småtingsafdelingen som fx diæten.”

Jeg kan godt lide, at vi har det rart herude rent kollegialt.
Jeg kan godt lide, at vi har det rart herude rent kollegialt.

"Vi er gode til at samarbejde – selvom vi arbejder rigtig mange her, næsten alle er kvinder,” siger Dorthe med et smil.

Fremtiden er lige begyndt

Eftersom Dorthe er næsten nyuddannet, har hun ikke umiddelbart nogle planer om efteruddannelse. ”Men om nogle år, når jeg måske trænger til at få rusket op i det hele, vil jeg gerne have efteruddannelse.”

”Der er stadig noget rutine, jeg skal have oparbejdet, og det kan godt være, jeg bliver her et stykke tid. Men det kan også være, jeg finder på noget helt andet. Lige nu er jeg glad for at være her,” slutter Dorthe.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler