interview med dyretekniker på medicinalfabrik
Artikel

Dyretekniker

Berith Friis er 48 år og uddannet dyrepasser. Modsat hvad mange tror, er en del dyrepassere beskæftiget med at passe forsøgsdyr.

Berith er ansat på medinalvirksomheden Lundbeck i Valby med ansvar for de dyr, der bruges til medicinske forsøg. Hendes stilling kaldes dyretekniker.

Elsker dyr

Berith har arbejdet som dyretekniker i mange år: "Jeg var på Statens Serum Institut, inden jeg kom her til Lundbeck," siger hun.

Der er mange fordomme omkring arbejdet med forsøgsdyr, bl.a. omkring hvordan forsøgsdyrene har det: "Jeg skulle da også lige tænke en ekstra gang over det, inden jeg gik ind i branchen. Men der har været en kraftig udvikling gennem årene mod bedre dyrevelfærd. I dag er der streng lovgivning omkring, hvordan man skal behandle dyrene."

Dyrenes velfærd er afgørende

En stor del af arbejdet går ud på at passe dyrene, bl.a. mus, rotter, marsvin og frøer.
En stor del af arbejdet går ud på at passe dyrene, bl.a. mus, rotter, marsvin og frøer.

Berith og hendes kolleger i dyrestalden møder klokken syv: "Hver morgen holder vi et møde, hvor vi fordeler dagens opgaver."

Pasning vil sige give dem mad, skifte deres kasser og i det hele taget sørge for, at de har det godt: "En vigtig ting er, at vi skal give dyrene berigelse. Det vil sige at give dem bideklodser eller aktivere dem på andre måder. Rotterne skal fx have et sted at gemme sig. Det er afgørende, at de har naturlige forhold."

En anden del af jobbet er det, man kalder det tekniske arbejde: "Det kan være at sprøjte dyrene med de stoffer, der skal testes, og bagefter tage blodprøver ud, så man kan finde ud af, om stoffet har virket."

Berith lægger stor vægt på, at dyrene skal have det godt: "Det er mindst lige så vigtigt som det tekniske arbejde," pointerer hun.

Dyrene skal også passes i weekenden, så hver sjette uge arbejder Berith lørdag og søndag. Til gengæld har hun så fri på et andet tidspunkt.

"Det meste af det tekniske arbejde bliver lavet på hverdagene, så vi er kun to på job i weekenden."

Samarbejde og kommunikation

"Jeg er ikke typen, der kan sidde på en pind i otte timer."
"Jeg er ikke typen, der kan sidde på en pind i otte timer."

Berith sætter pris på, at det ikke er et stillesiddende job: "Jeg kan gode lide arbejdet med dyrene, og at jobbet er så afvekslende."

"Vi får gået meget i løbet af en arbejdsdag."

Berith og hendes kolleger har selv stor indflydelse på deres job, fx fordeler de selv arbejdsopgaverne.

Det er vigtigt, at man kan samarbejde og kommunikere: "Hvis man mest er til at arbejde alene, skal man ikke vælge det job her."

Berith fik tidligere en del kommentarer fra folk, når de hørte, at hun arbejdede med forsøgsdyr. Men det er ikke så slemt mere: "Jeg har mærket fordommene. Men jo mere åben man er om det, jo bedre er det. Nogle gange er man nødt til at argumentere. Vi gør jo det her, for at mennesker kan få noget medicin, som virker og ikke er farligt."

Tilfredshed

Berith er glad for jobbet på Lundbeck og har ikke planer om at skulle andet.

Hun får løbende kurser, fx om anatomi.

Siden sidst

Interviewet er lavet i 2007. Berith Friis er i dag ansat som dyretekniker i forskningsvirksomheden Gubra i Hørsholm.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler