Survival Skills - nyt spil med sjov og legende tilgang til viden om erhvervsuddannelserne

I spillet Survival Skills konkurrerer grundskolens ældste elever holdvis mod hinanden, mens de løser en række praktiske opgaver, der giver viden og erfaring med erhvervsuddannelserne. Det hele styres via en app.

Målet er, at eleverne gennem leg og læring får en større forståelse for betydningen af forskellige fag på erhvervsuddannelserne, og at de samtidig får et bedre grundlag for at vælge uddannelse.

Spillet tager udgangspunkt i et fiktivt fremtidssamfund, hvor ingen længere har håndværksmæssig kunnen, og det giver store samfundsmæssige udfordringer. Eleverne møder en familie, som de skal hjælpe med at bygge hus, skaffe mad og sikre sundhed. Som en del af spillet skal de løse en række praktiske opgaver – fx samle et vindue. På den måde får eleverne erhvervsuddannelserne ind under huden på en sjov og engagerende måde.

Danske Erhvervsskoler, 27. februar 2015, Gamification – et nyt mærkbart værktøj

YouTube-klip, 20. februar 2015, Survival Skills – Det er skabt til unge

Se også: survivalskills.dk