Vinder af Schultz Vejlederpris 2015

Det blev Gitte Henchel Madsen, områdeleder for Studie- og karrierevejledning ved Københavns Universitet, SCIENCE, der modtog Schultz' Vejlederpris på 25.000 kr.

I juryens begrundelse lyder det blandt andet, at bestyrelsen har valgt en kandidat, der både kender til rugbrødsarbejdet i form af 'kerne-vejledning' ansigt til ansigt, og samtidig kan flytte et helt felt til en stærkere position. "Gittes fokus på gennemsigtighed, retssikkerhed og kvalitetssikring er noget, som mange former for vejledning kan lade sig inspirere af", lyder det videre i begrundelsen.

Formanden for Vejlederprisens bestyrelse Mette Marie Callesen understreger, at valget var svært, men at Gitte Henchel Madsen markerer fagets varemærke og viser, hvorfor professionaliteten er værd at investere i. "Den indsats vil vi gerne belønne i bestyrelsen", siger Mette Marie Callesen.

Schultz.dk, 11.september 2015, Foregangskvinde fra Københavns Universitet vinder Vejlederprisen 2015