Fremtidens vejledning på Facebook
Artikel

Fremtidens vejledning foregår via Facebook

Tekst: Jesper Himmelstrup, redaktør, Vejlederen

Messenger, Twitter, Instagram, Pinterest, Linkedin, Foursquare - og ikke mindst: Facebook. De sociale medier er med den teknologiske udvikling kommet for at blive. Det stiller uden tvivl nye krav til fremtidens vejledning – og spørgsmålet er, om de sociale medier ligefrem truer fremtidens vejledermonopol?

 

Fold alle afsnit ud

Facebook og eVejledning

Da eVejledningen officielt blev skudt i gang for små to år siden, markerede det for alvor nye retninger inden for vejledningen i Danmark. For hvor vejledning traditionelt var foregået ansigt til ansigt, så blev det nu muligt med eVejledningen at vejlede både unge og voksne via telefon, sms, mail og chat. Og det er tilsyneladende noget, kunderne i butikken kan lide. Siden eVejledningen gik i luften, har mere end 150.000 mennesker fået vejledning via de fire nye kanaler.

3. januar i år introducerede eVejledningen så vejledning via det sociale netværk Facebook. Og eftersom Facebook på verdensplan nu har rundet en milliard ’indbyggere’ (og dermed er verdens tredje folkerigeste nation efter Kina og Indien) – og samtidig har fået omkring tre millioner brugere i Danmark - var det ikke mindst ud fra ønsket om at kunne tilbyde vejledning der, hvor de vejledningssøgende er.

I dag er der mere end 6.000 mennesker, der ’synes godt om’ eVejldningens profil på Facebook. Det betyder altså, at mere end 6.000 mennesker får opdateringer ind på deres egen Facebook-side og dermed kan følge med i eVejledningens aktiviteter.

- Nogle af dem er aktive og skriver på vores side, mens andre blot følger os og iagttager vores gøren og laden. Nogle skriver private beskeder på siden, andre laver offentlige opslag, mens andre igen deltager i debatten på vores væg, fortæller vejledningsfaglig koordinator i eVejledningen, Elsebeth Nygaard. De vejledningssøgende kan derfor indgå i vejledningssammenhænge på mange forskellig måder, understreger hun.

- Når vi laver en opdatering, oplever vi alt i mellem ingen respons og op til 80 kommentarer. Dermed når vi også vores brugeres relationer. Forstået på den måde, at hvis en bruger følger os og kommenterer på vores opdatering, så kan brugerens relationer se hans eller hendes kommentar. Dermed når vi mange, som vi ikke har statistik på, siger Elsebeth Nygaard. Fordelen ved vejledning via Facebook er altså, at en vejledning kan følges af mange. Rigtig mange. At de vejledningssøgende selv kan bestemme, hvorvidt de aktivt eller passivt vil følge med. Og ikke mindst, at de vejledningssøgende kan vejlede hinanden. Ulempen er til gengæld, at vejledningen kan være svær at styre – og at det for en vejleder kan være vanskeligt at agere professionelt i et medie, hvor grænsen mellem den offentlige og den private sfære synes at være ikke-eksisterende.

Udvidet vejledningsbegreb

En af de første, der introducerede en Facebook-profil i vejledningsøjemed herhjemme, var Studievalg Midt- og Vestjylland. Men eftersom ingen endnu har de store erfaringer med vejledning via Facebook, var det blot ved at prøve sig frem.

- Det var lidt efter devisen; ’Det er ok at køre, mens man asfalterer’, fortæller vejleder Morten Colbert Jensen fra Studievalg Midt- og Vestjylland. I dag har Facebook-profilen mere end 2700 brugere, der ’synes godt om’ – og derfor bruger Studievalg Midt- og Vestjylland både Facebook til at informere om deadlines og til at være til stede i de unges bevidsthed, siger Morten Colbert Jensen. - De unge er jo vante mediebrugere, og så må vi andre følge med. Derfor har vi også en forpligtelse over for at kommunikere med de unge på en måde, de forstår, siger han. Og selv om vejledning via Facebook stiller krav til den enkelte vejleder, så er fordelen ved Facebook til gengæld, at det kan danne ramme om et udvidet vejledningsbegreb, understreger Morten Colbert Jensen.

- Som vejleder skal du være meget bevidst om, at det er en form for envejskommunikation. Selv om vi har likes, kan vi i princippet ikke vide, hvordan de reagerer. Til gengæld prøver vi at understøtte deres valgkompetencer ved at stille dem over for en række dilemmaer, som giver dem mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse, siger han.

Og selv om der både teknisk og tidsmæssigt kan ligge nogle udfordringer i at kaste sig ud i vejledning via Facebook - og selv om der kan være nogle diskussioner om, hvor åbne man som vejleder-institution skal være, og hvor meget, man bør censurere - så er vejlederen ikke i tvivl om, vejledning via Facebook er kommet for at blive.

- Det ER fremtiden, fordi måden, vi kommunikerer på, ændrer sig, understreger Morten Colbert Jensen.

Nye dilemmaer

En af de andre firstmovers på vejledning via sociale medier, er UU København, der i foråret lancerede sin Facebook-profil, som i dag har omkring 450 brugere. Her har man oplevet at få fat i nogle af de unge, som ellers kan være svære at få i tale, fortæller vejleder Lasse Skov Laursen fra UU København.

- Vi mente, at vi med Facebook kunne få de unge i tale i forhold til at få fat i dem på skolerne. Så det handler først og fremmest om at få fat i målgruppen. Dernæst giver Facebook os nogle af de funktioner, vi har efterlyst i andre sammenhænge, understreger Lasse Skov Laursen. Men det stiller uden tvivl nogle ekstra krav at være ’digital vejleder’ frem for at sidde med de unge ansigt til ansigt, understreger han.

- En af de største udfordringer er at agere professionelt samtidig med, at man skal prøve at blive personlig. Og så skal du være meget bevidst omkring retorikken, og hvad du kommenterer på, siger Lasse Skov Laursen. Og derfor er man som vejleder også nødt til at kaste sig ud på dybt vand, så længe erfaringerne endnu er så sporadiske, understreger han,

- Vi har meget at lære endnu. Og som vejleder kan man godt følge sig sårbar i den kollektive vejledning, fordi man både skal facilitere og perspektivere sammen med de unge. Man tror, man skal stå med det rigtige valg. Det er for mig at se bare ikke det, der er den rigtige vejledning, siger Lasse Skov Laursen. Netop fordi der stadig er meget at lære, støder han og kollegaerne ofte på nye dilemmaer i vejledningen på Facebook i forhold til den traditionelle vejledning.

- Hvad gør man fx som vejleder, hvis man får en venne-anmodning fra en forælder til en af de unge? Det kan for mig at se ikke lade sig gøre, for så tror jeg, at de unge hopper fra, siger Lasse Skov Laursen.

I dag har 66 ud af 113 vejledere hos UU København en Facebook-profil, og derfor har UU København nu udarbejdet retningslinjer for vejledernes ageren på Facebook. Desuden bliver der afholdt interne kurser, inden vejlederne går i gang med at bruge Facebook i deres vejledning af de unge.

Positiv respons

Til gengæld oplever Lasse Skov Laursen masser af positive ting ved at vejlede via Facebook.

- Helt grundlæggende oplever jeg, at de unge respekterer dig, hvis du er ærlig og stiller hv-spørgsmål. Simpelthen bruger nogle af de grundlæggende ting, du lærer på din vejlederuddannelse, siger han. Og Facebook har utvivlsomt den fordel, at det stikker de fleste andre kommunikationsformer, når det gælder tilgængelighed og ikke mindst det at kunne holde kontakten.

- Det betyder både, at vi kan være til stede, når de er det. De kan få et svar, når de vil. Derudover oplever jeg mange fra 10. klasse, der senere falder fra på ungdomsuddannelsen, Så skriver de til mig, og det betyder, at jeg får hurtigere fat i dem, siger Lasse Skov Laursen. Derfor er er vejlederen også sikker på, at vi kun har set toppen af isbjerget, når det gælder fremtidens vejledning via sociale medier.

- Helt grundlæggende kommer vi til at bruge de sociale medier mere og mere, for vi er simpelthen nødt til at bruge den kollektive vejledning mere for at få tid til 1:1-vejledningen, understreger Lasse Skov Laursen.

Vejledermonopolet er udfordret

At vejledning via sociale medier er kommet for at blive og kun vil eskalere, hersker der under ingen omstændigheder tvivl om, understreger Stefan Kühne, som er initiativtager til det østrigsk/tyske online-tidsskrift om online-vejledning, e-beratungsjournal.net.

- Næsten alle har i dag adgang til internettet. Det betyder, at alle vejledningssøgende kan nås via online-kommunikation. De vejledningssøgende kontakter ligeledes vejlederne via fx mail eller chat, og det kan allerede være begyndelsen på en vejledningsproces, selv om en organisation slet ikke har nogen online-vejledning endnu. De sociale medier synes at gøre det langt lettere end før for både vejledere og vejledningssøgende at udveksle ikke kun information men også at agere som interaktive kommunikationskanaler for vejledning, siger Stefan Kühne, der desuden er studieleder på en diplomuddannelse om online-vejledning og arbejder som vejleder i centret wienXtra. Han tilføjer, at vejledere overalt derfor bliver nødt til at sætte sig ind i de nye værktøjer, hvis de skal servicere de vejledningssøgende ordentligt i fremtiden.

- Der er i dag flere muligheder for at komme i kontakt med de vejledningssøgende. Du kan tilbyde dem information via hjemmesider, lave interaktive tests og udforme spørgsmål/svar (de såkaldte FAQ, Frequently Asked Questions, red.) til alle, der ønsker at vide mere om et specifikt emne. Til gengæld ved vi ikke, om et socialt medie i dag stadig er tilgængeligt på internettet næste år. Vi skal altså forholde os til nye medier og nye måder at vejlede på, selv om vi ikke kan være sikre på, om vi nogensinde får udbytte af vores indsats, mener Stefan Kühne. Og selv om du er en erfaren ansigt-til-ansigt-vejleder, er det alligevel bydende nødvendigt at lære de nye metoder i online-vejledningsprocessen, understreger Stefan Kühne.

- Det skyldes, at online-kommunikation er så anderledes på mange måder: Ofte er der kun tale om den skrevne tekst (og ikke den mundtlige), den kan være bade synkron og asynkron (ansigt-til-ansigt-vejledning er altid synkron), og du ved ikke særlig meget om den vejledningssøgende (du har kun en skreven tekst og ofte ikke engang et rigtigt navn). Derudover kommer der en række tekniske og juridiske ting, man bliver nødt til at forholde sig til.

Vejledermonopolet er udfordret (2)

Dette vil uden tvivl udfordre nutidens vejledermonopol. For de vejledningssøgende har i dag selv mulighed for at søge masser af information og kan i langt højere grad selv styre vejledningsprocessen, påpeger Stefan Kühne.

- Hvis du tror, at en vejleder er én, der ligger inde med alle de rigtige svar, og som selv styrer vejledningsprocessen, så får du sandsynligvis et problem med de sociale medier. Der er nemlig sket et skifte i vejledningsprocessen, så den vejledningssøgende i dag selv kan bestemme; måden at kommunikere på (mail, chat, socialt medie), tidspunktet for kommunikationen (24/7) og hvor den skal foregå. Den vejledningssøgende kan endda styre processen derhen, at hvis han eller hun ikke gider være med mere, så er der intet nemmere i at forlade en chat eller lade være med at besvare en mail. De vejledningssøgende er på den måde blevet mere uafhængige, og det er ikke alle vejledere, der bryder sig om den ide, understreger Stefan Kühne.

- En anden ting er, at der i dag er så utrolig meget information på internettet. For 10-15 år siden var den information kun tilgængelig i brochurer eller på vejledningskontorer. Vejlederne havde derfor en personlig viden om mange ting og derfor også en form for monopol på den viden. Men hvad kan en vejleder i dag tilbyde en vejledningssøgende, der allerede har brugt flere timer på at undersøge et specifikt emne – og derfor allerede kender alle problemstillinger og løsningsmuligheder? Alligevel er det vigtigt at understrege, at online-vejledningen ikke fuldt ud kan erstatte vejledningen ansigt til ansigt, mener diplom-lederen.

- Nej. Vejledning via internettet er bare en ekstra kommunikationskanal, som giver de vejledningssøgende flere muligheder for at komme i kontakt med vejlederne. Men det er jo stadig langt fra alle vejledningssøgende, der ønsker den skriftlige kommunikation. Mange vejledningssøgende ønsker stadig at opsøge en vejleder eller snakke med vedkommende ansigt til ansigt eller over telefonen, siger Stefan Kühne.

RoboVejledning?

Som bekendt er det jo svært at spå om fremtiden. Det gælder også for vejledningen. Og det er måske i virkeligheden den allerstørste udfordring, mener Stefan Kühne.


- Udfordringen er, at vi i dag ikke aner, hvordan vejledning kommer til at se ud om bare 5-10 år. Samtidig er det meget svært at forudsige, hvordan medierne kommer til at udvikle sig. Vil vi stadig have mail og chat eller endda Facebook og Google i 2020? Det er der ingen garanti for. Måske opdager vi samtidig, at søgemaskiner og computere bliver langt bedre til at søge semantiske strukturer i sproget. Hvem kan garantere, at vi ikke har automatiske og computergenerede vejledere/terapeuter også til psykologiske problemer i 2020?

Fakta

eVejledning på Facebook 6045 brugere ’synes godt om’ 63 procent af dem er kvinder - 37 procent er mænd
65 procent af dem, der ’synes godt om’ er mellem 13 og 17 år 26 procent er mellem 18 og 24 år, og de resterende er ældre Kilde: eVejledning
 

Fakta: Antal Facebook-brugere i Danmark
13-17 år 439.520 brugere
18-24 år 548.240 brugere
25-34 år 578.480 brugere
35-44 år 514.720 brugere
45-54 år 391.320 brugere
55+ 339.000 brugere I alt: 2.811.280 brugere

Kilde: thomasbigum.dk – ekspert i sociale medier, tal fra februar 2012