Unge hjælper unge

Jane Olesen

Undervisningsministeriets temahæfteserie, nr. 8 - 2009, oktober 2009

58 sider

En række erhvervsskoler har etableret ungementorordninger for elever i erhvervsuddannelserne som forsøg. Ungementorer er elever på erhvervsuddannelserne, som hjælper andre elever.

Publikationen gør en foreløbig status over i disse forsøg og indeholder de første erfaringer fra skolerne.

Jane Olesen konstaterer blandt andet, at de unge mentorer har betydning for, hvordan de nye elever på skolen klarer sig.

De er med til at mindske frafaldet, forbedre skole- og læringsmiljøet, mindske mobning og øge tolerancen for elever, der har det svært.

Som en rigtig god sidegevinst vokser mentorerne med opgaven og bliver gode ambassadører både for ordningen og for skolen.

Publikationen indeholder gode råd og anbefalinger. Den kan bruges som inspirationshæfte for andre skoler, som er eller skal til at gå i gang med en mentorordning.

Om forfatteren:

Jane Olesen er lektor ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE). Hun beskæftiger sig med en bred vifte af undervisnings-, evaluerings- og konsulentopgaver, især inden for erhvervsskoleområdet.

Læs hele publikationen Unge hjælper unge