Finger der peger på globus
Videnscenter artikel

Vejledere over grænser: hvorfor nu det?

Globalisering, internationalisering, uddannelses- og jobmobilitet på tværs af landegrænser – hvad betyder det for danske vejledere i 2006?

Af Inge Langberg Kjær, cand.mag., 2006

Fold alle afsnit ud

Intro

Artiklen giver nogle bud på, hvordan vejledere kan bruge internationalisering og mobilitet i udviklingsøjemed, og hvordan det danske Euroguidance-center kan bidrage til processen. Den internationale dimension i vejledningen kan opfattes på flere måder. Det kan handle om den information og vejledning, som vejlederne kan tilbyde de vejledningssøgende i forhold til muligheder for uddannelse og job i andre lande.

Det kan også referere til, hvordan bl.a. EU og OECD forsøger at påvirke udviklingen i uddannelses- og erhvervsvejledningen gennem en række landeundersøgelser, håndbøger, resolutioner, fælleseuropæiske referenceværktøjer osv.

Et tredje aspekt drejer sig om, hvordan internationalisering og mobilitet kan indgå som led i udviklingen af vejledningsmetoder og –aktiviteter og som led i vejledernes faglige og personlige kompetenceudvikling.

Det er dette tredje aspekt, som denne artikel ser lidt nærmere på.

Internationalisering og mobilitet: en vej til faglig og personlig udvikling

I artiklen "Mobilitet – en udfordring til vejlederne" beskrives den refleksive læring, der ofte sker i forbindelse med et ophold i udlandet. I mødet med andre måder at gøre og sige tingene på, bliver vores egen praksis sat i perspektiv, og vi tvinges til at reflektere over, om vi kunne gøre tingene anderledes. Det gælder lige så vel for vejledere som for alle andre.

Et besøg af kolleger fra et andet land eller et projektsamarbejde med udenlandske partnere kan sætte samme proces i gang. De undrer sig over den måde, vi griber tingene an på, og deres spørgsmål får os til at se os selv fra en ny vinkel.

Ud over refleksionen over egen praksis kan mobilitet og internationalt samarbejde også give andre positive afkast, fx:

  • Ny inspiration og viden om nye vejledningsfaglige teorier og metoder
  • Nye perspektiver på faglige diskussioner, der foregår i en tværnational gruppe
  • Mulighed for at etablere samarbejde om fx elevudveksling med udenlandske kolleger (især for vejledere på uddannelsesinstitutioner)
  • Udvikling af sproglige kompetencer
  • Større indsigt i andre kulturer og kendskab til andre landes uddannelses- og vejledningssystemer.


Der er flere UU- og Studievalgscentre, som på forskellig vis har givet sig i kast med denne del af det internationale arbejde. Hvad man kan få ud af det som vejleder og vejledningscenter, viser de følgende eksempler.

Den internationale dimension i Nordvestjylland

Bo Ravn er leder af UU-Nordvestjylland. Han har igennem årene etableret et stort internationalt netværk på vejledningsområdet og bruger det aktivt i arbejdet med udviklingen af UU-centerets vejledningsaktiviteter. Han har bl.a. trukket på svenske Anders Lovén fra Malmö Högskola’s vejlederuddannelse, som har været i Holstebro i flere omgange. Allerede inden UU-Nordvestjylland åbnede, kom han med input til både vejledere og politikere i forhold til at opbygge en organisation som UU. Senest har Anders Lovén holdt et kursus for UU-centerets medarbejdere om gruppevejledning. "Medarbejderne var meget tilfredse med kurset. Vi arbejder hele tiden med at udvikle de metoder, vi bruger i vejledningen. Gruppevejledning er et område, hvor vi ikke har været så stærke, og vi kan helt sikkert bruge de input, vi har fået fra Anders Lovén, til at blive bedre på dette område," fortæller Bo Ravn om inspirationen fra nabolandet.

Han har også gode kontakter i Canada, hvor de bl.a. har stor erfaring med at arbejde med portfolios i vejledningen. "Vi bruger også portfolio-metoder i vores vejledning, og i udviklingen af disse metoder har det været meget nyttigt at kunne trække på canadiernes erfaringer," siger Bo Ravn.

Den personlige kontakt er vigtig

Kontakterne til udenlandske kolleger på vejledningsområdet har Bo Ravn etableret på forskellige internationale seminarer og konferencer, og han er ikke i tvivl om, at den personlige kontakt er vigtig. "I 2005 holdt jeg oplæg på et seminar i Norge. På seminaret mødte jeg en vejleder, som arbejder for Careers Scotland (1). Der er meget gang i udviklingen af vejledningsområdet i Careers Scotland, og det kan vi lade os inspirere af. Det er lettere for mig nu, hvor jeg har en personlig kontakt, at ringe eller maile til vedkommende, hvis jeg har brug for oplysninger, eller hvis jeg går videre med mine planer om at arrangere en studietur for UU-Nordvestjylland til Skotland," fortæller Bo Ravn.

Han understreger, at man selvfølgelig skal være realistisk i sine forventninger til, hvad man kan hente i et andet land: "Det er sjældent, at man direkte kan overføre praksis, værktøjer og metoder fra ét land til et andet, men vi kan hente inspiration og gode idéer fra kolleger i fx Skotland." Ud over inspiration oplever Bo Ravn også, at kontakten til udenlandske kolleger ofte giver anledning til selvrefleksion: "Det er jo altid sundt at kigge lidt på ens egen måde at gøre tingene på, og det sker jo nærmest per automatik, når man diskuterer vejledning med udenlandske kolleger. Hvad der er indlysende for mig, er det ikke nødvendigvis for en engelsk eller svensk kollega. På den måde bliver der sat spørgsmålstegn ved de ting, jeg tager for givet, og jeg tvinges til at tænke over, om der er andre og bedre måder at nå de vejledningsfaglige mål på."

Equal-projekt

UU-Nordvestjylland er sammen med tre andre UU’er og Center for Ligestillingsforskning på RUC involveret i et Equal-projekt (2) , der involverer partnere i Finland, Italien og Spanien. Projektet fokuserer på "Køn, etnicitet og vejledning", og det blev skudt i gang i august 2005. Det er for tidligt at sige noget om, hvad UU-centeret konkret vil få ud af netop dette projekt. Men baseret på erfaringer fra andre projekter – også fra før UU-tiden – er Bo Ravn ikke nervøs: "Der er ingen tvivl om, at det kræver en stor arbejdsindsats at være involveret i et projekt – hvad enten det er nationalt eller internationalt. Men det giver noget til hele organisationen. Det er ikke kun de få medarbejdere, der er involveret i det enkelte projekt, der får noget ud af det. Deres arbejde, engagement og nye viden har en afsmittende effekt på resten af organisationen."

Studiebesøg – vært eller deltager

Studievalg Sjælland har siden åbningen i august 2004 modtaget flere delegationer af udenlandske vejledere, som gerne vil vide mere om dansk vejledning. Det har ofte været vejledningsfaglig chef, Lotte Kraeutler, der har været vært ved disse besøg.

"Vi har fået meget ud af at have besøg af udenlandske kolleger. Det er jo sjovt at snakke med kolleger med en anden kulturel baggrund, et andet temperament og en anden tilgang til vejledning. Og så er det udviklende på to bevidsthedsniveauer: For det første finder man ud af, hvordan vejledningen er skruet sammen i andre lande, og det kan give gode idéer og inspiration. For det andet bliver man – både i planlægningen af besøget og under besøget – nødt til at reflektere over, hvordan vi egentlig selv griber vejledningen an. Hvad er vi gode til i Danmark? Hvilke traditioner, teorier og metoder bygger vi på, og hvad er det væsentlige i vores vejledning? Hvad fungerer godt, og hvad fungerer knap så godt? At skulle overveje disse spørgsmål giver større bevidsthed om vores vejledningsproces," vurderer Lotte Kraeutler.

Lotte Kraeutler kender også til udbyttet af studiebesøg fra den modsatte side. I foråret 2003 var hun på et Academia-ophold (3) i Paris med det formål at få et indblik i det franske vejledningssystem. Det var på dét tidspunkt, hvor vejledningsreform-diskussionerne gik højt i Danmark, og vejlederne forberedte sig på et nyt vejledningssystem. Størstedelen af det franske vejledningssystem er baseret på en model med professionelle, fuldtidsansatte vejledere, som dels møder de vejledningssøgende ude på uddannelsesinstitutioner, dels i vejledningscentre. Det vil sige en model, som danske vejledere bevægede sig hen imod.

