I min bog har jeg interviewet 11 mønsterbrydere, som på trods af, at deres forældre tilhørte arbejderklassen, er blevet forfattere, ministre, direktører, forskere og fremtrædende journalister. De er på sin vis beviset på, at det kan lykkes at bryde den sociale arv, men de bærer også på en viden, som mange studievejledere og politikere glemmer: At livet som mønsterbryder ofte går hånd i hånd med en dyb personlig usikkerhed og et tab af den nærmeste familie.
"De fleste, som kommer fra samme baggrund, som mig, har også de samme problemer. Vi har dårlig kontakt med vores familier, vi har allerhøjest een barndomsven og vi ser ikke nogen fra gymnasiet og universitet (...). Problemet er så at når man endelig vil slå sig ned, så bliver det svært at lande. Så skal man lære de sociale koder, som de andre kan på forhånd, og som de har øvet sig på hele deres liv", siger Kristian Ditlev Jensen i min bog.