interview med kloakmester
Artikel

Kloakmester

Carsten Tagora er 38 år og ansat som kloakmester i et stort entreprenørfirma i København.

Carsten begyndte oprindelig på uddannelsen til landmand. Men uden SU og med en stram økonomi, sprang han til et job i entreprenørbranchen, da han fik det tilbudt. Siden blev han uddannet kloakmester.

Interviewet er lavet i 2007. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Fra selvstændig til ansat

Carsten har fundet ud af at udføre arbejdet mere effektivt.
Carsten har fundet ud af at udføre arbejdet mere effektivt.

Efter en del år at have arbejdet som brolægger, anlægsgartner og kloakarbejder, blev Carsten selvstændig anlægsgartner og uddannede sig desuden til kloakmester.

Livet som selvstændig var dog ret besværligt. Efter 12 år gav han op, og sagde ja til at blive ansat, da han fik tilbuddet.

Arbejdsleder

Carsten er i dag arbejdsleder for et sjak af timelønnede kloakarbejdere: ”I morges mødte jeg fx på Vesterbrogade klokken fem, fordi folkene havde arbejdet hele natten. Jeg blev dér en time og fik deres rapport om, hvad der var sket i løbet af natten. Nu kører jeg ind på kontoret og sidder der til to-tre-tiden. Så kører jeg hjem og sover. Og i aften kører jeg derind igen og starter folkene op, inden jeg kører hjem igen og sover videre.”

Arbejder folkene i dagtimerne, møder Carsten halv syv på pladsen og er på kontoret ved otte-tiden. Hans arbejdstid flyder rimelig meget, men er hele tiden indrettet efter, hvornår folkene arbejder:

”Så kan jeg tage problemerne i opløbet i stedet for, at de pludselig optræder på papiret,” som han siger.

Carsten påtager sig noget mere end arbejdsledere normalt, fordi han også har erfaring med økonomi:

”Jeg overtog en afdeling, som ikke tjente nogen penge. Normalt tjener man penge på at renovere hovedkloakker, mens stikledninger bare er et nødvendigt onde. Det prøver jeg at lave om på.”

Fx tjekker han underleverandørernes priser og undersøger, om han kan få det billigere et andet sted. ”Det kan man typisk, hvis man gider bruge lidt tid på det,” siger han.

Han har også fundet ud af at udføre arbejdet mere effektivt: ”Før kunne vi lave to skud på en nat, nu kan vi lave fire!”

”Da jeg startede, var der ingen, der gik videoerne igennem."
”Da jeg startede, var der ingen, der gik videoerne igennem."

Skud er en ledning fx fra hovedledningen ind til husejeren. Nede i hovedledningen køres en robot ind i sideledningen og skyder en ny foring gennem den gamle kloak, så den bliver som ny indvendig. Røret bliver lidt mindre, men det er meget billigere end at grave op og lægge nye ledninger.

Indflydelse på eget arbejde

Carsten synes, det bedste ved jobbet er at have indflydelse på sin egen arbejdsdag, og desuden når det lykkes at gøre noget bedre end før. Det handler om at lave færre fejl og sørge for, at forberedelserne er i orden, fx tv-optagelserne af kloakken.

"Jeg er nødt til at se det hele, og tit finder jeg noget, som nok lige skulle have været lavet lidt bedre. Vi skal lave færre fejl, for hvis der er fejl, skal der graves op, og det koster.”

Problemet i branchen er, ifølge Carsten, at firmaerne konkurrerer om de samme kunder, kommunerne, og lige nu bestemmes priserne af én enkelt meget stor virksomhed:

”Vi kan ikke gå længere ned, for så får vi slet ikke noget arbejde. I stedet holder vi priserne og accepterer, at vi tjener noget på den ene del, men ikke på den anden.

Nye muligheder

Carsten valgte jobbet mellem tre mulige, fordi det har flest udviklingsmuligheder.

”De andre to job var i mindre virksomheder, hvor jeg ikke kunne komme videre end, hvor jeg startede. Her har jeg frie hænder og bliver værdsat for det, jeg yder. Jeg vil gerne være projektleder engang. En anden mulighed er at stå for planlægningen.”

Siden sidst

Carsten Tagora er i dag (2018) ansat som projektchef i entreprenørvirksomheden Cerik A/S i Ringsted.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler