interview med dyrepasser på Seruminstituttet
Artikel

Dyrepasser

Stine Bonde Eriksen er dyrepasser på Statens Serum Institut. Hendes primære opgave er at sørge for, at forsøgsdyrene har det godt.

Som dyrepasser for forsøgsdyr skal man ikke være sart - aflivning og dissekering er også en del af jobbet. Men det vænner man sig til!

Kaninens knæ

Kaninen Frida hjælper mennesker, der lider af gigt. Den ved det bare ikke. Gigt er en smertefuld sygdom, som skyldes, at brusken i fx knæleddet bliver slidt. En ny metode til behandling af gigt er at sprøjte noget såkaldt gel ind i patientens knæ. Men før metoden tages i brug på gigtpatienter, afprøver man den på forsøgsdyr.

Forsøgskanin - Folk med gigt i knæet kan sende kaninen Frida en venlig tanke.
Folk med gigt i knæet kan sende kaninen Frida en venlig tanke.

"De her kaniner har fået sprøjtet gel ind i knæene, og så skal de gå nogle måneder med det," fortæller dyrepasser Stine Bonde Eriksen. "Vi mærker på dem hver dag for at se, om de har gener af det. Indtil videre går det rigtig godt".

Stine taler roligt til Frida. Hun nusser lidt med kaninen og mærker på dens knæ. Så sætter hun den tilbage til makkeren Etna i buret.

"De her kaniner, som vi passer i længere tid, får vi selvfølgelig et forhold til. For eksempel giver vi dem navne. Det er da trist, at de skal aflives, når forsøget er slut. Men man må bare hele tiden have i baghovedet, at der er et godt formål med det. Og mens de er hos os, skal de have det så godt som muligt."

Musefoder og en skarp skalpel

På instituttet tester de også vacciner mod børnesygdomme, og til det bruger de mus. Stine er med i hele processen. Hun sprøjter musene med vaccinen. Hun passer og fodrer dem i forsøgsperioden. Og når forsøget er slut, afliver hun dem og dissekerer dem, dvs. skærer dem op. Musenes organer, fx lever og lunger, bliver taget ud og sendt til undersøgelse.

Præcisionsarbejde - Hjertet på en mus er på størrelse med en lille ært.
Hjertet på en mus er på størrelse med en lille ært.

"Man skal kunne tåle at se blod og organer. Det kan godt lyde lidt ulækkert, men man vænner sig hurtigt til det."

Dyrepasser ad omveje

Som barn havde Stine både hund og kat, men hun gik egentlig ikke og drømte om at blive dyrepasser. "Jeg havde taget en kontoruddannelse. Men efter et år som kontorassistent fandt jeg ud af, at det ikke var det, jeg ville. Jeg har altid godt kunnet lide dyr og besluttede mig for at blive dyrepasser," fortæller hun.

Som så mange andre ville Stine gerne arbejde med eksotiske dyr. Hun søgte forgæves praktikplads i zoologiske haver og dyreparker. Men som hun siger: "Det er ligesom at vinde i lotteriet at få en praktikplads i Zoo".

Forsøgsdyr - det er da synd?

I mellemtiden lærte hun på uddannelsens grundforløb om de forskellige grene af dyrepasserfaget. Og hun fik rokket lidt ved sine forestillinger om forsøgsdyr.

En livlig rotte - Halvdelen af tiden er Stine sammen med dyrene, resten af tiden går med praktisk og administrativt arbejde.
Halvdelen af tiden er Stine sammen med dyrene, resten af tiden går med praktisk og administrativt arbejde.

"I starten tænkte jeg: 'Nej, forsøgsdyr, det er synd! Man skal overhovedet ikke bruge forsøgsdyr.' Indtil en time på skolen, hvor min lærer sagde: 'Hovedpinepiller er også testet på dyr. Det samme med lægemidler mod sklerose, depressioner og alt muligt andet. Og læger og dyrlæger, der skal lære at operere, øver sig på forsøgsgrise.'"

Selv om Stine selvfølgelig syntes, at det var synd, at forsøgsdyr skulle lide, begyndte hun at indse, at det var for at kunne hjælpe mennesker. Og hun fandt ud af, at der er ret skrappe regler omkring forsøgsdyr. Regler, der skal sørge for, at dyrene har det så godt som muligt.

Forskellige praktikpladser

Med fordommene på retur begyndte hun nu at søge praktikplads inden for forsøgsdyr-området.

"Jeg fik praktikplads på sygehuset i Herlev, hvor de forskede i kræft. Det var hovedsageligt mus vi arbejdede med."

Mange har den samme praktikplads under hele uddannelsen. Men Stine ville gerne prøve noget forskelligt, så efter et års tid på sygehuset søgte hun til Landbohøjskolen, som i dag hedder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet.

"Vi lavede foderforsøg og adfærdsforsøg med blandt andet køer, grise, får og geder, og jeg var også på deres hestehospital."

Modenhed er vigtigt

Stine sørgede altså selv for at få en vis bredde i uddannelsen. At hun samtidig ikke var helt ung og umoden gjorde, at hun forholdsvis let kunne få job.

"Jeg har rejst meget og har blandt andet arbejdet på en kvægfarm i Australien. Det var helt klart en fordel at have noget livserfaring med i bagagen."

Stine vender tilbage til arbejdet. Hun har nogle mus, der skal have skiftet kasse.

Siden sidst

interviewet blev lavet i 2007. Stine er fortsat ansat på Statens Seruminstitut.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler