Formålet med etableringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) var bl.a. at opstille:

Nationale mål og krav:

• For den unge: Vejledningen skal sikre et tilstrækkeligt grundlag for at træffe realistiske beslutninger om valg af uddannelse og erhverv, som svarer til den unges potentialer
• For samfundet: Vejledningen skal understøtte målet om veluddannede borgere og høj beskæftigelse

Vejledningen skal således understøtte målene om livslang læring og en styrkelse af selvstændighedskulturen samt ifølge lovgivningen arbejde med følgende:

Generelle mål og krav:

• Bedre kvalitet i vejledningen
• Mindre frafald fra og omvalg i uddannelserne
• Mere målrettede tilbud til unge med særlige behov for vejledning
• Øget anvendelse af IKT-baseret information og vejledning
• Vejledningen skal have større sektoruafhængighed
• Bedre sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Kravet om sektoruafhængighed er interessant og har givet anledning til mange refleksioner, idet der i kravet må ligge et ønske om en frigørelse fra den eksisterende skolekulturelle dominans. Sammen med kravet om, at UU skal have en selvstændig ledelse, er der lagt op til en fagspecifik professionalisering af hele vejledningsområdet.

I lovens §10, stk. 1 hedder det:

"Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at Ungdommens Uddannelsesvejledning har en daglig ledelse, som overfor kommunalbestyrelsen er ansvarlig for vejledningen inden for de rammer og bevillinger, der fastlægges af kommunalbestyrelsen, med henblik på at opnå de mål for vejledningen, som fremgår af loven og de regler, som fastsættes i medfør af loven, eller som kommunalbestyrelsen fastsætter."

Lovens tekst lyder en anelse mere enkel end den virkelighed, der bliver den egentlige udfordring. Der er således i de fleste områder tale om et regionaliseret samarbejde, dvs. ikke blot en relation til en enkelt kommunalbestyrelse, men til en samarbejdende region – altså flere kommunalbestyrelser, der ikke nødvendigvis har haft hverken tradition eller rutiner for et sådant samarbejde. Der er behov for ledelseskræfter med råderum, autoritet og handlekraft i forhold til kommunerne og med det perspektiv, at medarbejderne får de samme muligheder.

Ledelse foregår i dag i processer i langt højere grad end i faste strukturer. Det er derfor nødvendigt med den størst mulige frihed og kompetence til den enkelte vejleder – alt sammen i troen på, at det fremmer den dynamiske vekselvirkning, der ligger i, at godt og veludført kvalitetsarbejde (god vejledning) skaber arbejdsglæde, og at arbejdsglæden netop i sig selv er en grundlæggende motivationsfaktor.

Den altovervejende udfordring i ledelsesarbejdet inden for UU består i:

• at bidrage til udviklingen af en lærende organisation – på tværs af kommunegrænser
• at udvikle faglige netværk, som styrker fællesskabet og stimulerer til indlevelse, engagement og ansvarlighed
• at medvirke til, at den enkelte vejleder udnytter egne ressourcer og erfaringer i et personligt og fagligt udviklende arbejde
• at formulere præcise og relevante krav til både proces og resultat
• at sikre den nødvendige dokumentation, evaluering og videndeling.

Det er således den ledelsesmæssige opgave at få en ny organisation til at arbejde målrettet, resultatorienteret, kreativt og med lyst og energi til udfordring af de eksisterende rutiner og til at fremme nytænkning i alle sammenhænge.

Lad os tage et eksempel. I Frederiksborg Amt er der etableret 4 UU-centre, hvoraf UU-center Midt Nordsjælland beliggende i Hillerød betjener 6 kommuner, der med strukturreformens gennemførelse pr. 1. januar 2007 bliver til de tre kommuner.

I forhold til at skabe en evalueringskultur arbejder vi i øjeblikket med følgende vision:

Evaluering og refleksion udvikler et professionelt læringsmiljø og gør os dygtigere

Visionen betyder, at

• friheden til at gøre hvad som helst er afløst af forpligtelsen til at begrunde hvorfor
• vi forsøger at gøre det vigtige måleligt og ikke kun det målelige vigtigt
• vi ser metode, proces og resultat i en sammenhæng
• vi interesserer os for forskningens resultater
• vi fører præcise samtaler med vejledningens deltagere om forudsætninger, forventninger, indsats og mål
• vi nyttiggør resultaterne af evaluering i et fremadrettet læringsperspektiv og som en integreret del af det professionelle vejledningsarbejde
• udviklingen og fastholdelsen af en evalueringskultur er et ledelsesansvar og en medarbejderforpligtelse på både centralt, regionalt og decentralt niveau.

På det helt konkrete plan er der i alle fire UU-centre i Frederiksborg Amt fastlagt et fælles grundlag for både samarbejdet og det konkrete opfølgningsarbejde i forhold til gennemførelsen af loven om Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der afholdes jævnlige møder mellem de fire ledere. UU-centerkommunernes ansvarlige direktører afholder koordineringsmøder. Koordineringsarbejdet drøftes løbende i Børne-Kulturchefforeningen i Frederiksborg Amt.

Det fastlagte grundlag for dette arbejde ser sådan ud:

UU-regionerne/centrene skal:

• igangsætte nye initiativer
• udvikle nye materialer og kommunikationsveje
• formidle den erhvervede viden
• indgå i tværsektorielt samarbejde.

Det tværsektorielle samarbejde skal øges:

• mellem alle, der arbejder med og vejleder unge
• gennem samarbejdsaftaler med samtlige ungdomsuddannelser i regionen
• gennem udvikling af en mentorordning i samarbejde med erhvervslivet.

Udviklingsprojekter:

• Nye veje i uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige vejledningsbehov
• Ung-til-ung-vejledning
• Inddragelse af forældre i vejledningen
• Evaluering af brobygningsforløbene
• Internationale samarbejdsprojekter bør være en naturlig del af arbejdet.

Mål og resultatkrav for de kommende to år:

• Med uea-undervisningen og uddannelsesplanen som vejledningsgrundlag er der ingen, der "falder igennem" vejledningssystemet
• 95% af de unge skal være i gang med eller have gennemført en ungdomsuddannelse
• Vejledningsordningen skal være synlig og kendt af alle parter
• Der skal afvikles minimum 2 udviklingsprojekter i de første to år.

Der udarbejdes statistik i forhold til ovennævnte opgaver og målsætninger, og der arbejdes for udviklingen af et fælles ikt-grundlag, så kommunikationen mellem alle parter af Ungdommens Uddannelsesvejledning kan forløbe uhindret og med en fælles platform.

Undersøgelser
Der er behov for, at UU-centrene bidrager til udviklingen af

• mere viden om, hvilken effekt kommunernes indsats har i forhold til den gennemførte vejledning og de ressourcer, der bruges herpå
• mere viden om hvor mange unge, der modtager vejledning, og hvilke problemtyper børn og unge har
• mere viden om, hvilke metoder der giver de bedste resultater
• mere viden om vejledningen af gruppen af elever med anden etnisk baggrund end dansk
• mere viden om nødvendigheden af tværfagligt samarbejde i forhold til elever med særlige behov
• kommunernes mere bevidste arbejde med evaluering som et vigtigt redskab til at give mere viden om vejledningen og til udvikling af kvaliteten.

Vejledningsopgaven og den nødvendige ledelse af den må aldrig blive et teknisk spørgsmål om formaliteter, strukturer og organisering. Vejledningen af unge må nødvendigvis ses i sammenhæng med uddannelsernes samlede opgave med at skabe kvalificering, dannelse og integration i forhold til den enkelte unge og grupper af unge.

Om vi synes om det eller ej, så er det af væsentlig betydning for vores selvværd, at vi er knyttet til det daglige arbejde på arbejdsmarkedet. Det er derfor helt uacceptabelt, at så stor en del af en ungdomsårgang ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen. Den samlede ledelseskraft må medvirke til at udvikle og fastholde strategier og arbejdsformer, der undgår udstødelse af svage grupper i samfundet. En udstødelse, der ofte sker både uddannelsesmæssigt, socialt og kulturelt.

Derfor er Ungdommens Uddannelsesvejledning betydningsfuld. En sektoruafhængig ledelse skal bl.a. bidrage til kvalitetsforbedringen – og skal evalueres i forhold til målopfyldelsen.