Jeg arbejdede i brobygningens første faser med flere udviklingsaktiviteter og efteruddannelsesprogrammer for lærere, vejledere og uddannelsesplanlæggere i grundskolen, i de gymnasiale uddannelser og på erhvervsskolerne og redigerede i 1997 sammen med min daværende kollega Heidi Graff Mortensen en antologi for Undervisningsministeriet ”Brobygning – samarbejde, pædagogik, vejledning”, der belyste en række organisatoriske, pædagogiske og vejledningsfaglige problemstillinger ved brobygning.
Redaktionen har opfindsomt bedt mig om at genlæse antologien og give en kommentar til brobygningens status og brobygningsinitiativer i tidsperspektivet 1997 – 2009.
Antologien sætter fokus på tre sideordnede temaer: Samarbejde, pædagogik, vejledning. Temaerne dækkede de centrale udfordringer i 90-ernes brobygningsordninger.
Brobygning kræver samarbejde på tværs mellem planlæggere og vejledere i de to instanser ved hver sin ende af broen, de afleverende og modtagende parter, som skal skabe en fælles konstruktion, der bæredygtigt bringer elever videre.
Brobygning er undervisningsforløb og fordrer en særlig pædagogisk praksis, der fremmer brobygningens målsætninger om motivation til uddannelse, afklaring af egne ressourcer og præferencer og valgforberedelse.
Brobygning er naturligvis også en vejledningsform, som før, under og efter de unges forløb forudsætter andre vejledningsindsatser, såsom individuelle planer, evalueringer, samtaler.