interviw med stx-elev
Artikel

Elev på stx

Da Mathias gik i 9. klasse var han ikke i tvivl om, at han skulle i gymnasiet og siden hen begynde på en videregående uddannelse.

I dag går han i 2. g på Høje-Taastrup Gymnasium på en samfundssproglig studieretning.

Men sådan begyndte det ikke.

Det første valg holdt ikke

"Da jeg gik i 9. klasse, var jeg meget optaget af it og sad i alle frikvartererne og rodede med det", fortæller Mathias. "Den gang var jeg sikker på, at jeg skulle være ingeniør eller noget i den retning."

"Derfor begyndte jeg på htx efter 9. klasse. Men det blev alligevel hurtigt for teknisk for mig med for mange formler oppe på tavlen."

Mathias interesserede sig også for musik og fandt i løbet af de første måneder ud af, at selv om han syntes, at det med naturvidenskaben var spændende, så savnede han nogle af de mere humanistiske fag. Han havde valgt samfundsfag på C-niveau, men ville gerne have mere af den slags - og disse overvejelser førte til, at han ændrede sine fremtidsplaner.

"Jeg ville gerne have en større bredde i fagene, end der var på htx", siger Mathias, som på den baggrund skiftede til stx efter grundforløbet. Han havde undersøgt tingene inden, og var i sit valg af studieretning meget bevidst om, hvad der passede sig til hans fremtidsplaner.

Valget faldt på en samfundssproglig studieretning med samfundsfag på A-niveau, engelsk på A-niveau og matematik på B-niveau.

Og det har han ikke fortrudt. "I dag bruger jeg al min fritid på at spille musik, og jeg kan også godt lide at skrive og udtrykke mig med ord. Med denne studieretning synes jeg, at jeg har flere muligheder bagefter. Nu er undervisningen ikke så fokuseret på én ting, og jeg får mere viden om, hvad der sker her og nu - og jeg holder jo lidt fast i det naturvidenskabelige med matematik på B-niveau," understreger han.

Det sociale er vigtigt

foto af elev ved klaver
Mathias kan øve sig ved klaveret eller på et af skolens andre instrumenter.

Den første tid på gymnasiet i Høje-Taastrup brugte Mathias en del tid på de mere sociale aktiviteter. "Jeg kom jo som ny midt i et skoleår og kendte kun min tvillingesøster, som også gik her," smiler han, "- men jeg passede selvfølgelig også mine ting."

De var 31 drenge i den klasse, han kom fra, og miljøet var klart mere "nørdet" - måske også fordi det var en it-linje, hvor både frikvarterer og timer blev brugt ved computeren.

På gymnasiet, hvor han går nu, er der både fester og fredagscafe, og Mathias fremhæver, at det er rigtig vigtigt, at det sociale miljø fungerer, selv om man selvfølgelig er der for at lære noget.

Desuden går han i en klasse, hvor de er ca. lige mange drenge og piger, og det giver en anden stemning.

Forskel på 1. g og 2. g

Forskellen på at gå i folkeskolen og i gymnasiet er mærkbar. Mathias udtrykker det sådan:

"I folkeskolen var man en blandt andre elever - det var noget man skulle. I gymnasiet er man blevet en elev med ansvar. Det er ens eget ansvar at lære noget. Vi har selv valgt det, og forhåbentlig interesserer vi os for det, vi har valgt."

Forskellen på at gå i 1. g og 2. g er først og fremmest den berømte - eller berygtede - lektiebyrde, som Mathias grinende kalder den. "Der er simpelthen mange flere rapporter, der skal afleveres, og flere ting der skal forberedes og læses."

Men der også en anden ting, som Mathias har bemærket: "I 1. g prøvede lærerne at få os bragt sammen som klasse. Her i 2. g er det mere fagligt relateret, og der bliver stillet større krav til os. I 3. g bliver undervisningen mere projektorienteret, så der slipper de os en lille smule igen."

Siden starten er klassen er svundet ind fra 30-21. "Men det skyldes ikke kun, at nogen er droppet ud," siger Mathias. "Der er også flere, som har skiftet linje."

Undervisning med it

foto af elev ved musikbiblioteket
På skolen er der både musikbibliotek og almindeligt bibliotek.

På Høje-Taastrup Gymnasium er man meget opsat på at integrere elektronik og medier, fortæller Mathias. "Alt foregår efterhånden elektronisk. Mange klasselokaler har fået installeret smartboards, så man ikke skal stå der med tavle og kridt, og der er mindre og mindre skriftligt i hånden."

Mathias har selv en IPad, som han har med i timerne, men der er også mange såkaldte "skriveøer" på skolen, hvor man kan sidde, hvis man ikke selv har en computer med.

De mange computere i timerne kræver selvfølgelig en vis disciplin, så man bruger koncentrationen på undervisningen og ikke på fx de sociale medier. Men det er lærerne opmærksomme på.

Fremtiden

For Mathias blev ingeniørdrømmen skiftet ud med en drøm om journalistik.

"Journalister kan skrive om alle emner. Man kan blive politisk kommentator eller skrive om musik. Men jeg har også tænkt på at læse statskundskab. Man ved jo ikke, om man kan blive optaget på de journalistiske uddannelser", afslutter Mathias.

At Mathias har tænkt på sin fremtidige karriere, da han valgte studieretning, viser sig ved, at han opfylder de specifikke adgangskrav, hvad enten han vælger journalistik eller statskundskab.

Siden sidst

Interviewet blev lavet i efteråret 2011. Mathias afsluttede gymnasiet i 2013.

Se oversigt over flere interview.