interview med civilingeniør
Artikel

Civilingeniør

"Det drikkevand, vi får ud af hanerne, er klart bedre end alt det kildevand, man køber på flaske ude i verden. Det er noget, vi kan være rigtig stolte af," siger Camilla - nyuddannet ingeniør inden for miljø.

Camilla Christiansen er 25 år og ph.d. studerende på Danmarks Tekniske Universitet. Muligheden for at gøre noget godt for både mennesker og miljø gennem sit studium, vejer tungt for hende.

Rent drikkevand

Camilla forklarer det meget sjældne, at vi i Danmark baserer vores drikkevand på grundvandet, altså det vand, der er regnet ned på jorden, sivet ned, og som vi så pumper op igen noget tid efter som rent drikkevand.

"Det, at man ved, at vandet, der kommer ud af hanen, er rent og ikke har været igennem andet end en mekanisk rensning, er meget vigtigt, selvom vi ikke tænker over det til daglig," forklarer hun.

"Men tænk nu, hvis der stadig er noget gift tilbage, der kan være kræftfremkaldende. Det skaber alt for meget utryghed. Det er et politisk spørgsmål at gøre noget ved det. Som ingeniør forholder jeg mig bare til, at vi gerne vil bevare rent drikkevand."

 

Miljøingeniøren på laboratoriet
Camilla ved at gøre boreprøver klar til analyse.

Camilla blev færdig som miljøingeniør for godt 3 måneder siden og arbejder nu på et forskningsprojekt, hvor hun skal finde nye metoder til at fjerne forureningen fra leret i den danske undergrund.

"Vi har i Danmark et princip om, at man kun må rense vandet mekanisk - med filtre og sådan. Man må ikke gå ind med kemisk rensning, selv om det ville være en let løsning."

"Vi har jo været nogle miljøsvin i mange år, ligesom alle andre. Vi har hældt en masse stoffer ud i jorden, fordi vi ikke vidste, hvilke konsekvenser det havde, fx hvad stofferne gjorde ved drikkevandet. Og så har man brugt princippet 'innocent until proven guilty'! Derfor har vi i dag en omfattende forurening af jorden og dermed risiko for forurening af grundvandet."

"Når vi har forurenet jorden, trækker vandet jo alle disse stoffer med ned i vores drikkevand. Og så har vi lige pludselig ødelagt vores drikkevandsressoucer."

"Problemet er, at det har taget rigtig mange år for forureningen at sive ned. Hvis vi bruger samme metode til at oprense med, vil det tage mellem 50 og 100 år. Alle stoffer har forskellige metoder. Jeg kigger på, om vi kan videreudvikle de eksisterende metoder, eller om vi skal finde på noget helt nyt."

Et sikkert valg

Da Camilla var færdig med gymnasiet, ville hun have et sabbatår. Hun ville tjene penge, så hun kunne komme ud at rejse. Men lige meget, hvad hun kunne få, syntes hun, det var dødssygt.

"Så tænkte jeg, jeg prøver sgu at starte ude på DTU og ser, hvad det er for noget. Uden at jeg havde gjort mig de store overvejelser om, hvad det vil sige at være ingeniør."

"Min far er jo ingeniør. Jeg har aldrig vidst, hvad han egentlig beskæftigede sig med, andet end at jeg opfattede, at der som ingeniør var mange muligheder. Min far var udstationeret med hele familien nogle gange i Mellemøsten, og det var en enorm fed oplevelse. Han har i mange år arbejdet som olieingeniør og var dernede for at starte nogle nye kontorer op."

"Så selv om jeg ikke ville arbejde med olie, så jeg nogle muligheder i at blive ingeniør. Jeg havde været helt vild med matematik og kemi i gymnasiet. Så tænkte jeg, at hvis jeg læste faget matematik på universitetet, kunne jeg blive matematiklærer. Det var jeg overhovedet ikke interesseret i."

"Jeg må indrømme, at jeg også havde den der idealistiske idé om at ville redde verden. Da jeg undersøgte studieretningerne på DTU, fik jeg umiddelbart indtrykket af, at miljø og kemi var til tøserne, og at næsten alt andet var til fyrene. Når man er 18 år gammel, så følger man jo strømmen."

"Jeg tænkte, at drenge som regel vælger ud fra, hvor kan jeg tjene nogle penge, mens piger mere går efter, hvor kan jeg fylde mit liv ud, og hvor kan jeg gøre gavn."

"Miljø er fedt, fordi det er noget med helhedsløsninger. Man er med fra start til slut og kommer med på nogle projekter, hvor kemi bare er et afgrænset område."

Ikke kun tal

Miljøingeniør på feltarbejde
Camilla tager jordprøver til forsøg med nye oprensningsmetoder.

"Ingeniør er ikke bare at sidde og glo på en masse tal. Man kan virkelig inkorporere mange sjove elementer i sit arbejde. Jeg har fx lige været ude på et feltprojekt, hvor vi skal finde en ny metode til at rense forurening op i lerjord. Og der har jeg været med i alle elementer. Både design, planlægning, action fase, databearbejdning og formidling."

"Jeg har arbejdet med rådgivende ingeniører og ingeniører i amtet og med al den efterfølgende databearbejdning. Jeg har skrevet det ned i en rapport og gjort det forståeligt.

Det er fedt, når man har siddet og gloet på nogle tørre tal så at formidle det, så det er forståeligt. Jeg har bl.a. lavet nogle grafiske ting og opdaget det dér med, at et billede siger mere end tusinde ord."

Da Camilla i gymnasiet var på rundttur på DTU, tænkte hun, at der skulle hun i hvert fald ikke ud. "Jeg syntes virkelig, her var trist, og jeg tænkte, hvem kan være her i fem år, helt ærligt!"

"Jeg kan godt forstå, at man synes, at fem år er afsindig lang tid at binde sig til en ting, som man måske skal lave resten af sit liv. Men når man starter på ingeniørstudiet, har man på ingen måde låst sig fast. Næsten fra starten har man meget stor valgfrihed med hensyn til, hvilke kurser man vil følge."

"Man kan bruge hele studiet på at finde ud af, hvad man helst vil arbejde med, og selv om man får låst sig fast på en retning, er det ikke sikkert, at det er dét, man bliver ansat på senere. Man bliver dygtig til hurtigt at tilegne sig ny viden. Det lyder måske ikke som det fedeste i en gymnasieelevs ører."

"Hvis man fx gerne vil til Sydamerika og lave noget dér, så tager man lige et spanskkursus. Jeg har fulgt en fagpakke og er blevet miljøingeniør, men vælger man efter, hvad der interesserer en, bliver man bare civilingeniør uden nogen bestemt betegnelse."

"Det er svært at forklare, hvad det faktisk er, man går og laver, når man er blevet ingeniør. Hvad går min formiddag egentlig med? Min arbejdsdag er jo også de mennesker, jeg snakker med, det er den frokost, vi spiser, telefonsamtaler og e-mails. Sådan har vi det jo alle sammen."

Når mange unge synes, at ingeniør lyder alt for kedeligt og alt for nørdet, mener Camilla, at det er fordi, det er så svært at forklare alt det spændende, der indgår i studiet og i arbejdet.

"Min projektbeskrivelse hedder: "Kvantificering af betydende processer og udvikling af metoder til in situ oprensning af forurening i lav-permeable aflejringer". Det betyder bare, at jeg leder efter metoder til at fjerne forurening i de lerdepoter, vi har så mange af i Danmark!"

Camilla smiler tilfreds og sætter nogle flere af de boreprøver, hun selv har taget, i stinkskabet.

Siden sidst

Camilla har siden været ph.d-studerende og er i dag (2018) ansat som Associate Manager i Novo Nordisk produktionsenhed i Hillerød.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler