TEMA: Erhvervsuddannelser

Se TEMA →

Erhvervs­uddannelse i udlandet

Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for at rejse ud og tage noget af din uddannelse i et andet land.

Der er flere måder at komme afsted på, hvis du gerne vil på udlandsophold. 

Her kan du få overblik over dine muligheder.

Muligheder for udlandsophold

Hvis du går på en erhvervsuddannelse, er der forskellige muligheder for at tage noget af din uddannelse i udlandet. Det kan fx være: 

  • Oplæring i udlandet, hvor du tager hele eller dele af din oplæring i udlandet
  • Praktik- eller skoleophold, hvor din skole arrangerer et kortere forløb i udlandet
  • Udveksling, hvor du rejser ud gennem skolen eller arrangerer opholdet selv

Du kan også vælge at tage en hel erhvervsuddannelse i udlandet.

Tilskudsordninger

Du kan søge økonomisk tilskud, hvis du vil tage en del af din uddannelse i udlandet.

OPU står for oplæring i udlandet. Går du på en erhvervsuddannelse, kan du bruge ordningen til at søge tilskud til oplæringsophold i udlandet. 

Læs mere: 

Om OPU-ordningen

Programmet er et samarbejde mellem Danmark og USA inden for erhvervsuddannelse. Du kan bl.a. søge tilskud til oplærings- eller skoleophold i USA.

Læs mere: 

Om DK-USA-programmet

Nordplus Junior giver din erhvervsskole mulighed for at søge tilskud til bl.a. udveksling af elever og lærlinge i Norden og de baltiske lande. 

Læs mere: 

Om Nordplus Junior

Med Erasmus+ kan din erhvervsskole søge tilskud, så du kan komme i oplæring eller på skoleophold i et andet europæisk land, enten som elev, lærling eller nyuddannet.

Læs mere: 

Om Erasmus+

Hvis du vil tage hele uddannelsen i udlandet

Vil du tage hele din erhvervsuddannelse i udlandet, skal du søge optagelse på samme vilkår som landets egne borgere.

I Norden kan du tage en del af din uddannelse i et land og få det godkendt i et andet. Det gælder i Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland.

Værd at vide

På Grib Verden kan du læse mere om dine muligheder for at tage en erhvervsuddannelse i udlandet. Du kan også få et indblik i, hvordan andre unge har oplevet deres udlandsophold.

Læs mere: 

Grib Verden

Vil du tage en del af din uddannelse i udlandet, kan du tale med din erhvervsskole. De fleste skoler har en international koordinator eller en OPU-koordinator, som kan hjælpe dig videre.

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 18. juni 2025