Evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU)

Evaluering af FVU-indsatsen med særligt fokus på de styringsmæssige rammer efter kommunalreformen og amternes nedlæggelse i 2007, hvor VUC’er fik en mere central rolle i indsatsen over for voksne med svage læse-, skrive- og regnefærdigheder. Rapport fra 2012.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

2012

93 sider

Rapporten fremlægger en evaluering af FVU gennemført i 2011. Evalueringen fokuserer på de styringsmæssige rammer for FVU efter kommunalreformen og amternes nedlæggelse i 2007, hvor VUC overtog ansvaret for den forberedende voksenundervisning. En af konklusionerne er, at kurserne bruges alt for lidt. Det betyder, at mange voksne går glip af en tiltrængt opkvalificering og dermed muligheden for at videreuddanne sig.

FVU blev indført i 2001 som et tilbud til voksne, der har behov for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og matematik. Efter amternes nedlæggelse ved kommunalreformen i 2007, overgik det koordinerende ansvar for FVU fra amtsrådene til VUC.

Læs rapporten: Evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU)