udfordringer ved vejledning på Facebook
Artikel

Udfordringer ved vejledning på Facebook

Hvordan forholder man sig til vejlederrollen på Facebook, når man ikke ved, hvem man vejleder, ikke ved, hvor mange, der følger med, ikke ved, hvem der i givet fald har noget konstruktivt at byde ind med?

Jesper Aaskov, Leder af UU Sønderborg, tidligere UU-vejleder og eVejleder.

Der ligger mange udfordringer og barriere i at skulle bedrive en åben og offentlig vejledning på Facebook. Mange af de faktorer, vi genrelt opfatter som helt naturlige i vejledningen, er i denne sammenhæng sat ud af funktion. Derudover er der tale om en kraftig symmetriforskydning i magtforholdet mellem vejleder og vejledningssøgende i vejledningen på Facebook. I den traditionelle vejledning har der altid været et assymetrisk forhold mellem vejleder og vejledningssøgende, da vejleder i høj grad var/er på 'hjemmebane' i kraft af ekspertrollen, men også i kraft af de fysiske rammer for vejledningen (vejlederkontor o.l.). Dette forskydes kraftigt, når vejledningen benytter Facebook som ramme, hvor man bevæger sig ind på vejledningssøgendes 'hjemmebane'.

Vi er som vejledere med andre ord på udebane og meget blottede, når vejledningen praktiseres på Facebook. Vejledningen bliver offentlig og transparent, og vejledningsmonopolet tilhører ikke vejlederen længere. Andre kan byde ind fuldstændig uopfordret!

I eVejledning har vi gjort os nogle faglige overvejelser og erfaringer, som vi gerne vil viderebringe.

Fold alle afsnit ud

De tre vejledningsplatforme

På Facebook har eVejledning delt vejledningen på tre platforme. De vejledningssøgende opsøger aktivt eVejledning og vælger den ønskede platform. Med andre ord er det den vejledningssøgende, der vælger én af tre muligheder for at kontakte eVejledning på Facebook, som hver især har sit eget kendetegn og vejledningspotentialer. Herunder gennemgås de tre platforme ganske kort:

  1. Beskedvejledning
  2. Opslagsvejledning
  3. Opdateringsvejledning

Beskedvejledning

På denne platform skriver vejledningssøgende en privat besked direkte til eVejledning på Facebook. Vejledningen ligner i sin grundform den vejledning, man ville modtage, hvis man havde skrevet en mail direkte til eVejledning. Vejledningen adskiller sig dog på to punkter fra mail-vejledningen: 1) Da man IKKE er anonym på Facebook, følger kontakthistorikken med. Det vil sige, at tidligere kontakter vil fremgå i 'tråden' (1). Det kan give vejlederen et mere nuanceret billede af de overvejelser, den vejledningssøgende tidligere har henvendt sit til eVejledning med, samt de svar, de har fået. 2) Hvis vejledningssøgende en online og med det samme vælger at skrive tilbage, kan beskedvejledningen nærme sig nogle af kendetegnene for chat-vejledningen  (Jochumsen 2013).

Opslagsvejledning

På denne platform vælger den vejledningssøgende at kontakte evejledning via et opslag på eVejlednings 'væg' på Facebook. Dette opslag vil ALLE, der har "liked" (2) eVejledning på Facebook, kunne se. Når den vejledningssøgende vælger at lave et opslag, er der som oftest et eller flere konkrete spørgsmål indlejret i henvendelsen, som eVejledning naturligvis skal forholde sig til.  Et eksempel ses herunder:

Hej, Jeg er 17 år gammel og skal starte på HTX esbjerg om 3 dage, og jeg er kommet meget i tvivl om hvilken linje på htx, der ville være klogest for mig at tage? Mit drømmemål er at blive olie- og gasingeniør og har haft det mål i lang tid. Vil hvilken linje, jeg tager på htx have nogen indflydelse? Jeg har skrevet i min ansøgning at jeg regner med teknologilinjen efter grundforløbet på et halvt år, men hvad bør jeg gøre for at fokusere på målet, at blive olie og gasingeniør?

Svar jeg søger: Hvilken styrker mig bedst til ingeniøruddannelsen inden for olie og gas? Hvilke konsekvenser vil det have at vælge en anden linje, som f.eks. ikke har nogen direkte forbindelse til emnet olie og gas? Og vil I/du prioritere interesser frem for bedste valg for indlæring?

Jeg kan heller ikke finde særlig meget om uddannelsen for at blive olie og gas ingeniør, så hvis i kunne give mig et link, hvor jeg kan finde arbejdsmuligheder, hvad man laver som olie og gas ingeniør, løn osv, i en lidt mere detaljeret udgave, vil det være rart :)

er ked af, hvis jeg spørger for meget :)

 

eVejledning forholder sig naturligvis  vejledningsfagligt til kontakten, men når den vejledningssøgende  vælger denne mere åbne platform, har andre mulighed for at byde ind. Dette skete i ovenstående situation. Efter at eVejledning har givet sit svar, dukker følgende op som kommentar:

 

Jeg ville sige de vigtigste fag at tage ville være Mat A, kemi B, fysik A og hvis du kan så tag geografi. Selvom uddannelsen hedder olie- og gasteknologi så er fysik mere relevant end kemi. Og specielt matematik er vigtigt. Geografi vil være en bonus. Men husk, du kommer først ind og kan tage olie- og gasteknologi i kandidaten. Dvs, tænk mere over hvilken bachelor du vil tage til at forberede dig til olie og gas. Jeg ville foreslå kemi og teknologi eller fysik og nanoteknologi.

eVejledning: tak for dine input. Har du selv taget kandidatuddannelsen i olie- og gasteknologi?

Hej eVejledning. Nej, jeg er i gang med at læse kandidat i kemisk og biokemisk teknologi. Men jeg har arbejdet med raffinering af råolie og CO2 lagring i oliereservoirs. Dette har givet lidt tværfaglighed med dem fra olie- og gasteknologi. Typisk arbejder kemiingeniører og olie/gasingeniører begge med fossile brændsler, men bare i forskellige trin af processen.

eVejlederen kan ikke se, hvem der 'kigger med' og hvilke kvalifikationer, de har. Både den vejledningssøgendes 'venner' på Facebook og alle, der 'liker' eVejlednings Facebookside, kan se opslaget. I ovenstående eksempel blev en kommende HTX-elev og en kandidatstuderende ført sammen, og spørgsmålet er, om der findes andre vejledningsplatforme, der giver samme mulighed? Dette er én af fordelene ved, at man som vejleder ' ikke kan forudse', hvilke potentielle aktører, der kan følge med

Opdateringsvejledning

En 'opdatering' er et opslag på eVejlednings Facebookside, lavet af eVejledning selv. Dvs. at dagens Facebookvejleder laver nogle opdateringer i løbet af vagten. Disse har 2 hovedformål:

  1. En gruppenvejledningsfunktion, hvor centrale emner kan diskuteres i et større forum. Emnet kan tage afsæt i forskellige vejledningsrelevante felter. De kan være årstidsrelevante, fx 15. marts og kvote 2 ansøgningerne til de videregående uddannelser, uddannelsespolitisk relevante, fx nye tiltag eller lovforslag eller relevante for en bestemt målgruppe, fx OSO i 10. klasse (3). Gruppevejledningsfunktionen giver de vejledningssøgende mulighed for at forholde sig til et aktuelt vejledningstema. Hvordan vejledningsprocessen udvikler sig med afsæt i opdateringen, er svært at forudsige. Vilkårene her minder om opslagsvejledningen.
  2. En synlighedsfunktion. En stor del af de potentielle vejledningssøgende er brugere af Facebook, og gennem en aktiv og personlig opdateringsstrategi bliver vejledningstilbuddet synliggjort. De unge bruger allerede Facebook, både som netværksfunktion, men i høj grad også som en platform for udveksling af holdninger og tidsfordriv (Hansen 2011). Intentionen bag eVejlednings opdateringer bliver således også, at 'være, hvor de vejledningssøgende er': når vejledningsbehovet opstår, har de umiddelbart adgang til vejledning. Dette ligger i øvrigt i fin tråd med de britiske vejledningstanker med 'Careering'-begrebet (Watts mfl. 2010), som uddybes senere i artiklen.

eVejledning har udarbejdet retningslinjer for disse opdateringer, således af de følger 'Facebooks natur'. Dette skal forstås på den måde, at Facebook er en ikke-anonym, men individuel medieplatform, hvor man mødes og udveksler holdninger og meninger, så opdateringerne skal, for at brugerne føler dem relevante, enten:

  • Give anledning til undren
  • Give anledning til samtykke
  • Give anledning til opposition

Ovenstående har vist sig at give den største respons. I en kommende artikel vil vi uddybe, hvordan en opdatering i vejledningssammenhæng kan konstrueres, ud fra ovenstående principper.

Muligheder for vejledningen

Hvorfor skal vejledningen bevæge sig ud på en platform som Facebook? Der er flere begundelser og det vil følgende vil nogle særlige elementer bliver fremhævet:

1) De unge er der allerede. Facebook er en udbredt og integreret del  af den nuværende ungdomskultur, og hvorfor skal der så ikke være et vejledningstilbud dér, hvor de unge allerede befinder sig? De unge benytter sig i stigende grad af relationelle brudstykker (Hansen 2011), hvilket betyder, at de bruger de relationelle dele, der her og nu giver mening. De traditionelle vejledningstilbud (Face to Face) tilbyder i udpræget grad relationelle hele professionelle voksne mennesker, som i mange tilfælde er det rigtige. Når nu de unge i stor udstrækning benytter sig af relationelle brudstykker, bør der vel også være et vejledningstilbud, der matcher dette? Det er her vejledningen på Facebook giver mening. Når den/de unge får et umiddelbart vejledningsbehov, er det ikke nødvendigvis en "hel" vejleder, de ønsker. Via FB har de mulighed for at henvende sig til et relationelt vejledningsbrudstykke, som matcher deres vejledningsbehov. Denne betragtning ligger i tråd med det britiske vejledningsbegreb "Careering" (Watts mfl. 2010). Careering dækker over den individuelle karriereudforskningsproces, som er dynamisk og altid i bevægelse. Processen ligger aldrig stille og kan spontant udløse et vejledningsbehov. Behovet behøver ikke at betyde en gennemgribende vejledningsintervention, men kan dække over alt fra små konkrete spørgsmål til mere omfattende vejledningssamtaler. Den tilgængelighed, eVejledning - og i særdeleshed vejledning på Facebook - tilbyder, giver netop denne mulighed.

2) At kunne "kigge med", og ikke være alene

På Facebook er der ingen krav eller forventninger om deltagelse. Nogle unge oplever et stort pres i forbindelse med uddannelsesvalget, og en meget individualiserende konsekvens i forhold til ansvaret for at lykkes (ex.Pless 2009, Illiris mfl. 2009). På den måde kan vejledningen på Facebook blive et frirum, hvor man kan læse om andres udfordringer og problemstillinger, uden at nødvendigvis at skulle bringe sig selv i spil.

En af brugerne af evejledning på Facebook beskriver det som følger:

"Jeg synes specielt at jeres Facebook side er god, fordi I stiller spørgsmål om ting, vi måske ikke tænker over til dagligt, og fordi man kan se hvad andre tænker"

Der vil være mulighed for at byde ind, når det for den enkelte giver mening. Der er mulighed for at erfaringsdele. Vejledningen på Facebook vil derfor også kunne fungere som en mulighed for at blive spejlet på sine fremtidsscenarier uden at udstille sin egen uvidenhed. Det er muligt at opbygge associative læringserfaringer (4) (Krumboltz 2009) online, som den vejledningssøgende så kan anvende i "den virkelige verden"(Law 2012).

 Krumboltz´ læringsbegreb defineres dels som instrumentelle læringserfaringer (de konkret erfarede), og dels af de associative læringserfaringer (de sekundært erfarede). De associative læringserfaringer kan også defineres som "andenhåndsviden", som individet internaliserer og over tid gør til egne erfaringer.

Udfordringer for vejledningen

Vejledning på Facebook er en anderledes måde at vejlede på, end vi som vejledere traditionelt gør. Kontakten med de vejledningssøgende er anderledes og kan forekomme uforpligtigende. Man har ikke længere overblik over, hvem der deltager i vejledningen, hvilket kan give en ny og anderledes vejledningsoplevelse for vejlederen. Vejlederens position er ændret, når vejledningen er transparent og åben. Som det under opslagsvejledningen blev illustreret, kan udefrakommende pludselig byde ind med kompetent vejledningsviden. Konsekvensen er, at vejlederen mister sit monopol på vejledningsviden, det er en radikal ændring i forhold til den traditionelle vejledning, hvor vejlederen er eksperten, både i forhold til vejledningsprocessen og i forhold til den faktuelle vejledningsviden.

"At turde vejlede"

Evejledning har igennem det seneste år forsøgt sig med vejledning på Facebook og konklusionen er, at der er tale om et meget anderledes og transparent vejledningsmedie, men der er også tale om et medie med et enormt vejledningspotentiale. Det er vores erfaring, at det både kræver tilvænning og mod at kaste sig over denne form for vejledning. Det er en konstant udfordring at vejledningsplatformen er "udebane". Traditionelt set har vejlederen altid været på "hjemmebane" (skolesammenhæng, vejlederlokaler, ekspertrollen), og det kræver stor tilvænning at blive udfordret på dette.

Platformen er derudover konstant udsat for tekniske ændringer og tilpasninger, som man som vejleder skal være opmærksom på. Vores erfaringer viser, at modet til at turde kaste sig over Facebook som vejledningsmedie er en gennemgående faktor, som vejlederen konstant skal forholde sig til. Med mod mener vi mod til at vejlede på ukendt grund og uden sikkerhed for, hvem der kigger med. Man udstiller i høj grad sin vejledningsfaglighed, hvilket er en tilvænningsproces man skal igennem. Det er vigtigt, at man som vejleder bringer sine vejlederkompetencer i spil i forhold til at styre vejledningsprocessen.

I eVejledning er vi fortsat i en læringsproces i forhold til udviklingen af vejledningen på Facebook, og i den forbindelse bør vi alle huske Bill Laws ord:

"Career Workers are needed, not to manage a content nor master a tool, but to enable a process" (Law, Bill 2012:17)

I vejledningssammenhæng er der ikke brug for teknologiske eksperter på Facebook, men derimod modige vejledere der tør holde fast i det, de kan nemlig at facilitere god vejledning.

Noter

1.  ”Tråden” er den række af beskeder der følger hinanden på Facebook, når der svares/kommenteres på et indlæg eller en besked. De forskellige indlæg eller beskeder placeres kronologisk efter hinanden. 
2.”Liked” dækker over den aktive handling, hvor en bruger af Facebook vælger at ”synes godt om” en bestemt side, og på den måde vil kunne deltage aktivt på siden.
3. OSO er den Obligatoriske Selvvalgte Opgave, alle elever skal lave i 10. klasse. Opgaven skal tage udgangspunkt i elevens uddannelsesplan.
4. Krumboltz´ læringsbegreb defineres dels som instrumentelle læringserfaringer (de konkret erfarede), og dels af de associative læringserfaringer (de sekundært erfarede). De associative læringserfaringer kan også defineres som ”andenhåndsviden”, som individet internaliserer og over tid gør til egne erfaringer.

 

 

 

Referencer

Krumboltz, J.D. (2009): The Happenstance Learning theory. Journal of Career Assessment, Volume 17. SAGE publication

Law, Bill (2012): Online careers work – hit and myth: http://www.hihohiho.com/newthinking/NICECHit&Myth.pdf og på dansk: https://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vcartikler/online-karrierevejledning-et-hit-og-nogle-myter

Watts, A.G. mfl. (2010): Careering Through the Web. UK Commission for Employment and Skills: http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/20140108124146/http://www.ukces.org.uk/assets/ukces/docs/publications/careering-through-the-web.pdf

Hansen, Søren Schultz (2011): Årgang 2012 – Socialliv og samvær I en tid med nye medier. Informations forlag

Illeris mfl. (2009): Ungdomsliv- mellem individualisering og standardisering. 1. udgave, 2. oplag. Samfundslitteratur

Pless, Mette (2009): "Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet" – Ph.d.-afhandling. DPU- Aarhus Universitet

Jochumsen, Anette (2013): Vejledning via chat – en status fra eVejledning. http://www.ug.dk/eVejledning/Artikler/Videnscenter%20for%20Digital%20Vejledning/Digital%20vejledning.aspx