"Jeg kommer heller ikke i dag" - om støtte af sårbare unge i uddannelse

Hallur Gilstón Thorsteinsson og Bjarke Malmstrøm Jensen

Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 - 2010

84 sider

Mange lærere og vejledere møder elever med psykiske problemer, som er svære at støtte i gennemførelsen af en ungdomsuddannelse.

Denne publikation præsenterer en række metoder og værktøjer, som man kan bruge i mødet med de sårbare unge.

Metodisk henter forfatterne inspiration fra metoder og principper fra systemiske, narrative, kognitive og psykodynamiske teoriretninger.

Emil og Pia er unge med psykiske problemer, og via deres historier bliver relevante værktøjer og metoder præsenteret.

Publikationen indeholder også et mindre leksikon over psykiske sygdomme og problemer.

Om forfatterne:

Hallur G. Thorsteinsson er afdelingsleder ved PsykiatriFondens Børne- og Ungdomsafdeling, og Bjarke Malmstrøm Jensen er underviser ved PsykiatriFondens Børne- og Ungdomsafdeling.

Læs hele publikationen "Jeg kommer heller ikke i dag" - om støtte af sårbare unge i uddannelse