Projektmennesket

Anders Fogh Jensen

Aarhus Universitetsforlag, Aarhus

København, 2009

147 sider

Bogen giver et nutidsbillede af vores samfund med fokus på projektmennesket. Den beskriver menneskets måde at organisere sig på gennem projekter i et filosofisk perspektiv.

Forfatteren behandler spørgsmålet: Hvorfor er projektet så allestedsnærværende?

Arbejde, fritid, kærlighed, møder, sundhed, ferier, skolegang og selvudvikling ser i dag ud til at flyde sammen i et stort kaos, og Anders Fogh Jensen forklarer, at dette rod har sin egen orden: projektet.

Projektets logik findes fx i dans, i forvaltning, i sundhedspolitik, i fodbold, i kærlighedslivet, i virksomheden og i det, der engang hed privatlivet.

Bogen dykker ned i disse højst forskellige eksempler fra hverdagen og beskriver de muligheder og dilemmaer, dagens projektsamfund byder på.

Læs omtale af bogen hos Aarhus Universitetsforlag

Projektmennesket er en kort udgave af Projektsamfundet.

Om forfatteren:

Anders Fogh Jensen er filosof, ph.d. fra Københavns Universitet og ansat ved DISPUK. Han har skrevet bøgerne: Metaforens magt (2001), Mellem ting, Foucaults filosofi (2005), Magtens kartografi, Foucault og Bourdieu (2006), Projektsamfundet (2009) og Projektmennesket (2009).