interview med biolog Johan Olsen
Artikel

Biolog

Johan Olsen forsker i store molekyler som for eksempel proteiner. Uden for laboratoriet er han forsanger i rockbandet Magtens Korridorer.

Interessen for biologiens verden blev grundlangt som barn på sommerture til Norge. Mødet med DNA-molekylet i skolen blev en åbenbaring, der førte Johan direkte ind på biologistudiet uden svinkeærinder.

Molekyler og krystaller

Johan Olsen ligner bestemt ikke den typiske forsker. Når han står i laboratoriet i en gammel t-shirt og med en uglet hanekam-frisure, kunne man let tro, at han var gået forkert. Men så snart han begynder at tale, forstår man, at han er det helt rigtige sted.

Foto af Johan i laboratoriet
"Jeg bruger nok halvdelen af tiden i laboratoriet."

"Mit job er at finde ud af, hvordan molekylerne inde i kroppen ser ud. Jeg finder en masse af en bestemt slags molekyler og oprenser dem, så jeg kun har én type molekyle i reagensglasset. Så laver jeg krystaller af dem. Krystallerne sætter jeg i en meget kraftig røntgenstråling. Strålingen giver nogle pletter på en film bag krystallen. Og de pletter fortæller noget om, hvordan molekylet er opbygget. Totalt syret, men sådan er det."

Interessen kom tidligt

"Jeg har villet være biolog, siden jeg var helt lille. Jeg syntes, det var sjovt med dyr, og jeg kunne godt lide at lære navnene på forskellige fisk og fugle. Som barn tilbragte jeg alle mine somre på en øde ø i Norge med min familie. Der er sgu biologi derude! Så jeg har altid interesseret mig for naturen."

"Da jeg i slutningen af folkeskolen blev præsenteret for DNA-molekylet (molekyle i cellerne, der rummer arvemassen), så var der et eller andet inde i hovedet på mig, der sagde klik. Fra det øjeblik var det det molekylære, der var det spændende. Det var sådan et 'rush' for mig. Hele konceptet med DNA var så uforståeligt og så gådefuldt."

"Gymnasiet handlede meget om at feste, blive voksen og lære en masse nye mennesker at kende. Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville ind og læse biologi."

En kedelig, støvet stodder

"Jeg brugte en stor del af min fritid på at sidde på biblioteket og læse blade og bøger om genetik og biokemi. Jeg var så sulten efter at finde ud af mere."

Mange af kammeraterne tog ud at rejse efter gymnasiet, men ikke Johan. Han glædede sig som et lille barn til at komme i gang med at læse på universitetet.

"Mine venner kaldte mig en kedelig, støvet stodder! Men biologien var en rejse for mig. Det var vigtigt for mig at starte på det studie."

"Jeg valgte at læse biologi frem for biokemi, fordi jeg var meget interesseret i evolution (læren om livets udvikling). Og fordi man på biologistudiet studerer molekylerne i de levende systemer."

Livet som forsker

Kun få forskere har en fast stilling.

"Man er lidt en 'daglejer' og er ansat på kontrakt i relativt korte perioder på for eksempel et år ad gangen. Fordelen ved det er, at man hele tiden er fleksibel. Man lærer hele tiden nye laboratorier og projekter at kende, og man får et bredt kendskab til forskellige ting inden for feltet. Man lærer forskellige måder at gøre tingene på og får forskellige indgangsvinkler til biokemiske problemer."

"Ulempen ved, at man fiser rundt fra laboratorium til laboratorium, er, at netop som man har opbygget en ekspertise inden for et felt eller en maskine, så er man videre igen."

Grundforskning

Johan laver det, man kalder grundforskning. Det vil sige, at han undersøger nogle grundlæggende ting, som ikke nødvendigvis fører til et bestemt resultat eller produkt.

Foto af Johan ved computeren.
Johan studerer den tredimensionelle struktur af et proteinmolekyle.

"Det ender ikke med noget bestemt. Man kravler hen ad vejen og finder nye ting. Man er nysgerring, og så tænker man: 'Det skal vi lige se, hvordan fungerer det?'"

Johan har for eksempel arbejdet med et bestemt proteinmolekyle. Proteiner er nogle store kædeformede molekyler, der er vigtige byggesten i alle organismer.

"Jeg var med til at forske i et proteinmolekyle. Vi havde ikke noget konkret formål med det, vi var bare interesseret i at finde ud af, hvordan strukturen var, og hvordan molekylet virkede. Dengang var der ikke mange ude i verden, der var interesseret i det protein, så det var svært for os at få vores artikler med i de videnskabelige blade. Blandt andet fordi det var et sindssygt kompliceret molekyle. Men det lykkedes, og vi fik publiceret nogle fine artikler."

"Og lige pludselig, efter jeg faktisk var holdt op med at arbejde med det der protein, viser det sig, at nogle andre forskere arbejder på at bruge det til at udvikle en ny slags antibiotika (medicin, der dræber skadelige bakterier). Det har jo meget stor interesse i industrien. Det er et eksempel på, at grundforskning kan danne grundlag for anvendt forskning, som en dag måske ender med et konkret produkt".

Rocksanger efter arbejdstid

Ved siden af jobbet som forsker er Johan forsanger i bandet Magtens Korridorer. Gruppen har efter mange år som forholdsvis ukendt "kælder-kultband" nu fået vind i sejlene og har nu spillet til både Grøn Koncert og på Roskilde Festivalen.

"Jeg spiller meget musik, og jeg har været så heldig at få et halvtidsjob her på instituttet. Det er meget usædvanligt, at man kan få lov at arbejde som forsker på deltid."

"Det er hidtil gået ret fint med at kombinere band og arbejde. I nogle perioder har vi meget travlt med koncerter rundt omkring i landet, også på hverdage. Så må jeg bruge nogle af mine feriedage for at få det til at hænge sammen."

"Jeg er virkelig glad for mit job. Forskning kan være frustrerende, fordi der godt kan være meget lange perioder, hvor man ikke opnår nogen resultater. Perioder hvor alt, hvad man prøver af forsøg i laboratoriet, går galt. Så det kan være sindssygt frustrerende. Men jeg synes, det er det ideelle job for mig."

Siden sidst

Johan Olsen ernærer sig i dag (2018) fortsat som musiker, biolog, foredragsholder, forsker ved Københavns Universitet, radiovært og tv-vært. Han er bedst kendt som forsanger i Magtens Korridorer.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler