Usikkerhed blandt gymnasieelever om valg af videregående uddannelse

Mange gymnasielever er ikke afklarede med hensyn til valg af videregående uddannelse, når de starter på gymnasiet. Det gør det svært at vælge studieretning og valgfag.

Danmarks Evaluerings Institut (EVA) peger i rapporten ’Det svære uddannelsesvalg’ på, at mange unge opfatter de valg, de skal træffe, når de starter på gymnasiet, som store og afgørende.

Ifølge områdechef på EVA, Camilla Hutters, så er der selv i 3. g mange elever, der er i tvivl om, hvad de vil læse efter gymnasiet. Deres strategi bliver derfor at holde så mange døre som muligt åbne. De fokuserer derfor på at få en studentereksamen med højest muligt gennemsnit i stedet for at tage en fagkombination, der giver adgang til en bestemt videregående uddannelse.

Camilla Hutters påpeger et behov for at gentænke den vejledning, gymnasieeleverne får – bl.a. de vejledningsaktiviteter gymnasierne står for.

Danmarks Evauleringsinstitut (EVA), 26. august 2015, Det svære uddannelsesvalg