Foto af Bente Miltersen på operationsstuen
Artikel

Anæstesisygeplejerske

”For at blive anæstesisygeplejerske skal man først uddanne sig til sygeplejerske. Derefter skal man have noget arbejdserfaring i faget, og så kan man specialisere sig”, forklarer Bente Miltersen.

Bente er 42 år og ansat på Århus Sygehus's operationsafdeling.

Interviewet er lavet i 2007. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Det rigtige valg

Specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske tager to år og indeholder en kombination af praktik på en anæstesiafdeling og ca. 7 kursusuger.

Bente blev specialuddannet på Skejby Sygehus og arbejdede der et år, inden hun søgte til Århus Sygehus, hvor hun har været siden 2005.

”På Skejby var jeg primært på en intensiv hjertemedicinsk afdeling, der modtog patienter med blodpropper, hjertestop, m.m., hvilket gav mig en bred erfaring”, fortæller Bente. ”I dag bistår jeg ved de fleste typer af operationer.”

Foto af anæstesisygeplejerske Bente Miltersen
"Der er også nogle anderledes færdigheder, du skal lære”.

Rent fagligt er der stor forskel på at være almindelig sygeplejerske og anæstesisygeplejerske. ”Du skal have en dybere viden om et menneskes anatomi og fysiognomi, fordi bedøvelsesstoffer kan være farlige, hvis de doseres forkert."

Bente er meget glad for sit job i dag, men da hun som ung valgte sygeplejefaget, foregik det lidt efter udelukkelsesmetoden. ”Men min storesøster var sygeplejerske og talte enormt positivt om det, og så tænkte jeg, at det kunne jeg da også prøve.”

”Først da jeg var færdiguddannet, blev jeg overbevist om, at det var det rigtige”, fortæller Bente.

Et job med stort ansvar

Bente har ansvar for det akutte område, herunder at udstyret er i orden. Hendes arbejdstid ligger for det meste inden for det normale, fordi de fleste operationer foregår om dagen. Ind imellem kan hun alligevel have en weekendvagt.

”Morgenen begynder med at finde ud af, hvilken operationsstue jeg skal være på. Når jeg ved, hvem jeg skal bedøve, kan jeg i anæstesijournalen se, hvad patienten skal opereres for, og om der er nogle ting, jeg skal tage højde for i form af ekstra udstyr eller medicin.”

”Så samler jeg det, jeg skal bruge, og gør det klar. Før og under operationen måler jeg patientens blodtryk, puls m.m., og sørger for at patienten hele tiden får luft nok.”

Bente arbejder tæt sammen med både sin egen faggruppe og med anæstesilægerne, kirurgen og social- og sundhedsassistenterne, som rydder op efter en operation og gør udstyret rent.

”Jeg skal følge med i ny viden om hjertestop og formidle eventuelle nye retningslinjer til mine kolleger.”

Intet rutinejob

Løbende opdatering af den faglige viden er meget vigtig.
Løbende opdatering af den faglige viden er meget vigtig.

Det bedste ved jobbet er, at alle dage er forskellige. ”Patienter og operationstyper er forskellige”, siger Bente. ”Man går ikke i stå, men kan blive ved at udvikle sig. Hver gang skal der foretages mange valg, og det gør, at jobbet aldrig bliver rutine.”

Det positive er også samarbejdet med kollegerne. ”Der er hele tiden noget at blive klogere på og hele tiden nogen at blive klogere sammen med. Der er et godt teamwork og fællesskab omkring det at gøre det så godt for den enkelte patient som muligt.”

Det sikre valg

De fysiske rammer i jobbet betyder knapt så meget – men arbejdsmiljøet skal være godt. For Bente er det vigtigt med en god relation til de nærmeste kolleger.

”Det betyder også meget med specialet. Det er ikke alle specialer, jeg ville synes lige godt om.”

Lige nu sidder Bente i en delt stilling, hvor hun en tredjedel af sin tid underviser andre hospitalsansatte i genoplivning. Det projekt kører foreløbig indtil næste efterår. ”Det er en spændende af del af mit arbejde, men hvis jeg skal vælge, vil jeg vælge anæstesien.”

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler