Studievalg har særlige rammebetingelser for vejledning på ungdomsuddannelserne. Vi møder eleverne få gange i deres skoletid, og vi har intet forhåndskendskab til eleverne, før vi møder dem til vejledning. Vi har kun få chancer for at få kommunikeret vores budskab, men ofte er disse få gange tilstrækkelige qua målgruppens beskaffenhed. Eleverne skal kende til faserne i en valgproces, relevante it-værktøjer samt optagelse og uddannelsessystem, og disse elementer er med forskellig vægtning derfor altid repræsenteret i hver enkelt vejledningsaktivitet i Studievalg Østjylland (STVØ). Denne vejledningstilgang betegner vi 'one-shot' vejledning.

Gruppevejledning er traditionelt set en forløbsorienteret vejledningsform, hvor en gruppe mødes flere gange, deltagerne lærer hinanden at kende, og de bruger hinanden aktivt i deres individuelle håndtering af den udfordring, som gruppens deltagere deler (Borgen et al. 1998). Vores udfordring i STVØ har været at finde en gruppevejledningsform, hvor man adopterer gruppedynamikken og det procesorienterede arbejde omkring en særlig vejledningsproblematik, så formen matcher vores målgruppe og rammebetingelser for studievalgvejledning på ungdomsuddannelserne. En ny genre fødes: 'one-shot' gruppevejledning.

STVØ tilbyder elever med et udvidet behov for vejledning at deltage i gruppevejledning med et særligt tematisk fokus, fx tvivl, uddannelsesfremmed baggrund eller om at have en plan B i forhold til drømmeuddannelsen. Vi annoncerer vores tilbud på ungdomsuddannelserne i vores oplæg i klasserne og i e-mail til eleverne, hvorpå de tilmelder sig vores elektroniske bookingsystem på http://www.studievalgweb.dk/. En gruppevejledningssession afholdes på skolen, ofte i skoletiden, og har en varighed på min. halvanden og maks. to en halv time og et deltagerantal på mellem seks og 15 elever.

Inspireret af cand.pæd. og vejledningsfaglig konsulent Bente Højers teori og metode om gruppevejledning har vi fusioneret hendes trefasede model for et gruppevejledningsforløb bestående af indledningsfase, overgangsfase og arbejdsfase med STVØ's egen tredelte model for valgprocessen, nemlig viden, selvindsigt og handling (www.bente-hoejer.dk; Studievalg Østjylland 2007).

Alle gruppevejledninger er bygget op over samme skelet:

• Indledningsfasen
• Selvindsigtsfasen
• Handlingsfasen.

Indledningsfasens formål er almengørelse. Vejlederen skal lede deltagerne til at se, at de ikke er alene, og at deres problematik er ganske almindelig. Når eleverne kan se, at de har et fælles anliggende, opstår motivationen i gruppen for at arbejde med problemstillingen. Vejlederen indleder med et spørgsmål til gruppen som: "Hvorfor er I her i dag?", "Hvad er svært lige nu?" eller "Hvad er jeres største udfordring lige nu i forhold til uddannelse?" Eleverne summer på spørgsmålet to og to, og vejlederen samler op på elevernes refleksioner. Elevernes udsagn fastholdes på en tavle, så de konkret kan se, at de ikke er alene om problemstillingen. Vejlederen parafraserer udsagnene og cementerer: "I er ikke alene, og I er helt almindelige!"

Eleverne skal her afhængigt af fokus for gruppevejledningen arbejde med at sætte flere ord på styrker, kompetencer, kvalifikationer og interesser samt udvide horisonten for deres interesseområde. De skal også i denne fase have fokus på konkrete barrierer for at opnå et bestemt mål, så barriererne bliver håndterbare og dermed gennemtrængelige. Eleverne skal derfor lave øvelser i små grupper, så de kan give hinanden positiv og konstruktiv feedback.

Eksempler på øvelser:

Fremtidsraketten

Denne øvelse har raketten som metafor. For at raketten kan lette og flyve ind i fremtiden og flyve mod destinationen "mine fremtidsdrømme", skal der brændstof på bestående af mod, selvtillid og fokus på personlige egenskaber. Her skal eleven også nedfælde de umiddelbare forhindringer og barrierer for at opnå drømmen. Når eleverne har udfyldt fremtidsraketterne, cirkuleres de blandt gruppedeltagerne, hvor hver enkelt deltager skal forholde sig til indholdet og give feedback via post-its med et godt råd, en kommentar, en alternativ idé til drømmescenariet, en alternativ uddannelse, som kunne matche elevens kompetencer, etc.

Udforsk drømmen!

Deltagerne interviewer hinanden to og to om deres drøm, som måske forekommer dem uopnåelig. Ved at få flere ord på, hvad drømmen indeholder, skærpes fokus på drømmens grundlæggende værdier. Fokus på værdier sikrer en forankring af drømmen hos eleven, men giver også et afsæt for at udvide perspektivet for andre veje og alternativer til drømmen.

Gør tynde historier tykke!

Inspireret af den narrative vejledningstradition (McLeod 2009; Peavy 1998) sætter vi i denne øvelse flere ord på de positive historier, som ikke har været fremtrædende og definerende historier for elevens selvopfattelse. Eleven bliver opmærksom på andre sider, interesser og gode egenskaber hos sig selv, der kan forandre elevens perspektiv på uddannelse fremadrettet. Denne øvelse afsluttes også med gruppens feedback via post-its.

Med udgangspunkt i fornyet selvindsigt og feedback fra gruppens øvrige deltagere skal eleverne nu formulere helt konkrete tiltag, som de vil give sig i kast med efter denne gruppevejledningssession. Vejlederen kan som introduktion kort fortælle om kommende eksterne vejledningsaktiviteter, man kan deltage i, samt forskellige it-værktøjer, man kan tage i anvendelse i forhold til elevens fortsatte valgproces. Det er vigtigt at afsætte god tid til denne fase, så eleven har mulighed for at fordybe sig i, hvilke handlinger der fremadrettet er meningsfulde i forhold til valgprocessen.

Det er svært at afgøre, om en enkelt gruppevejledningssession er tilstrækkelig. Ofte ser vi, at både de rigtigt tilfredse deltagere og de mindre tilfredse deltagere møder op til andre gruppevejledninger med et andet tematisk fokus eller i den individuelle vejledning. Var det fordi gruppevejledningen ikke virkede, eller fordi det virkede så godt, man fik lyst til mere vejledning? Og hvis vi ikke ser deltagerne igen, var det så, fordi det virkede, eller fordi det var så uinteressant, at man ikke vil opsøge vejledning igen?

Når en model oversættes til praksis, får den meget forskelligartede udtryk. Gruppevejledning er et samspil mellem gruppedeltagere og vejleder samt ydre faktorer som lokalet, tidspunkt på dagen, den afsatte tid og evt. forplejning. Vi evaluerer løbende vores gruppevejledningssessioner og får overvejende positiv respons. Det er meget forskelligt, hvad der giver det positive udslag. For nogle er det at se, man ikke er 'den eneste på planeten, der er i tvivl', for andre den konkrete handlingsplan. For langt de fleste er det mest positive element dog at få respons fra og give respons til de øvrige i gruppen. Det siger noget om det helt særlige vejledningspotentiale i gruppevejledningen - selv i et 'one-shot'.