ARTIKEL

Personoplysninger i Puzzel

Kort om systemet: Puzzel er et callcentersystem, som bruges til at modtage henvendelser fra brugere på telefon, chat og mail.

Vejledningen foregår anonymt og brugeren fortæller kun det, som de har behov for i forhold til vejledningen.

Behandling af dine personoplysninger i Puzzel

Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er, at du kan få kontakt til en vejleder på dit valgte medie og få vejledning om uddannelse og job.

Hjemmelsgrundlag for behandling af personoplysninger

For den administrative behandling af dine personoplysninger findes der hjemmel i Databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1 litra e om en opgave i samfundets interesse eller en myndighedsopgave, som den dataansvarlige har fået pålagt.

De nationale retsgrundlag som understøtter denne hjemmel er:

BEK nr. 1290 16 16/09/2022 Bekendtgørelse om vejledning om ungdomsuddannelse og erhverv https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1290

VEU-Trepart 2023:

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf23/sep/230912-trepartsaftale-om-langsigtede-investeringer-i-voksen---efter--og-videreuddannelse.pdf

Hvilke personoplysninger behandles?

Styrelsen behandler følgende personoplysninger om dig:

Navn – hvis du vælger at oplyse det.

Telefonnummer – hvis du ringer ind.

E-mail – hvis du sender en mail.

Du kan læse om anonymitet i vejledningen i eVejledning på https://www.ug.dk/evejledning/om-evejledning

Hvordan behandles dine personoplysninger?

Dine oplysninger bruges til at kontakte dig på det medie, som du har ønsket. Oplysningerne slettes efter 6 måneder af hensyn til evt. klage og periode til procesvejledning.

Hvem får behandlet oplysninger og hvor kommer oplysninger fra?

Personoplysningerne er dine og kommer fra dig selv, når du kontakter eVejledning

Hvem har adgang til at se oplysninger?

Du har adgang til dine oplysninger, og det har den vejleder, som du taler med, også.

Hvem er den dataansvarlige og kontaktoplysninger på denne?

Styrelsen stiller Puzzel til rådighed for dig, så du kan få vejledning i eVejledning.

Du kan kontakte Styrelsen, hvis du har spørgsmål til styrelsens behandling af dine personoplysninger eller du vil benytte dig af dine rettigheder. Du kan kontakte Styrelsen her:

Styrelsen for It og Læring

Teglholmsgade 1

2450  København SV

Tlf. 33925000

Mail: Info@stil.dk

Hvem er databeskyttelsesrådgiveren og kontaktoplysninger på denne?

Ministeriet har en koncernfælles databeskyttelsesrådgiver, som bl.a. rådgiver styrelsen om reglerne for behandling af personoplysninger og overvåger ministeriets efterlevelse af reglerne. Dette omfatter Børne- og Undervisningsministeriets departement og de to styrelser: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring.

Ministeriets databeskyttelsesrådgiver er chefkonsulent Karsten Vest Nielsen. Databeskyttelsesrådgiveren kan kontaktes på e-mail: dpo@uvm.dk eller på telefon: 20167513.

STIL’s underdatabehandler – udvikling, drift og vedligehold:

Styrelsen anvender Puzzel som databehandler for at facilitere din vejledning. Styrelsen har indgået en databehandleraftale med Puzzel.

Hvor længe behandles personoplysningerne?

I 6 måneder af hensyn til evt. klage og periode til procesvejledning.

Dine rettigheder

Ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse

Nedenfor kan du læse om din ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, kan du bruge de kontaktoplysninger, der er anført ovenfor under pkt. 1.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har efter databeskyttelsesordningen ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Du kan logge ind og se de personoplysninger Styrelsen behandler om dig – det er kun dit navn og din mail, som tidligere angivet i denne oplysningstekst. 

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte.

Ret til sletning

Du har ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Du kan rette henvendelse til Styrelsen herom eller du kan selv slette dine personoplysninger direkte i bookingsystemet.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Henvendelse herom rettes til Styrelsen.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på hjemmesiden www.datatilsynet.dk.   

 

Klagemuligheder

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde dine personoplysninger behandles.

Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på https://www.datatilsynet.dk/

Vejledning om uddannelse, job og karriere. Hele livet.

I tvivl, på opdagelse eller bare brug for en sparringspartner? Få hjælp af en vejleder – både dag og aften.

Mandag-torsdag: 9-20. Fredag: 9-15.