interview med diplomingeniørstuderende
Artikel

Diplomingeniørstuderende i stærkstrøm

Som 26-årig besluttede Karsten Rønde at gå i gang med at uddanne sig igen. Nu er han lige begyndt på femte semester på uddannelsen til diplomingeniør i stærkstrøm på Ingeniørhøjskolen i København.

"Det har ikke altid ligget i kortene, at jeg skulle have en videregående uddannelse", fortæller Karsten. "Jeg var ret skoletræt efter 9. klasse og tog et år på efterskole for at få et pusterum."

Stor beslutning

"Da jeg aldrig har været god til at sidde stille længe ad gangen, var det lige som naturligt at tage en håndværkeruddannelse, og da jeg var ret god til matematik og fysik, så valgte jeg - selvfølgelig også ud fra en interesse - den lidt mere teoretisk krævende uddannelse til elektriker."

Med sit svendebrev i hånden arbejdede Karsten et års tid som elektriker, aftjente sin værnepligt og arbejdede lidt igen, indtil der en dag kom en mulighed for at rejse til den anden side af jorden.

"Min kæreste, der læste jura, skulle på udvekslingsophold i New Zealand, og så tog jeg med, da jeg altid har haft lyst til at komme ud og møde andre kulturer. Jeg fik job dernede som skibselektriker og blev introduceret til arbejdet med generatorer og lidt større maskiner. Det gav mig lyst til at ændre retning."

"Jeg vil dog godt indrømme, at det var en stor beslutning at sætte mig 4½ år på skolebænken igen".

"Men jeg har altid interesseret mig for større maskiner, og overvejede egentlig at læse til maskiningeniør", tilføjer Karsten, - "men under adgangskurset, ændrede jeg det til stærkstrøm efter vejledning fra skolen."

En rigtig drengeuddannelse

Karsten viser øvelsesanlægget
Nede i kælderen står en motor, der trækker en generator, som forsyner øvelsesanlægget med strøm.

Stærkstrømsuddannelsen er en rigtig drengeuddannelse. Karsten fortæller, at de er seks i klassen, som dog de første par år blev undervist sammen med to andre hold.

Det er mere end et fuldtidsarbejde at gå på skolen, og det kræver forberedelse hjemmefra at følge med i den teoretiske del af undervisningen. Han synes dog, at det er en stor fordel at have en håndværkerbaggrund, fordi han har været ude og prøve en masse ting af i virkeligheden og ikke er helt blank med hensyn til, hvordan strøm og kredsløb fungerer.

"Det kræver rigtig meget, både på adgangskurset hvor der er meget matematik og fysik, og her på stærkstrømslinjen. Men da vi i min klasse alle har en håndværkerbaggrund, er vi gode til at bide tænderne sammen", smiler Karsten. "Vi har jo valgt det her, fordi det interesserer os, og det er det, vi vil. Og vi gør også meget ud af det - måske fordi vi ved, hvilke forventninger og krav arbejdsgiverne kan have."

Højspænding, kredsløb og mange rapporter

I løbet af uddannelsen lærer de studerende om el-motorer, elektriske anlæg, højspænding, kredsløbsberegninger og mange andre emner inden for stærkstrøm.

Undervisningen skifter mellem teori, praktiske simuleringsøvelser og rapportskrivning. Ikke to semestre er opbygget ens - i nogle afleveres flere mindre rapporter eller én stor rapport, der skal forsvares mundtligt, mens andre afsluttes med en skriftlig eksamen. Det meste foregår som gruppearbejde.

Øvelserne sker på et særligt simuleringsanlæg, hvor man kan prøve at få det, man har lært, til at fungere i praksis. "Anlægget er indrettet, så det simulerer en virkelig situation som fx en højspændingstransmissionslinje."

"Noget andet, man skal vide", siger Karsten, "- er, at vi en stor del af tiden også arbejder på vores computer, både med tekstbehandling, regneark og med forskellige programmer, der kan bruges til simuleringsøvelser. Så det er en fordel at have en vis flair for den slags arbejde."

Praktik i en virksomhed

Karsten bruger også megen tid ved computeren
Computeren er et uundværligt redskab på studiet, både til simuleringsøvelser, beregninger og rapportskrivning.

I den 3½-årige uddannelse er der inkluderet et halvt års praktik. Her hjælper skolen, som selvfølgelig har en masse kontakter til forskellige virksomheder, men man skal selv være aktiv, fremhæver Karsten.

"Praktiksteder kan være store virksomheder som DONG Energy, B&W Man og FLSmidth. Som faglært håndværker har man generelt mulighed for at få merit for praktikken, men ikke lige her på stærkstrøm."

Studiemiljø

Med hensyn til studiemiljøet, synes Karsten, at skolen gør meget, bl.a. er der en stor årsfest med alle mulige events, og der er også fredagscafé, fitnesscenter og små kantiner rundt omkring på de enkelte afdelinger.

"Men først og fremmest opstår et godt studiemiljø jo i klassen og de grupper, man arbejder i, understreger han. "Så man skal også selv gøre en indsats. Men vi har det heldigvis super fint i min klasse."

Fremtidsdrømmen

Hvad det hele skal ende med, ved Karsten ikke helt endnu - men den gamle udlængsel er der stadig. "Vores tid i New Zealand har givet os blod på tanden, så der er ingen tvivl om, at vi skal ud og prøve vores kræfter andre steder i verden, fordi vi begge trives i et internationalt miljø."

"Vi kunne godt tænke os at komme et år til Grønland, når jeg er færdig, hvis der er muligheder der - eller måske Mellemamerika. Det skal være inden, børnene skal begynde i skolen", siger Karsten, der lige er blevet far til nummer to.

Men tilbage i Danmark kan han på længere sigt godt se sig selv arbejde med projektering og projektstyring, fx som ansat i en rådgivende ingeniørvirksomhed.

Siden sidst

Interviewet blev lavet i 2010. Karsten har været i Grønland og ansat i det rådgivende ingeniørfirma Inuplan A/S, hvor han arbejdede med rådgivning og design af elektriske projekter fra lav spænding til høj spænding. I dag er han project manager hos Siemens. Ingeniørhøjskolen hedder i dag DTU, Campus Ballerup.

Se oversigt over flere interview.