Ung pige der gestikulerer med sine hænder
Videnscenter artikel

Brobygning - samarbejde, pædagogik, vejledning - et stedsegrønt tema

Brobygning som vejledningsfagligt begreb har små 15 år på bagen. I midten af 90-erne etableredes hovedlinjerne i de brobygningsordninger, vi kender i dag. Artiklen er en kommentar til brobygningens status og brobygningsinitiativer i tidsperspektivet 1997 – 2009. Hovedformålet med brobygning var dengang som nu at skabe relevante afprøvningsmuligheder for unge i overgangene mellem uddannelsessystemets niveauer, således at unge på bedst muligt grundlag kunne tage stilling til valgmulighederne blandt ungdomsuddannelserne.

Af Steffen Svendsen, direktør i VIA University College, 2009.

De første brobygningstiltag var i overgangen fra folkeskole til fortsat uddannelse, siden hen er der eksperimenteret med brobygningsarrangementer imellem gymnasier, universiteter og andre videregående uddannelser med henblik på at styrke overgangen til videregående uddannelser. I de senere år er der endvidere skabt en række brobygningsagtige initiativer i overgangen mellem videregående uddannelse og arbejdsmarkedet.

En række af de karriereudviklingstiltag, der er etableret på videregående uddannelser, har således brobygningens karakter, dvs. forløb med strukturerede afprøvningsmuligheder i de enkeltes næste fase i karrieren.

Brobygning er et stærkt begreb i vejledningens univers.

Det er vidt udbredt, implementeret i lovgivning og indfanger både reelt og metaforisk uddannelses- og erhvervsvejledningens kerneproblematik, forberedelsen til næste skridt, til overgangen mellem kendt og ukendt, konstruktioner, som letter bevægelsen mellem karrierens positioner.

Fold alle afsnit ud

Antologien fra 1997

Jeg arbejdede i brobygningens første faser med flere udviklingsaktiviteter og efteruddannelsesprogrammer for lærere, vejledere og uddannelsesplanlæggere i grundskolen, i de gymnasiale uddannelser og på erhvervsskolerne og redigerede i 1997 sammen med min daværende kollega Heidi Graff Mortensen en antologi for Undervisningsministeriet ”Brobygning – samarbejde, pædagogik, vejledning”, der belyste en række organisatoriske, pædagogiske og vejledningsfaglige problemstillinger ved brobygning.

Redaktionen har opfindsomt bedt mig om at genlæse antologien og give en kommentar til brobygningens status og brobygningsinitiativer i tidsperspektivet 1997 – 2009.

Antologien sætter fokus på tre sideordnede temaer: Samarbejde, pædagogik, vejledning. Temaerne dækkede de centrale udfordringer i 90-ernes brobygningsordninger.

Brobygning kræver samarbejde på tværs mellem planlæggere og vejledere i de to instanser ved hver sin ende af broen, de afleverende og modtagende parter, som skal skabe en fælles konstruktion, der bæredygtigt bringer elever videre.

Brobygning er undervisningsforløb og fordrer en særlig pædagogisk praksis, der fremmer brobygningens målsætninger om motivation til uddannelse, afklaring af egne ressourcer og præferencer og valgforberedelse.

Brobygning er naturligvis også en vejledningsform, som før, under og efter de unges forløb forudsætter andre vejledningsindsatser, såsom individuelle planer, evalueringer, samtaler.

Udviklingen siden 1997

Siden brobygning kom på vejledningslandkortet er den politiske interesse for vejledningens mål og midler blevet meget større. Et betydeligt antal politiske løsninger i perioden har præciseret vejledningens opgavefelter, skabt nye ordninger og via vejledningsreformen i 2004 blev der rykket ved vejledningssystemets grundlæggende indretning.

Der er også skabt mere sikker viden om vejledningens bidrag på individ- og samfundsplan samt resultater i forhold til uddannelsespolitiske nøglespørgsmål. De forholdsvis mange undersøgelser og forskningsprojekter i perioden har udvidet vidensbasen på vejledningsområdet betydeligt.

Et nøglespørgsmål er, om disse ændringer har haft betydning for brobygningens kvalitet – har de politiske indgreb i vejledningsområdet fremmet en bedre praksis på brobygningsområdet?

Mit hovedsvar er ”ja – og dog”, og det vil jeg i det følgende kort begrunde i forhold til de tre kernestørrelser, som blev sat på dagsordenen i antologien fra 1997.

Samarbejde

Der er sket en betydelig professionalisering på det institutionelle område igennem reformer og fusioner. Vi har fået større kommuner, og kommunernes ansvar på vejledningsområdet er blevet tydeliggjort, og der er gennem etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning skabt en meget relevant hovedaktør i feltet mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Parallelt hermed har erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler og gymnasier undergået forandringer. Mange institutioner er gennem fusioner blevet større og mere professionelle, der er indført selveje, og vejledningsreformen og ledsagende politiske tiltag har tydeliggjort skolernes vejledningsforpligtelser igennem rammebekendtgørelser, udviklingskontrakter mv.

Alt andet lige skaber det bedre rammer for planlægning, gennemførelse og evaluering af brobygningsaktiviteter, som har fået bedre rammebetingelser for samarbejdet på tværs af sektorer.

Pædagogik

Den pædagogisk – didaktiske interesse for brobygning har altid været forbavsende lille. Få har beskæftiget sig med den didaktiske profilering af brobygning, som jo er undervisning på særlige præmisser, og der er stort set ikke akkumuleret viden om den faktiske pædagogiske praksis i brobygningsforløb. I begyndelsen af 90-er blev begrebet vejledningspædagogik udforsket i arbejdsmarkedsuddannelser og på produktionsskoler, men siden da har der på trods af mange forsøg og eksperimenter lokalt været meget lidt offentlighed om didaktisk udvikling.

Det får mig til at konkludere, at der ikke har været tale om egentlig videreudvikling på det pædagogiske område.

”Findes der en særlig brobygningsdidaktik?” – sådan spurgte vi i en artikel i antologien i 1997. Svaret er ja, men det er ikke et særligt udforsket område.

Brobygningens didaktik er stadig en black box. Vi ved ikke hvad der foregår i undervisningen, og dette forhold tildeles - helt urimeligt – meget lidt interesse.

Vejledning

Vejledningens metoder, redskaber og materialer har udviklet sig på mange områder i de senere år. Især inddragelsen af digitale vejledningsressourcer har ændret vejledningen markant. Information på nettet, virtuelle redskaber til individuel afklaring, planlægning indgår i en række af vejledningens processer.

En række af disse redskaber er brobygningsrelevante og understøtter på positiv måde de vejledningsfaglige dimensioner i brobygningen.

Brobygning anno 2009

At brobygning er et relevant og populært vejledningsinstrument hersker der ikke tvivl om. I international sammenhæng er det en af de danske vejledningsordninger, som har vakt størst opmærksomhed.

I brobygning skabes meget konkret forbindelse mellem uddannelsessystemets niveauer, og eleverne tilbydes afklaring og valgforberedelse i relevante og autentiske rammer.

Brobygning er også løbende blevet produktudviklet, udvidet til nye områder, belyst fra forskellige perspektiver, men som også understreget i artiklen her, er der stort behov for at fremme udvikling af den pædagogiske praksis på området.

Referencer

Brobygning: Samarbejde, pædagogik, vejledning (1997)