For Lotte Kraeutler gav opholdet i Paris et værdifuldt input i forhold til den danske reform: "For mig var det vigtigt at få en fornemmelse af, om det er muligt at komme til en fremmed vejleder på et vejledningscenter og få kvalificeret vejledning? Eller er det nødvendigt, at vejlederen kender de vejledningssøgende godt for at kunne give god vejledning? Mit ophold i Paris viste helt tydeligt, at nej, et godt kendskab til de vejledningssøgende er ikke altafgørende. Sagt lidt groft kan professionelle vejledere lave god vejledning når som helst og hvor som helst. Det var meget værd at have den oplevelse med hjem i bagagen."

Lotte Krauetler er ikke i tvivl om, at den internationale dimension i vejledningen er vigtig: "Vi kan bruge studiebesøg og andre internationale aktiviteter som en kvalitetskontrol af vores eget vejledningssystem. Vi kan sammenligne os med andre, få ny viden og gode idéer og få rokket lidt ved rutinerne og bruge det til at videreudvikle vores vejledningstilbud og –metoder."

Næste tur for Lotte Kraeutlers vedkommende bliver lige før pinse, hvor hun sammen med en kollega fra centeret skal med på Studievalg Fyns studietur til Skotland.

Internationale spørgsmål? Euroguidance hjælper gerne!

Kontakt til vejledere i andre lande og inspiration til internationale aktiviteter kan man få på flere forskellige måder. Et studiebesøg i udlandet er en mulighed, og internationale konferencer og seminarer er oplagte steder at træffe kolleger og eksperter fra andre lande. VidensCenter for Vejledning annoncerer jævnligt internationale arrangementer for vejledere. Den næste store internationale vejleder-event finder sted i København den 23.-25. august i år, hvor FUE står i spidsen for en IAEVG-konference (4) med temaet "Cross-over guidance".

Er du interesseret i "det internationale", kan du kontakte det danske Euroguidance-center, der er placeret i Styrelsen for International Uddannelse (se faktaboks). Her kan du få svar på internationale spørgsmål, hvad enten det drejer sig om at skaffe kontakt til vejledere i Tallinn, drøfte forskellige muligheder for at blive involveret i et internationalt vejledningsprojekt eller komme på studiebesøg, eller du sidder med en vejledningssøgende, som gerne vil studere i udlandet. 

Du kan også møde undertegnede på IAEVG-konferencen i København. Sammen med min svenske Euroguidance-kollega skal jeg koordinere en workshop med fokus på "Guidance across national boundaries". Vel mødt til international diskussion og inspiration!

Noter

(1) Careers Scotland tilbyder vejledning og information om uddannelse og job/karriere til alle aldersgrupper.

(2) Mere information om Equal-projektet. Menupunktet ”Choices” beskriver den internationale del af projektet.

(3) Academia er et europæisk udvekslingsprogram for vejledere.

(4) IAEVG står for International Association for Educational and Vocational Guidance. 

Om forfatteren

Inge Langberg Kjær, cand.mag. (Internationale Udviklingsstudier og Engelsk), 2007. Hun har bl.a. arbejdet for det danske Euroguidance-center og i Styrelsen for International Uddannelse.

Links

Euroguidance-netværket

Styrelsen for International Uddannelse

Fakta

Euroguidance-netværket er et netværk af ca. 65 ressourcecentre for vejledning i 32 europæiske lande. Det danske Euroguidance-center er placeret i Styrelsen for International Uddannelse.

I kraft af dette netværk har Euroguidance-centrene let adgang til information om vejledning og til vejledere og vejledningseksperter i en række europæiske lande. Samtidig betyder placeringen af det danske Euroguidance-center, at specialviden om alle EU- og nordiske programmer, hvor man kan søge midler til internationale aktiviteter – også på vejledningsområdet – findes i huset hos Styrelsen for International Uddannelse-kollegerne.

Styrelsen for International Uddannelse er en styrelse i Undervisningsministeriet, som arbejder for at styrke internationaliseringen af danske uddannelser.

Hovedopgaver:

  • Styrelsen for International Uddannelse er videnscenter for uddannelse og internationalisering i Danmark.
  • Styrelsen for International Uddannelse er nationalt kontor for EU's tre store uddannelsesprogrammer, Leonardo, Sokrates og Ungdom, og for andre lignende nordiske og rent danske ordninger.
  • Styrelsen for International Uddannelse varetager myndighedsopgaver vedrørende vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer.