De vejledningssøgende
Videnscenter artikel

Forandring af social uddannelsesmobilitet i Danmark

Social arv på uddannelsesområdet, eller endnu bedre social uddannelsesmobilitet, har længe været i fokus blandt politikere, forskere og i en bredere offentlighed. Historisk set har der været fokus på emnet, fordi graden af social mobilitet afslører et samfunds evne til at realisere social retfærdighed, lige muligheder og åbenhed. Artiklen er skrevet i 2009 (red.).

Af Martin D. Munk
Fil.dr. i sociologi, Professor på Center for mobilitetsforskning, Aalborg Universitet.

Fold alle afsnit ud

Social uddannelsesmobilitet

Social uddannelsesmobilitet defineres her som chancen for at påbegynde og gennemføre en uddannelse, der er højere end den uddannelse, ens forældre har gennemført, når man sammenligner unge med forskellig social baggrund. Eksempelvis sammenlignes unge med akademikerbaggrund og unge med ufaglært baggrund (Mattsson og Munk, 2008).

Det vil sige, at den samlede uddannelsesmobilitet bliver påvirket af den samlede familiebaggrund og andre relevante faktorer som fx de øvrige unges placering i samfundet. Social uddannelsesmobilitet er således et resultat af, hvor stor eller lille den relative uddannelseschance er. Graden af mobilitet påvirkes af andelen af unge med uddannelsesfremmed baggrund.

Unge med uddannelsesfremmed baggrund, enten socialt eller kulturelt, har vanskeligere ved at håndtere barrierer i uddannelsessystemet, fx tendensen til at privilegere unge fra højere sociale lag gennem uddannelsessystemets relativt set indforståede måde at fungere på. Det anvendte sprog i uddannelsessystemet kan fx være fremmed for unge med ufaglærte forældre, som oftest har et begrænset kendskab til skolens forventninger og sprogbrug.

Forandringen

 

En nyere undersøgelse (McIntosh og Munk 2009; 2007; Munk 2008) viser imidlertid, at flere unge med arbejderbaggrund kommer ind på gymnasiet og bliver optaget på universiteterne. En langt større andel af unge fra ikke-faglærte og faglærte hjem kommer i gymnasiet og på universitetet end tidligere, især blandt piger. Andelen fra disse grupper er oven i købet vokset hurtigere end andelen af unge fra en mere privilegeret baggrund.

Der er fortsat en stærk sammenhæng mellem social oprindelse og valg af uddannelse, men den sociale uddannelsesmobilitet er steget i hvert fald indtil 2005.1 Dette er et overraskende resultat, som modsiger det meste forskning på området i social arv og uddannelsesvalg. Forskningen har i lang tid peget på, at der intet skete med betydningen af den sociale arv. Resultatet bliver også understøttet af internationale studier på området (Breen og Jonsson 2007; Shavit et al. 2007; McIntosh og Munk 2009).

 

1. Beregninger på nyere talmateriale fra Universitets- og bygningsstyrelsen peger i retning af en vis stagnation med en svag tendens til stigning.

Pigerne rykker mest

I løbet af de seneste 20 år har flere end tre gange så mange piger påbegyndt en universitetsuddannelse, mens tallet for drengene kun er fordoblet. I 1985 gik blot seks procent af de 23-årige piger på universitetet. Tal fra 2005 viser, at 19 procent af de 23-årige piger i dag går på universitetet. For drengenes vedkommende er stigningen ikke helt så drastisk, men der er dog sket en fordobling fra næsten ni procent til knap 17 procent.

Det er især piger fra hjem med forældre uden uddannelse og forældre med en erhvervsfaglig uddannelse, som har oplevet en øget adgang til de gymnasiale uddannelser og til de videregående uddannelser. Fra 1982 til 2002 er andelen af 20-årige piger, som har gennemført en hf, hhx, htx eller studentereksamen, steget fra knap 40 til 60 procent.

Det er en voldsom stigning på relativt kort tid, og det betyder, at flere kvinder med arbejderklassebaggrund i dag får mulighed for at opnå en universitetsuddannelse. For piger, hvis mødre ikke har nogen uddannelse, er andelen, som går på universitetet tredoblet, nemlig fra godt tre procent i 1985 til næsten ni procent i 2005.

Også piger, hvor moderen har en erhvervsfaglig uddannelse, havde dobbelt så stor chance for at få en lang videregående uddannelse i 2005 i forhold til 20 år tidligere. Andelen steg fra knap otte procent til omkring 16 procent. De tilsvarende andele for drenge er lavere og det tyder på, at især nogle af drengene er i farezonen.

Det er navnligt piger fra hjem, hvor mødrene eller fædrene har en gymnasieuddannelse og en videregående uddannelse, som ikke i lige så høj grad har oplevet den markante stigning i tilgangen til gymnasierne og universiteterne. Det er imidlertid ikke så underligt, da pigerne fra disse baggrunde i forvejen fylder op på disse uddannelser. Drenge fra hjem, hvis mor eller far har en gymnasieuddannelse, en kort videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse, har heller ikke i så høj grad oplevet at komme i gymnasiet eller på universitetet.

Den sociale afstand

Spørgsmålet er om denne udvikling blot udtrykker, at den sociale sammensætning af gymnasieelever og universitetsstuderende er ændret over tid, og i virkeligheden ikke udtrykker en mindskning af den relative sociale afstand mellem forskellige familiebaggrunde?

Undersøgelsen viser faktisk, at afstanden mellem forskellige familiebaggrunde er ændret over tid. Valget på ungdomsuddannelsesniveau er i gennemsnit blevet mindre afhængigt af familiebaggrund, og afhængigheden er ifølge beregninger samlet set reduceret med 11 procent for mænd og knap 20 procent for kvinder (McIntosh og Munk 2007).

Det skal bemærkes, at da alle typer af gymnasieuddannelser er inkluderet i denne analyse, indgår de unge som vælger mere erhvervsrettede gymnasieuddannelser som htx og hhx. Det kunne være et argument imod en øget social lighed mellem forskellige grupper, men det er relevant at notere, at disse uddannelser også giver fuld adgang til de videregående uddannelser.

Det er dog stadig sådan, at familiebaggrund i høj grad bestemmer fremtiden for den enkelte unge, men afhængigheden af familiebaggrund har ændret sig, typisk målt gennem oplysninger om forældrenes uddannelse, indkomst, jobposition og deltagelsesgrad på arbejdsmarkedet.

Betydningen af familiebaggrund er blevet reduceret ved, at forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og arbejdsstilling spiller en mindre rolle i valget af ungdomsuddannelse. Den statistiske analyse indikerer i betydelig grad, at andre forhold også spiller ind. Vi ved ikke præcist, hvad disse forhold dækker over, men det kunne være stærke forældreholdninger i forhold til uddannelse, herunder et øget fokus på at gennemføre uddannelse, opbakning fra hjemmet til at interessere sig for erobring af viden og kundskab samt kulturel og social indstilling. Forældres involvering i deres børn ser ud til at være en afgørende faktor for senere succes i livet. Det peger en række internationale studier på.

Generelt tyder det på, at især ressourcestærke familier iværksætter et flerstrenget net af strategier for bedst muligt at håndtere adgangen til uddannelsessystemet. Det kan være ved at opmuntre til boglige studier, gennem valg af skoler, ved at give barnet ekstra undervisning i kreative fag, og i det hele taget ved at stimulere deres nysgerrighed og styrke deres selvværd, selvfølelse og læringsparathed. Derved kan børnene og de unges sociale og kulturelle forudsætninger blive udbygget. Disse forhold kan også løftes gennem forældrenes egen praksis og disponering inden for læsning og kulturel orientering, det man samlet kalder for kulturel kapital. En del igangværende forskning på området forsøger at bekræfte disse resultater.

Hvorfor denne forandring?

Hvad skyldes den ændrede sociale uddannelsesmobilitet? Undersøgelsen viser, at uddannelsesvalg ikke i dag i så høj grad er afhængig af at vokse op med en arbejdsløs far eller med mange søskende. Dette skyldes formentlig, at Danmark gennem lang tid har ført en aktiv social- og uddannelsespolitik. Kvalificerede gæt peger også på indførelse af centralskoler og professionalisering af lærerjobbet. Andre forhold omfatter gratis uddannelse, ungdomsuddannelser med forskellig profil som htx og hf, en høj SU, et øget antal af pladser på universiteterne og ikke mindst forskellige universiteter. Dertil ændrede man fra politisk hold i 1990erne tildelingen af overførselsindkomsterne, sådan at den enkelte i stigende grad skulle deltage i uddannelsessystemet (Munk 2001: 94).

Endvidere viser sammenlignende studier, at den sociale uddannelsesulighed er mindre i de lande, hvor folkeskolen ikke opdeler eleverne i en boglig og en ikke-boglig linje (Hanushek og Woessmann 2006), hvorved børn med forskellig social baggrund positivt kan påvirke hinanden. Derudover peger vi og Esping-Andersen (2004) på, at senere børnegenerationer har draget fordel af den universelle højkvalitets daginstitution, som er fraværende i mange andre lande.

Desuden er der prestige i at følge vejen gennem gymnasium og universitet: Det er gået op for mange, men ikke alle, at uddannelse er en vigtig markør for succes senere i livet (Danskernes Nye Rangorden 2006). Men hvorfor klarer pigerne sig bedre end drengene i forhold til både gymnasium og universitetsuddannelse? Et bud er, at pigerne gennem socialisering er blevet mere parate til tage udfordringen op i en mere og mere akademisk orienteret uddannelseskultur, og muligvis har piger her en fordel i forhold til drenge, da de er tidligere modne, mens drengene har flere problemer med indlæring (Zlotnik 1991 og referencer heri; 2005; Ingvar 2008).

Endelig har pigerne igennem hele deres skoletid mest været omgivet af kvindelige rollemodeller, da der er flest kvindelige lærere. Pigernes mødre er blevet mere uddannet, og nogle af de mødre, som ikke selv har så meget uddannelse, har givetvis opmuntret og støttet deres døtre (og sønner) til at uddanne sig noget mere.

Referencer

Breen, Richard og Jonsson, Jan O. (2007). Explaining Change in Social Fluidity: "Educational Equalization and Educational Expansion in Twentieth-Century Sweden", i: American Journal of Sociology 112: 1775-1810.

Danskernes Nye Rangorden (2006). Ugebrevet A4, nr. 36, 23. oktober 2006.

Esping-Andersen, Gøsta (2004). "Untying the gordian knot of social heritance". Research in Social Stratification and Mobility 21: 115-138.

Hanushek, Eric og Woessman, Ludger (2006). "Does Educational Tracking Affect Performance and Inequality? Differences-in-Differences Evidence across Countries", i: The Economic Journal 116 (510): C63-C76.

Ingvar, Martin (2008). "Skolan struntar i hur barns hjärnor fungerar", i: Dagens Nyhetersnetversion, DN.se, 9.marts.

Mattsson, Cathrine & Munk, Martin D. (2008). Social uddannelsesmobilitet på kandidat- og forskeruddannelser, København: SFI - rapport 08:33.

McIntosh, James og Munk, Martin D. (2007). Family Background and Educational Choices: "Changes Over Five Danish Cohorts". Working Paper 18: 2007. København: Socialforskningsinstituttet.

McIntosh, James og Munk, Martin D. (2009). "Family Background and Changing Educational Choices in Denmark" indsendt til Social Science Research

Munk, Martin D. (2001). "The Same Old Story? Reconversions of Educational Capital in the Welfare State", Jahrbuch für Bildung und Arbeit 1999/2000, Deregulierung der Arbeit - Pluralisierung der Bildung? Red. A. Bolder, W. R. Heinz og G. Kutscha. Opladen: Leske + Budrich Verlag: 87-98.

Munk, Martin D. (2008). "Køn, social mobilitet og social reproduktion, maskulin dominans og kvindernes indtog i uddannelsessystemet", Dansk Pædagogisk Tidsskrift 56(2): 26-35.

Shavit, Yossi et al. (2007). Stratification in Higher Education: a Comparative Perspective. Stanford: Stanford University Press.

Zlotnik, Gideon (1991). De stakkels drenge. Kønsforskelle i barndommen. København: Hans Reitzels Forlag.

Zlotnik, Gideon (2005). "Kendsgerninger og konsekvenser", i: Køn, karakterer og karriere, Danmarks Evalueringsinstitut: 39-51.